Samfundsansvar

Danske storbanker investerer mia. i nye kulkraftværker

Joachim Kattrup

fredag 15. maj 2020 kl. 19:26

Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og flere andre banker har milliarder af kroner investeret i selskaber, der bygger nye kulkraftværker. Det står i stor kontrast til bankernes udmeldinger om at bidrage til at udfase kul og støtte Parisaftalen og FN’s verdensmål.

Den samlede planlagte megawatt kapacitetsudvikling i nye kulkraftværker i verden svarer til energien fra 100.000 af Ørsteds største vindmøller, og er syv gange større end de planlagte kapacitetsudvidelser i solenergi.

Nordea vil nu gennemgå sine investeringer og opdatere ansvarlighedspolitikken. Danske Bank erkender, at de ikke har politikker for området, men ser ikke anledning til at foretage sig noget.

Selskaber, der bygger kulkraftværker, er typisk ikke omfattet af bankernes politikker for ansvarlige investeringer, fordi de ikke er energiselskaber, og derfor ikke fanges af ESG-screeningerne.

På trods af, at omsætningen i disse selskaber hovedsageligt hentes fra kulindustrien, slipper selskaberne uden om mange danske bankers screeninger for fossile selskaber. Selskaberne udvikler, bygger og driver etableringen af nye kulkraftværker, men brænder ikke selv kullet af, når kraftværkerne står færdige.

Flere af bankerne har i deres respektive politik for ansvarlige investeringer opstillet begrænsninger, når det gælder investeringer i kulminer og kulbaserede energiselskaber. Men ansvarlighedspolitikkerne er hullede som en si, og gælder ikke opførelse af nye kulkraftværker eller andre led i leverandørkæden.

Det betyder, at selskaber i værdikæden, der fører frem mod den endelige energiproduktion fra kul, typisk ikke er omfattet af bankernes erklærede klimaansvar om støtte til Parisaftale og udfasning af kulinvesteringer.

 

Danske banker trækker med den ene hånd grænser for investeringer i kulafbrænding, samtidig med at de med den anden hånd massivt finansierer etableringen af nye kulkraftværker.

 

 

Danske banker trækker altså med den ene hånd grænser for investeringer i energivirksomheder med omsætning hentet fra kulafbrænding, samtidig med at de med den anden hånd massivt finansierer etableringen af nye kulkraftværker. Dermed støtter bankerne aktivt den fortsat øgede kapacitet af energi fra kul.

Typisk er ansvarlighedsgrænsen for energiselskaber baseret på kul sat ved 30 procent . Det er altså andelen, som stadigvæk med bankernes klimavelsignelse kan afbrændes i de kulkraftværker, som allerede eksisterer i dag –  og med dansk finansieringsstøtte ogå dem, der etableres i fremtiden.

Bankerne har dermed ikke været så tankeløse at kannibalisere egne investeringer i udvidelsen af kul-kapaciteten. Måske det forklarer, at strategien om grænseværdier er mere udbredt fremfor fuldstændig eksklusion af kul.

Energikapacitet fra kul vil stige med 28 procent

Den globale energikapacitet fra kul vil, ifølge organisationen Coalexit, stige med 28 procent, når og hvis de nuværende planlagte kulkraftsværksprojekter er gennemført. Der planlægges nye kulkraftværker i 60 lande. Danske banker er som aktionærer med til at finansiere udviklingen, der vil øge den samlede globale kulkapacitet til over 570 GW.

Coalexits opgørelser og kriterier, der fokuserer på hele værdikæden i kulindustrien, er ikke brugt af mange danske investorer, men franske Crédit Mutuel og AXA samt Zurich Insurance i Schweiz har implementeret principperne om, at hele værdikæden skal tages med i klimabetragtningen. Så det kan godt lade sig gøre.

Af de danske banker har Nordea mest investeret i selskaber direkte relateret til etableringen af nye kulkraftværker eller kapacitetsudvidelser.


Nordea har samlet set investeringer for 455 mio. USD. Danske Bank og SparInvest har henholdsvis investeringer for 150 og 81 mio. USD i selskaber, der udvikler kulkraftværker.

Også Lån & Spar, Nykredit, Saxo Asset Management, Sydbank og Nykredit har investeringer i kulkraftværker, ifølge Coalexit.

”Vi finansierer selvfølgelig ikke bevidst nye kulkraftværker, men vi vil nøje gennemgå den tilsendte liste for at se, om der er noget, vi har misset. En del af historien vil være, at vi ejer energiselskaber, som stadig har kulbaseret produktion, og der er vi meget klare på, at vi ønsker denne kapacitet udfaset så hurtigt som muligt, ligesom der selvfølgelig ikke skal bygges nye”, siger Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.

Eric Pedersen siger til Økonomisk Ugebrev, at Nordea nu vil genbesøge bankens politik på området, efter at Økonomisk Ugebrev har forelagt banken oplysningerne.

Nordeas politik for investeringer i kul omhandler ikke værdikæden i kulindustrien. Den adresserer kun første led – dvs. minedrift og energiproduktion fra kul. Det samme gør sig gældende for andre danske investorers politikker, som Økonomisk Ugebrev har læst igennem.

 

Vi har ingen restriktioner på underleverandører til kulkraftsværker

 

 

Fra Danske Bank lyder det: ”Vi har ingen restriktioner på underleverandører til kulkraftsværker. Vores forvaltere har dog adgang til værktøjer og analyser ift. at kunne integrere bæredygtighed i deres forvaltning, og de kan på den baggrund vælge at gå i dialog med disse selskaber, hvis de finder det nødvendigt”, oplyser presseansvarlig Claes Lautrup Cunliffe fra Danske Bank Wealth Management.

På listen over danske bankers investeringer i selskaber, der planlægger kulkraftværker, finder man flere af verdens største udviklere af kulkraftværker.

Samlet set har omkring godt 500 selskaber planlagte kapacitetsudvidelser i nye kulkraftværker i 60 lande svarende til kapaciteten fra 100.000 af Ørsteds største vindmøller – 113 meter høje placeret ved Burbo Flats i Liverpool Bay, England.

Her er placeret 32 vindmøller for at sætte tingene i perspektiv. De planlagte udvidelser i kul er 6-7 gange større (MW), end det IHS Markit vurderer, der er planlagt for kapaciteten i solenergi. Den grønne energiomstilling nærmer sig ikke førerpositionen. Tværtimod! Den taber afstand til kul.

Verdens største udviklere af kulkraftværker er på listen

Nordea har investeringer for 8 mio. USD i det indiske NTPC. Selskabet er verdens største udvikler af kulkraftværker (målt på MegaWatt kapacitet) og planlægger nye værker med en samlet kapacitet på 31640 MW – svarende til 4000 af Ørsteds største vindmøller.

Nordea har også investering i China Resources Power Holding, der er verdens ellevtestørste udvikler af kulkraftværker. Danske Bank kan fremvise investering i bl.a. State Development and Investment Corporation og PLN (Persero), hvor omsætningerne fra kulkraftværker langt overstiger 30 procent.

SparInvest har investeret i bl.a. China Huaneng Group Co, der er den tredjestørste kulkraftværkudvikler i verden. Hos Jyske Bank og Sydinvest finder man sydafrikanske ESKOM, der er den niendestørste udvikler i verden.

 

Det er altså helt op til investorerne at vælge, hvilken retning de vil gå med deres opsparing

 

Fra Sydinvest, der forvalter investeringer i udvidelser af kulkapacitet for 44 mio. USD, oplyser afdelingsdirektør Niels Skovvart fra Syd Fund Management, at investeringer i kulkraftværker har en grænseværdi på 50 procent i fire fonde. Sydinvest lader det være op til kunderne, hvorvidt man vil investere i kulkraft:

”Det er altså helt op til investorerne at vælge, hvilken retning de vil gå med deres opsparing. Som investeringsforening prioriterer vi højt at tilbyde forskellige fonde, som appellerer til de præferencer, der er repræsenteret hos vores investorer.”

Videre siger han: “Som investor vil man derfor både kunne købe fonde, som indeholder selskaber, der udvikler kulkraftværker, men man kan også vælge sammenlignelige fonde, hvor disse er bortscreenet”, siger Niels Skovvart fra Syd Fund Management, som forvalter Sydinvests investeringsfonde.

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Samfundsansvar

Bo Foged er nyt medlem af Komitéen for god Selskabsledelse

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen har udpeget et nyt medlem til Komitéen for god Selskabsledelse, medlemmet er udpeget for en to-årig periode efter indstilling fra komitéen. Eric Christian Pedersen udtræder…
Finans
Danske institutionelle investorer leve op til ny hullet lov om aktivt ejerskab
Finans
IPO Rating: Dataproces Group over middel i første IPO Rating, kun få kiks
Samfundsansvar
Vismand: Grøn omstilling kan gøres billigere
Ledelse
Total nedsmeltning i Waturu: Sendt til tvangsopløsning, direktion og bestyrelse fratrådt, uden revisor
Finans
PKA og PFA hemmeligholder afkast på verdens største vindmøllepark
Finans
Børsprofessor: Certified Advisors på First North bør godkendes af Finanstilsynet
Samfundsansvar
Download gratis ESG Controversial Report om ExxonMobil
Samfundsansvar
ØU’s Klimabarometer: Det danske samfund i solid fremgang på klimahensyn
Finans
Bankekspert: Bankerne overkapitaliserede, ”sparer op” til kæmpeudbytter næste år
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Fokus på virksomheders ESG risici og modstandsdygtighed overfor klimarisici, samt ESG effekter på obligationsmarkedet
Samfundsansvar
A.P. Møller Holding øjner gennembrud for grønne børsnoteringer
Formue
Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32 % i 2020
Formue
Norwegian afslører detaljer i redningsplan: Her er vores opdaterede kursmål
Formue
Bullish eksperter? Derfor får vi ikke et januar rally i år

Seneste nyt

Samfundsansvar
AkademikerPension hæver barren for aktivt ejerskab
Formue
Analytikerne udpeger her 43 danske udbytte-aktier i 2021
Finans
Venture: Nyt marked for salg af ejerandele med kæmperabat
Samfundsansvar
Sasja Beslik: Danske virksomheder langt fra Parisaftalens klimamål
Finans

Temaer 2021: Her er årets temaer og brancheanalyser i ØU Finans

NR. DATO TEMA 1 Globale Megatrends: finans, markeder, kundeadfærd 2 3 Survey: Danmarks Bedste Pensionsselskab: Disciplin: kundesurvey 2020 4 Survey: Danmarks Bedste Pensionsselskab: Disciplin: kundesurvey 2020/ 2 5 Survey:…

Aktuel artikelserie

Finans

Biden vil atter gøre USA grøn

ABN Amro har analyseret Joe Bidens forslag til en grøn politik. En meget stor del af hjælpepakken på 2000 milliarder dollar tager sigte på at styrke den grønne politik ved at investere mest i de

Andre artikelserier

Ny3
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Sustainable Finance
Ledelse
Mærsk går enegang, udskyder grøn flådefornyelse og satser på cash flow
Finans
First North-rådgivere: De har haft succes, og de har haft fiasko
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Investorenes dilemma, incitamentsordninger og nye EU-regler
Samfundsansvar
EU Sustainable Finance truer den danske ledelsesmodel
Samfundsansvar
Store forskelle i landes tilgang til grøn finanspolitik
Ledelse
Trends 2021: Danske Largecap lagde i 2020 byggeklodser til nye strategier
Samfundsansvar
Pensionsselskaber har milliarder investeret i globale selskaber, som ignorerer klima
Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til
Ledelse
MT Højgaard næsten i mål med turn around: Problemprojekter tæt på afviklet
Formue
Waturu ejere forsøger ny børsnotering, denne gang i Norge
Finans
Engelsk crowdfunding-platform på vej med seks danske startups
Ledelse
NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden
Samfundsansvar
Exxon offentliggør scope 3-emissioner for første gang

Seneste nyt

Ledelse
Få gratis adgang til Bestyrelsesguiden med 700 artikler om Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formue
Langers Skarpe: Sådan gik det mine fem vinderaktier 2020, udpeget primo januar 2020

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Hvordan skal erhvervsejendomme vurderes i fremtiden?
Fødevarestyrelsen påbegynder udbetalinger til minkavlerne – her er vores guide i forbindelse med den påbegyndende udbetaling
Ny normalvedtægt for ejerforeninger
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X