Erhvervsminister Rasmus Jarlov mener, at ny bæredygtig finansiel EU-regulering skal fremme den nuværende markedsbaserede trend, der sikrer at de finansielle institutioner helt selv kan sætte niveauet for bæredygtige investeringer. De første tre lovforslag er allerede præsenteret. EU-kommissionen jagter at lukke investeringskløften på omkring 1,8 billioner euro for at indfri unionens egne klimapolitiske bæredygtige målsætninger.
Hidtil har markedet ikke kunne levere tilstrækkeligt, trods stor vækst i klima- og miljøinvesteringer. EU-kommissionens første tre forslag til en bæredygtig reform af den finansielle lovgivning sigter mod at etablere ens grundlæggende rammebetingelser for bæredygtige investeringer, styrke oplysningskravene til ansvarlige investeringer og instituere et benchmark for såkaldt ”low carbon” og ”positive carbon impact”.
Ifølge regeringens høringssvar er holdningen fra dansk side, at en ny bæredygtig finansiel regulering skal fokusere på at fremme den nuværende markedsbaserede tendens, hvor virksomhederne stort set helt selv på markedsvilkår på- tager sig ansvar for investeringsniveauet i bæredygtige tiltag. Regeringen vægter dermed virksomhedernes selvbestemmelse højt, når hensynet til klima og bæredygtige lovinitiativer skal drøftes i den kommende tids politiske forhandlinger.
Regeringen støtter også Kommissionens udspil om at etablere fælles rammer for kvalificering af bæredygtighed.
”Pointen er, at der også er nye forretningsmuligheder i bæredygtig finansiering, og at det er godt, at reguleringen understøtter den udvikling som markedet allerede gennemgår med større fokus på ansvarlige investeringer. Regeringen støtter også Kommissionens udspil om at etablere fælles rammer for kvalificering af bæredygtighed. Det er vurderingen, at en sådan fælles ramme kan være en del af løsningen til at nå de forskellige mål”, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov til Økonomisk Ugebrev Ledelse.
Regeringen skriver også, at branchen ”allerede tilpasser deres forretningsmodeller på grund af øget generel bevidsthed om socialt ansvarlige investeringer blandt markedsdeltagere.” SRI-relaterede investeringer (Socially Responsible Investment) er allerede i stor vækst. Men EU-kommissionen vurderer, at der årligt frem mod 2030 mangler investeringer for hele 180 mia. euro – altså i alt i omegnen af 1,8 billioner euro – for at nå EU’s energipolitiske 2030-målsætninger, hvor kravene til indfrielsen af Parisaftalen også spiller med på sidelinjen. Om udbud og efterspørgsel alene kan løfte den opgave, er et af de helt store spørgsmål.
I USA udgør, ifølge USSIF, klima- og miljøfokuserede investeringer omkring blot fem procent af alle institutionelle investeringer. Der findes ikke helt lignende opgørelser for Europa. Men SRI-analyser fra EUROSIF viser kraftig vækst i såkaldte Impact Investments, der dog stadigvæk fylder klimabekymrende lidt i forhold til fx investeringsporteføljer baseret på eksklusionsstrategier eller ESG-screeninger. Regeringen lægger, ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov, stor vægt på egne ”erfaringer” og ”drøftelser” med sektoren og civilsamfundet i vurderingen af, om markedskræfterne er et mere eller mindre tilstrækkeligt redskab for at komme i mål.
”Det er vurderingen, at flere arbejder strategisk med bæredygtighed og samfundsansvar. Vi kan også se, at danske institutionelle investorer på nogle områder er internationalt ledende, for eksempel når det gælder klimavenlige investeringer i udviklingslandene gennem Klimainvesteringsfonden og den nye SDG-fond. Budskabet er, at der er positive tendenser, som ny regulering kan hjælpe med at understøtte,” siger Rasmus Jarlov.
ØU: Anser regeringen principielt strammere finansiel regulering som en mulig delløsning på bæredygtige udfordringer i forhold til fx Parisaftalen, Energipolitiske målsætninger eller Verdensmålene?
”Som det også fremgår af høringssvaret, støtter regeringen Kommissionens tiltag til at fremme ansvarlige investeringer og initiativer, der tager hensyn til bæredygtighed, herunder også gennem relevant finansiel regulering. Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at finansielle aktører tager aktivt del i dette arbejde. Regeringen anerkender, at den finansielle sektor også spiller en rolle for at nå de internationale mål. For eksempel er det skrevet ind i Parisaftalens formålsparagraf, at de finansielle strømme skal ledes i retning af lavemission og modstandsdygtighed mod klimaændringer,” siger Rasmus Jarlov.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
