Log ind
Samfundsansvar

PKA om klimainvestering: Øget konkurrence kræver man er vågen

Joachim Kattrup

fredag 06. september 2019 kl. 15:37

Konkurrencen om store klimainvesteringer er intensiveret kraftigt i de senere år. Nye globale aktører med store finansielle muskler har entreret markedet. Pensionsselskabet PKA, der forvalter 300 mia. kroner, var en af de første i Danmark til at investere i havvindmølleparker. ”Der er relativt gode investeringsmuligheder i klimaforandringer. Men man skal være vågen, hvis man skal med på projekterne, fordi konkurrencen er intensiveret,” siger administrerende direktør Peter Damsgaard Jensen i interview til Økonomisk Ugebrev.

 


 

ØU: Markedet for store klimainfrastrukturinvesteringer udvikler sig hurtigt i disse år. Hvordan arbejder I med klimainvesteringer?

PDJ: ”I de senere år er der kommet meget fokus på det aktive investeringsvalg, hvor klimaspørgsmålet er helt centralt. Det har vist sig, at der er relativt gode investeringsmuligheder i de klimaforandringer, vi ser i disse år. Den første klimainvestering, og for os meget vigtige investering, var Anholt Havmøllepark for 8 år siden. Det var på daværende tidspunkt verdens største offshore vindmøllepark og med en investering på 2 mia. kr. var det vores første rigtig store investering i klimainfrastruktur.”

Hvad betød den investering for strategien de kommende år?

”Det var som institutionel investor meget interessant, fordi det var et meget stort projekt og også et langsigtet projekt. Så udover at det var en grøn investering, så var det også en øjenåbner, der flyttede vores strategi mod at fokusere mere på klimainvesteringer. Det har blandt andet medført, at vi i dag har et team siddende til kun at håndtere denne type af investeringer.”

Kan I finde nok klimaprojekter, der har de egenskaber altså store og mere langsigtede infrastrukturprojekter – som I gerne vil være med på?

“Vi vil gerne have flere projekter, men konkurrencen er også intensiveret. Vi var kun to institutionelle investorer, der dengang var interesseret i Anholt Havvindmøllepark. Der var ikke andre, og det forbedrede naturligvis forhandlingssituationen. I dag er der mange andre, der vil være med og et helt andet marked.”

 

Det er et ansvarlighedsmål. Det er et mål, som ikke er formuleret ud fra en investeringsteoretisk betragtning

 

Hvad betyder det konkret for jeres situation?

”Vi ser flere nye aktører på markedet. Tidligere var der kun Ørsted og som nævnt nogle få investorer. I dag ser vi bl.a., at Shell og det norske Equinor (tidligere Statoil, Red.) er interesseret i klimainvesteringer. De har nogle meget store økonomiske muskler og det rejser spørgsmålet, om der bliver plads til os.”

Bliver der det?

”Ja, det vurderer jeg. Det samlede marked vokser, så det burde give nogle gode investeringsmuligheder for os i fremtiden. Vi ser meget ambitiøse planer i Nordeuropa og i UK, samtidig med at man udbygger vindmølleparkerne på den amerikanske østkyst. Man skal være endnu mere vågen for at komme med på projekterne, fordi konkurrencen er intensiveret, og projekterne er meget store. I de første projekter vi så var der ingen lånefinansiering fra banker og andre. De er også kommet med nu og ser nogle interessante forretningsmuligheder.”

I har defineret et mål om, at 10 procent af porteføljen skal være investeret i grøn omstilling og vedvarende energi i 2025. Er det et ansvarlighedsmål eller er det et investeringsmål?

”Det er et ansvarlighedsmål. Det er et mål, som ikke er formuleret ud fra en investeringsteoretisk betragtning, men fordi det er fornuftigt, og vi ved at det er motiverende at arbejde med mål af den karakter. Men det er også klart, at viser det sig at være helt umuligt at finde nogle investeringsprojekter af den art, hvor afkastet er rimeligt, så når vi det ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at indfri det mål.”

Hvorfor er du sikker på det?

”Vi arbejder med en bred tilgang til målsætningen, så det vil være både infrastrukturinvesteringer i vindmøller, samt grønne obligationer og ejendomsinvesteringer, hvor vi har lavet særlige energieffektive løsninger. Det er tænkt bredt, og jeg mener faktisk, at vi har gode muligheder for at komme længere end de 10 procent. Det har vi bl.a. fordi en investering i autosektoren formentlig om 10 år vil være en grøn investering, idet biler vil være eldrevne. Det betyder, at en del af vores nuværende investeringsunivers vil blive grønt med tiden.”

Hvordan forholder PKA sig til spørgsmålet om forholdet mellem afkast og ansvarlighed? Har det for PKA nogle afkastmæssige konsekvenser – negative som positive – at investere ansvarligt?

”Helt overordnet kan vi ikke se, at det har kostet på afkastet. Vi har dog ikke lavet specifikke opgørelser, og jeg skal ikke udelukke, at vores tobakseksklusion i en periode har medført et lavere afkast i forhold til, hvis vi havde fastholdt investeringerne. Men her har vi altså taget et mere moralsk valg og det skal der også være plads til. I de store tals lov mener jeg ikke det har konsekvenser.”

Er det ikke et problem, at I en overgang har tabt afkast på trods af en etisk beslutning?

”Nej, det synes jeg ikke. Til gengæld var vi meget tidligt ude med de grønne investeringer og har på den måde fået et bedre afkast herfra. Vi er også ude af kulinvesteringer, og det viste sig at være en rigtig god ide i forhold til den økonomiske udvikling, hvor flere af aktierne tabte pusten.”

Hvorfor gør I ikke mere ud af at fortælle om de afkastmæssige konsekvenser af etiske beslutninger? Analyser viser, at almindelige mennesker faktisk er villige til at betale en smule for mere bæredygtighed?

”Jeg er enig i, at mange mennesker er villig til at acceptere en mindre omkostning ved øget bæredygtighed. Det er bare sådan, som jeg har registeret det, at det først er fornylig Finanstilsynet har tilkendegivet, at de godt er klar over denne problemstilling. Aksiomet i branchen har hidtil været, at Finanstilsynet ikke accepterer, at man bevidst foretager nogle valg, som kan svække afkastet. Jeg ved ikke, hvor den linje i dag er trukket, men der er ingen tvivl om, at grænsen i befolkningen har flyttet sig.”

Du har snart siddet som CEO for PKA i 20 år. Hvordan vil du beskrive udviklingen indenfor ansvarlige investeringer?

”I begyndelsen af 00’erne var der kun meget få, der arbejdede med ansvarlighed, og det var legitimt at proklamere, at det ikke var en del af investeringsstrategien. I dag kan du ikke få nogle pensionskasser eller andre institutionelle investorer til at sige, at ansvarlighed ikke er en del af dagsordenen. Alle er i dag nødsaget til at inddrage ansvarlighed. De gør det på forskellige måder, men ingen kan længere ignorere det.”

Hvordan har udviklingen strategisk manifesteret sig i PKA?

”I dag er ansvarlighed integreret med investeringsprocessen og den måde strategien formuleres på. Overordnet set har vi systematiseret vores aktive ejerskab. Det betyder, at vi gør meget mere end blot at have en negativliste. Ansvarlige investeringer har også de sidste 7-8 år været et fast punkt på vores bestyrelsesmøder og dermed fået meget opmærksomhed. Dertil kommer, at vi har ansat folk til at håndtere området, og det er også værd at nævne, at vores medlemmer i stigende grad er opmærksomme og ønsker at vi prioriterer ansvarlighed.”

Ser du et behov for at ensrette regler og retningslinjer, så det er mere gennemsigtigt, hvordan investorerne arbejder med ansvarlige investeringer?

”Det er en interessant diskussion om vi i branchen skal have ens retningslinjer og fælles metoder til at håndtere ansvarlighed. Jeg mener ikke det er hensigtsmæssigt, fordi tilgangen også skal afspejle medlemmernes eller kundegrundlagets holdninger. Derfor har jeg også forståelse for andre, der ikke er helt så aktive som vi for eksempel er, fordi de har nogle andre synspunkter. Det bruger vi naturligvis også som en styrke, når vi møder vores kunder og medlemmer, for vi kan godt vise, hvad vi har gjort i forhold til den ansvarlige agenda.”

Det er muligt, at der findes mange forskellige tilgange til ansvarlige investeringer. Men mange bæredygtige mål er efterhånden globale og entydige. Det gælder for eksempel målene i Parisaftalen og i Versmålene. Hvorfor ikke arbejde på samme måde, når målene er ens?

”Jo, vi bevæger os på nogle ansvarsområder mod det samme mål. Det gælder bl.a. i forhold til Parisaftalen som du nævner. Men på andre områder er det mere uklart, og der er meget forskellige holdninger til tingene. Det gælder bl.a. for tobak, hvor vi meget klart har reflekteret vores medlemmers holdninger. Mange arbejder i sundhedssektoren, og de ønsker ikke, at vi investerer i tobak. Men jeg anerkender, at andre medlemsgrupper kan have andre holdninger, og der skal være plads til forskellighed.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Ældre Sagen søger Controller til økonomiteamet
Nyt job
Bolig- og Planstyrelsen søger Ambitiøs økonomipartner
ARGO søger kulturbærende økonomichef
Controller til økonomistyring og administration af grønne puljer
Investeringsmedarbejder til fast ejendom
Fjernvarmens analysecenter, Grøn Energi, søger to konsulenter til analyser af grøn omstilling
Finans Danmark søger Boligøkonom
Analytisk økonom til udvikling, overvågning og regulering af elmarkederne
Medarbejder med relevant juridisk baggrund til komplekse og tværfaglige sager på det maritime område
Ambitiøs medarbejder til Vejdirektoratets budgetenhed
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Head of Group Finance til DLF Seeds A/S
Energinet A/S søger afdelingsleder for forretningsstøtte & udvikling
Konsulenter og Managers til EY’s Financial Accounting Advisory Services-afdeling
Ringkjøbing Landbobank søger erhvervsrådgiver til Viborg
Vi søger yderligere en produktionsmedarbejder til hovedkontoret i Ringkjøbing Landbobank
To Controllere til Nature Energy
Vil du være med til at styrke forbrugerbeskyttelsen?
Dansk Energi søger økonom til at arbejde med den grønne omstilling
Heimstaden residential real estate company – Are you our new Head of Valuation?
Bygningsstyrelsen søger økonom med IT-flair og interesse for at arbejde med økonomistyring i en kompleks økonomistruktur
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Nordjyske Bank søger en erfaren privatrådgiver til Sæby

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Aktuel artikelserie

Modernisering af Nationalbanken?

Økonomisk Ugebrev går i en række artikler tæt på Nationalbankens praksis på forskellige områder, hvor den adskiller sig ...

Andre artikelserier

Modernisering af Nationalbanken?
First North: Udfordringer & muligheder
Vækstfondens fremtidige rolle
Our articles in English
Tax Governance
Den Danske Pensionssektor

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]