Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

”Rigtige”bæredygtige fonde skal aktivere private investorer

Joachim Kattrup

fredag 01. juni 2018 kl. 20:25

Miljømærkning ”Danmark” håber, at de første fire dansk udbudte Svanemærkede investeringsfonde kan få lavinen til at rulle overfor de mange især yngre private investorer, der gerne vil investere bæredygtigt. Erik Breen, direktør for Social Responsible Investments hos Triodos Investment Management, der sammen med Merkur Bank står bag, mener, at den finansielle sektor er i hastig udvikling mod nye investeringsmodeller, der formår at omfavne bæredygtige potentialer.

De første fire Svanemærkede investeringsfonde i Danmark blev tirsdag den 29. maj præsenteret for et talstærkt publikum bestående af private investorer og kapitalforvaltere. Med spørgsmål fra blandt andet erhvervsmand og investor Lars Kolind blev de efterfølgende vidner til en levende debat om behovet for at gøre rendyrkede bæredygtige investeringer tilgængelige for private, ikke at forveksle med klassiske CSR-fonde.

På verdensplan repræsenterer helt almindelige private investorer ca. 40 procent af den samlede investerede kapital. Men kun omkring to procent af alle investeringer – private såvel som professionelle – placeres aktivt i egentlige bæredygtige investeringsprodukter.

Det er dette potentiale, som initiativtagerne håber på at aktivere for dels at tjene penge, men også fordi verdenssamfundet ikke skal opleve, at ambitionerne i Parisaftalen og Verdensmålene forbliver hypotetiske.

Det er den Hollandske bank Triodos’ investeringsafdeling, der gennem Merkur Bank udbyder de fire Svanemærkede investeringsfonde. Og det er ikke helt tilfældigt, idet deres samarbejde går flere årtier tilbage. Triodos anses som en af de første banker til at introducere seriøse bæ-redygtige produkter og har også investeret i både danske vindmøller og danske økologiske landbrug.

Kriterierne for Svanemærkningen bygger bl.a. på erfaringer fra Triodos Bank, der i sin tid tog udgangspunkt i Rudolf Steiners idé om ”reasonable profit,” der er et forsøg på at balancere afkast efter både finansielle og ikke-finansielle mål. Og det er også hovedprincippet i de fire fonde, der altså nu markedsføres i Danmark som et Svanemærket produkt.

Kriterierne for at blive en Svanemærket investeringsfond bygger mere konkret på en kombination af eksklusion/inklusion, aktivt ejerskab, gennemsigtighed og rapportering samt ESG analyse.

”Vi arbejder som altid med ”reasonable profit”, både når vi kigger på virksomheder, og når vi vurderer på investeringsporteføljer”, siger Erik Breen, direktør for SRI i Triodos Investment Management og i øvrigt også formand for ”The Framework Panel” i The International Integrated Reporting Council (IIRC), der arbejder på at virksomhederne rapporterer på integrerede nøgletal som man fx kender det fra Novo Nordisk.

Forandringer i den finansielle sektor
Han mener, at der er ved at ske en forandring i den finansielle sektor, fordi de traditionelle benchmarkingmodeller og indeksbaserede afkastmål ikke længere fungerer optimalt som rettesnor. De udtrykker ikke de investeringsmuligheder som fx indgår i de fire Svanemærkede fondes kriterier for bæredygtighed, mener han.

”De traditionelle modeller er så småt begyndt at miste fodfæste, fordi de ikke reflekterer de bæredygtige muligheder som både forvaltere og investorer kan og nødvendigvis behøver at arbejde med. Med det velkendte Svanemærke har vi fået flere nuancer og mere transparens til gavn for investorerne”, siger Erik Breen.

Hos distributøren af de fire fonde, Merkur Bank, vurderer investeringsrådgiver Silja Nyboe Andersen, at vi i de kommende år vil se en markant vækst i bæredygtige investeringsprodukter, der målretter sig private investorer. ”Det er begyndt at gå rigtig stærkt både herhjemme og i resten af Europa, og selvom det største udbud har været målrettet de store institutionelle investorer, så peger trenden mod, at der også kommer til at ske en massiv vækst indenfor retailsegmentet. Vi har i Merkur været de førende herhjemme på den type produkter til privatkunder, og vi ser en klar vækst i efterspørgslen, siger Silja Nyboe Andersen.

Det er især de kommende investeringsgenerationer, der efterspørger grønne og bæredygtige investeringsmuligheder og hos Miljømærkning Danmark håber man på, at de første fire Svanemærkede fonde er snebolden, der får lavinen til at rulle.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank