Samfundsansvar

Danske storbanker investerer mia. i nye kulkraftværker

Joachim Kattrup

fredag 15. maj 2020 kl. 19:26

Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og flere andre banker har milliarder af kroner investeret i selskaber, der bygger nye kulkraftværker. Det står i stor kontrast til bankernes udmeldinger om at bidrage til at udfase kul og støtte Parisaftalen og FN’s verdensmål.

Den samlede planlagte megawatt kapacitetsudvikling i nye kulkraftværker i verden svarer til energien fra 100.000 af Ørsteds største vindmøller, og er syv gange større end de planlagte kapacitetsudvidelser i solenergi.

Nordea vil nu gennemgå sine investeringer og opdatere ansvarlighedspolitikken. Danske Bank erkender, at de ikke har politikker for området, men ser ikke anledning til at foretage sig noget.

Selskaber, der bygger kulkraftværker, er typisk ikke omfattet af bankernes politikker for ansvarlige investeringer, fordi de ikke er energiselskaber, og derfor ikke fanges af ESG-screeningerne.

På trods af, at omsætningen i disse selskaber hovedsageligt hentes fra kulindustrien, slipper selskaberne uden om mange danske bankers screeninger for fossile selskaber. Selskaberne udvikler, bygger og driver etableringen af nye kulkraftværker, men brænder ikke selv kullet af, når kraftværkerne står færdige.

Flere af bankerne har i deres respektive politik for ansvarlige investeringer opstillet begrænsninger, når det gælder investeringer i kulminer og kulbaserede energiselskaber. Men ansvarlighedspolitikkerne er hullede som en si, og gælder ikke opførelse af nye kulkraftværker eller andre led i leverandørkæden.

Det betyder, at selskaber i værdikæden, der fører frem mod den endelige energiproduktion fra kul, typisk ikke er omfattet af bankernes erklærede klimaansvar om støtte til Parisaftale og udfasning af kulinvesteringer.

 

Danske banker trækker med den ene hånd grænser for investeringer i kulafbrænding, samtidig med at de med den anden hånd massivt finansierer etableringen af nye kulkraftværker.

 

 

Danske banker trækker altså med den ene hånd grænser for investeringer i energivirksomheder med omsætning hentet fra kulafbrænding, samtidig med at de med den anden hånd massivt finansierer etableringen af nye kulkraftværker. Dermed støtter bankerne aktivt den fortsat øgede kapacitet af energi fra kul.

Typisk er ansvarlighedsgrænsen for energiselskaber baseret på kul sat ved 30 procent . Det er altså andelen, som stadigvæk med bankernes klimavelsignelse kan afbrændes i de kulkraftværker, som allerede eksisterer i dag –  og med dansk finansieringsstøtte ogå dem, der etableres i fremtiden.

Bankerne har dermed ikke været så tankeløse at kannibalisere egne investeringer i udvidelsen af kul-kapaciteten. Måske det forklarer, at strategien om grænseværdier er mere udbredt fremfor fuldstændig eksklusion af kul.

Energikapacitet fra kul vil stige med 28 procent

Den globale energikapacitet fra kul vil, ifølge organisationen Coalexit, stige med 28 procent, når og hvis de nuværende planlagte kulkraftsværksprojekter er gennemført. Der planlægges nye kulkraftværker i 60 lande. Danske banker er som aktionærer med til at finansiere udviklingen, der vil øge den samlede globale kulkapacitet til over 570 GW.

Coalexits opgørelser og kriterier, der fokuserer på hele værdikæden i kulindustrien, er ikke brugt af mange danske investorer, men franske Crédit Mutuel og AXA samt Zurich Insurance i Schweiz har implementeret principperne om, at hele værdikæden skal tages med i klimabetragtningen. Så det kan godt lade sig gøre.

Af de danske banker har Nordea mest investeret i selskaber direkte relateret til etableringen af nye kulkraftværker eller kapacitetsudvidelser.


Nordea har samlet set investeringer for 455 mio. USD. Danske Bank og SparInvest har henholdsvis investeringer for 150 og 81 mio. USD i selskaber, der udvikler kulkraftværker.

Også Lån & Spar, Nykredit, Saxo Asset Management, Sydbank og Nykredit har investeringer i kulkraftværker, ifølge Coalexit.

”Vi finansierer selvfølgelig ikke bevidst nye kulkraftværker, men vi vil nøje gennemgå den tilsendte liste for at se, om der er noget, vi har misset. En del af historien vil være, at vi ejer energiselskaber, som stadig har kulbaseret produktion, og der er vi meget klare på, at vi ønsker denne kapacitet udfaset så hurtigt som muligt, ligesom der selvfølgelig ikke skal bygges nye”, siger Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.

Eric Pedersen siger til Økonomisk Ugebrev, at Nordea nu vil genbesøge bankens politik på området, efter at Økonomisk Ugebrev har forelagt banken oplysningerne.

Nordeas politik for investeringer i kul omhandler ikke værdikæden i kulindustrien. Den adresserer kun første led – dvs. minedrift og energiproduktion fra kul. Det samme gør sig gældende for andre danske investorers politikker, som Økonomisk Ugebrev har læst igennem.

 

Vi har ingen restriktioner på underleverandører til kulkraftsværker

 

 

Fra Danske Bank lyder det: ”Vi har ingen restriktioner på underleverandører til kulkraftsværker. Vores forvaltere har dog adgang til værktøjer og analyser ift. at kunne integrere bæredygtighed i deres forvaltning, og de kan på den baggrund vælge at gå i dialog med disse selskaber, hvis de finder det nødvendigt”, oplyser presseansvarlig Claes Lautrup Cunliffe fra Danske Bank Wealth Management.

På listen over danske bankers investeringer i selskaber, der planlægger kulkraftværker, finder man flere af verdens største udviklere af kulkraftværker.

Samlet set har omkring godt 500 selskaber planlagte kapacitetsudvidelser i nye kulkraftværker i 60 lande svarende til kapaciteten fra 100.000 af Ørsteds største vindmøller – 113 meter høje placeret ved Burbo Flats i Liverpool Bay, England.

Her er placeret 32 vindmøller for at sætte tingene i perspektiv. De planlagte udvidelser i kul er 6-7 gange større (MW), end det IHS Markit vurderer, der er planlagt for kapaciteten i solenergi. Den grønne energiomstilling nærmer sig ikke førerpositionen. Tværtimod! Den taber afstand til kul.

Verdens største udviklere af kulkraftværker er på listen

Nordea har investeringer for 8 mio. USD i det indiske NTPC. Selskabet er verdens største udvikler af kulkraftværker (målt på MegaWatt kapacitet) og planlægger nye værker med en samlet kapacitet på 31640 MW – svarende til 4000 af Ørsteds største vindmøller.

Nordea har også investering i China Resources Power Holding, der er verdens ellevtestørste udvikler af kulkraftværker. Danske Bank kan fremvise investering i bl.a. State Development and Investment Corporation og PLN (Persero), hvor omsætningerne fra kulkraftværker langt overstiger 30 procent.

SparInvest har investeret i bl.a. China Huaneng Group Co, der er den tredjestørste kulkraftværkudvikler i verden. Hos Jyske Bank og Sydinvest finder man sydafrikanske ESKOM, der er den niendestørste udvikler i verden.

 

Det er altså helt op til investorerne at vælge, hvilken retning de vil gå med deres opsparing

 

Fra Sydinvest, der forvalter investeringer i udvidelser af kulkapacitet for 44 mio. USD, oplyser afdelingsdirektør Niels Skovvart fra Syd Fund Management, at investeringer i kulkraftværker har en grænseværdi på 50 procent i fire fonde. Sydinvest lader det være op til kunderne, hvorvidt man vil investere i kulkraft:

”Det er altså helt op til investorerne at vælge, hvilken retning de vil gå med deres opsparing. Som investeringsforening prioriterer vi højt at tilbyde forskellige fonde, som appellerer til de præferencer, der er repræsenteret hos vores investorer.”

Videre siger han: “Som investor vil man derfor både kunne købe fonde, som indeholder selskaber, der udvikler kulkraftværker, men man kan også vælge sammenlignelige fonde, hvor disse er bortscreenet”, siger Niels Skovvart fra Syd Fund Management, som forvalter Sydinvests investeringsfonde.

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Ledelse

Rating af Etik & Moral i C25: Novo Nordisk ligger i en klasse for sig

I dette års survey af Etik & Moral i erhvervslivet har vi også spurgt til de private investorers opfattelse af de enkelte C25-selskaber og deres ledelser. Generelt scorer de…
Finans
Kapitalfonde rydder op i selskaber baseret på ”den gamle økonomi”
Finans
Pres på Lars Rohde: Kræver redegørelse om den “hemmelige” guldbeholdning
Samfundsansvar
Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger
Samfundsansvar
Nykredit Invests klimastrategi accepterer kul og olie fra tjæresand
Samfundsansvar
Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021
Samfundsansvar
Her er de største institutionelle globale investorer i kulindustrien
Finans
Sydbank befæster førsteplads i obligationsmægler-rating
Formue
Langers Skarpe: Magtopgør mellem marked og centralbanker forude
Ledelse
Vokseværk i Vestas: Forringet kvalitet og øgede garantier presser resultatet
Formue
Analyse: Valuers per money værdi på 300 mio. halveret på en uge
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge
Formue
Nu løber den europæiske obligationsrente løbsk
Samfundsansvar
EU Rådet støtter nu forslag om land-for-land skatterapportering – læs reaktioner her
Samfundsansvar
Forvirrende politiske signaler fra Christiansborg spænder ben for elbil-salget

Seneste nyt

Formue
Økonomisk Ugebrev: Her er overblikket over vores investeringsprodukter
Finans
Moesgaard mobbede Valuer-stifter: Fik én mio. for aktiepost til værdi på 58 mio.
Formue
DAX Future: Nu begynder det at blive kritisk for europæiske aktier
Samfundsansvar
Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder
Aktieugebrevet Invest Logo
Formue

Vi åbner for nytegning: Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32% i 2020

AktieUgebrevet Invest er en anderledes investeringsfond, der grundlæggende følger porteføljen i Økonomisk Ugebrev Formue. Fonden gav i 2020 et afkast på 32 procent. Udgangspunktet er en meget forsigtig investeringsstrategi:…

Aktuel artikelserie

ESG analyser

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bringer løbende ESG-analyser af C25 selsakber. Analyserne er datadrevet og perspektiverer selskabernes bæredygtige strategier til markeder, konkurrenter og finansielle eller forretningsmæssige forhold.

Andre artikelserier

ESG analyser
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
Sustainable Finance
Ny3
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Life Science
Starter den næste rejse i Novo-aktien i år?
Samfundsansvar
ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd
Samfundsansvar
ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper
Formue
Regnskab 2020: Vestas løfter sløret for ny vækst i 2025
Formue
Langers Skarpe. Gamechanger på nervøst aktiemarked: Afvent renteudviklingen
Finans
Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder
Finans
Vækstfonden har fiasko med dyre landbrugslån
Ledelse
Turnaround i B&O: Accelereret vækst mulig fra næste år
Formue
Coloplasts forventninger trues af usikkert 2. halvår
Finans
Danish institutional investors are living up to the new law with loopholes on active ownership
Ledelse
In 2020, Danish Large caps laid building blocks for new strategies
Finans
IPO Rating: Valuer ekstrem højrisiko med stribevis af uklarheder
Finans
Nationalbanken har aldrig kontrolleret den danske guldbeholdning: Er alle 66 tons der?
Samfundsansvar
ATP har flest klimafokuserede selskaber i porteføljen

Seneste nyt

Samfundsansvar
Novo og Mærsk åbner op for land-for-land skatteoplysninger
Samfundsansvar
Klimahensyn bliver varmt emne på de kommende generalforsamlinger

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Nu bliver det et krav at registrere sine overvågnings­kameraer
Er du og din virksomhed klar til besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – både på kontoret og i private hjem?
Få overblik: Ændring af konkurrenceloven
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]