Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

ATP investerer i byggeri af kulkraftværker, men overvejer ny tilgang

Joachim Kattrup

fredag 29. maj 2020 kl. 14:34

ATP’s politikker for ansvarlige investeringer er langt mere bøjelige end mange andre danske institutionelle investorers. ATP accepterer investeringer i virksomheder, der henter halvdelen af sin omsætning fra kulbaseret energiproduktion.

Danskernes lovpligtige pensionsopsparing medfinansierer også investeringer i nye kulkraftværker, der vil fordoble energikapaciteten fra kul via en række selskaber på ATP’s aktieliste. ATP erkender overfor Økonomisk Ugebrev problemet.

ATP har aktieinvesteringer i en række selskaber, der planlægger kapacitetsudvidelser i energiproduktion fra kulkraftværker – herunder også udvinding fra kulminer. Det er ikke ulovligt, men i ATP’s egen politik for ansvarlige investeringer hedder det, at ATP ”inddrager klimahensyn i vores investeringsprocesser for bl.a. at fremtidssikre værdien af investeringerne ved at skubbe virksomhederne i en grønnere retning.”

Særligt tre japanske selskaber i ATP’s aktieportefølje har store planer for opførelse af nye kulkraftværker. Det drejer sig om Sumitomo Corporation, Chubu Electric Power Co. og Marubeni Corporation, som ifølge Fossil Fuel Finance Report 2020 er involveret i nye kulkapacitetsprojekter på henholdsvis 4520, 4020 og 4950 megawatt (MW).

Udvidelsesplanerne overstiger selskabernes nuværende MW-kapacitet, og alle selskaber henter mere end 30 procent af deres omsætning fra kulbaseret energiproduktion. Kapacitetsudvidelserne er endnu højere, hvis selskabernes datterselskaber indregnes i betragtningen.

ATP har investeringer (opgjort som markedsværdi på seneste aktieliste) i Sumitomo Corporation og datterselskaber for små 500 mio. kr., i Chubu Electric Power Co for 124 mio. kr. og i Marubeni Corporation for 123 mio. kr.

De tre selskaber har planlagte kulkraftudvidelser i bl.a. Bangladesh, Indonesien, Vietnam, Japan, Filippinerne, Japan og Sydafrika.

Investeringer i selskaber, som arbejder med konkrete planer om udvidelser i kulkraftkapaciteten, indgår dermed i danskernes tvungne pensionsordning, hvor ATP’s politik for ansvarlighed er gældende.

ATP skriver bl.a. i sin politik for ansvarlighed, at ”ansvarlighed handler bl.a. om at træffe de rigtige beslutninger. Det nytter ikke at træffe for kortsigtede beslutninger. For de beslutninger, vi træffer nu skal også helst komme fremtidige generationer til gode.”

Præmissen for dette budskab er dog samtidig ATP’s aktive ejerskabspolitik, der er anlagt på muligheden for at påvirke selskaberne til at transformere sig.

Med de konkrete planer for kapacitetsudvidelser kan ikke være andet end strategisk langsigtede, da nye kulkraftværker opføres under forudsætningen af, at levetiden er minimum 25-30 år.

 

Vi er enige i, at en procentmæssig grænse på elektricitetsproduktion fra kul ikke fuldt ud afspejler den kompleksitet, som der er i at gøre elektricitetsproduktion bæredygtig

 

Nuværende klimavurderinger er ikke tilstrækkelige

ATP erkender overfor Økonomisk Ugebrev, at de nuværende klimavurderinger af kulselskaberne ikke er tilstrækkelige.

”ATP mener ikke, at kul er fremtidens energiform, og derfor er vi også kritiske overfor selskaber, som bygger ny kulkapacitet, når der findes andre alternativer. Vi er enige i, at en procentmæssig grænse på elektricitetsproduktion fra kul ikke fuldt ud afspejler den kompleksitet, som der er i at gøre elektricitetsproduktion bæredygtig”, siger ESG-chef i ATP, Ole Buhl.

Kulkraftudvidelserne er endnu ikke konkret gennemført, og derfor har ATP naturligvis i teorien en mulighed for stadig at påvirke selskaberne til at investere i grønnere energiformer. Men ATP erkender også, at det ikke er realistisk. Derfor vil ATP nu kigge på, hvordan det samlede klimaaftryk fra energiselskaber bliver opgjort.

”ATP har derfor igangsat et arbejde med at finde nye metrikker til at vurdere elektricitetsproducenters klimaaftryk, som også tager højde for selskabernes fremtidige energimix. Det forventer vi at kunne offentliggøre i løbet af 2020”, siger Ole Buhl.

ATP’s ansvarlighedspolitik bygger i høj grad på det aktive ejerskab, og ideen om, at man som investor kan på-virke selskaber, man investerer i, til at gå nye veje. Men gennemføres kulselskabernes udvidelsesplaner er den mulighed udelukket for den pågældende kapacitet. På den ene side vil ATP gerne investere i grøn energi, men på den anden side er de med til at finansiere planer om opførelsen af nye kulkraftværker – og når de gennemføres også med til at udvide kulkapaciteten i verden.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank