Kunsten at feje for egen dør når det handler om klima

Organisationen Danske Medie har i den forløbne uge startet kampagnen Flere sider, der går ud på, at medlemmerne i den kommende tid vil hylde klassiske mediers metode med at høre en sag fra flere sider, i modsætning til hvordan det angiveligt foregår på sociale medier.

Men der er noget småpinligt over det hele, for kampagnen bider sig selv i halen: Man har ikke gjort sig den umage at kontrollere sin egen påstand. Sandt er det naturligvis, at sociale medier giver plads til en syndflod af russiske trolle og usaglige kommentarer og rygter fra folkedybet. Men de giver også plads til relevante input og holdninger, som de gamle medier er blinde over for. Der er simpelthen ingen dokumentation for, at sociale medier har gjort folk dummere eller forringet den demokratiske proces.

Og de klassiske medier har bestemt blinde vinkler. Der er dogmer, der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, og hvor man stort set konsekvent fravælger at høre flere sider. Det er f.eks. tydeligt, når det handler om klima, og lad os bare tage et helt aktuelt eksempel på det. Det er fra Berlingske, men det kunne have været fra et hvilket som helst medie. Fredag skriver avisen om opstartsvirksomheden Matter, der hjælper folk til at placere deres pension i bæredygtige virksomheder, som ikke beskæftiger sig med olie, våben eller tobak. Fint nok, idealister driver verden fremad, og folk må selv om, hvad de sætter deres penge i.

Alligevel åbner artiklen for en række spørgsmål til de unge iværksættere – spørgsmål, der ikke bliver stillet. Olie, våben og tobak er nu engang en del af virkeligheden, og de to sidstnævnte ting vil sandsynligvis være det ud i al fremtid. Så hvad er meningen med at forringe sin pensionsopsparing ved at ekskludere det?

Hvis det endelig var, ville det så ikke give meget mere mening af selektere i en anden dimension, så man f.eks. tilvalgte de olieselskaber, der bruger flest ressourcer på at nedbringe CO2-udslippet? Matter vil med tiden også gerne ind på markedet for firmapensioner, fremgår det, og så er nye problemer på banen. Da kan folk nemlig i praksis ikke længere selv vælge, om de vil følge selskabets idealer eller fremgangsmåde, og tage det økonomiske tab, der alt andet lige er udsigt til.

Det er en god tradition i erhvervsmedierne, at vi står vagt om danskernes pensioner og gør opmærksom på det, når pensionsselskaber har lavt afkast eller høje omkostninger. Det er ikke nogen grund til at fravige denne tradition og undlade at høre sagen fra flere sider, blot fordi ordet bæredygtighed bliver nævnt.