Spekulerer pensionsselskaber i skandaleramte virksomheder?

Der er en årsag til, at en samlet dansk pensionsbranche i sidste uge meldte ud, at de afholder sig fra at jagte erstatning for hvidvasksagen hos Danske Bank. De største danske pensionsselskaber tankede nemlig ekstra godt op i Danske Bank aktier efter skandalen brød ud. De spekulerede i, at nedturen ville være kort, og at de dermed kunne score en hurtig gevinst, når uroen drev over. Det udstiller, hvad ansvarlige investeringer også betyder for pensionsbranchen, skriver journalist Carsten Vitoft i denne analyse af sagen.

Den enes død er som bekendt den andens brød, og da Danske Banks aktie faldt som en sten oven på skandalen om hvidvask, var det ikke alle investorer, der forlod den synkende skude. En række af de allerstørste danske pensionsselskaber benyttede i stedet lejligheden til at købe massivt op i aktien.

En af de mest ivrige var Danmarks største kommercielle pensionsselskab PFA. Før skandalen brød ud, havde PFA godt en milliard af kundernes pensionskroner placeret i Danske Bank aktier, men året efter, da skandalen var brudt ud i lys lue, og aktien var styrtdykket, så havde PFA femdoblet aktieposten ifølge PFA´s aktielister.

Selv om aktien i mellemtiden var halveret i værdi, så lød PFA’s aktiebesiddelse nu på fem milliarder kroner Danske Bank aktier, og godt fem procent af alle aktier i PFA var Danske Bank. Formentlig et af de største enkeltstående sats, der nogensinde er foretaget i den danske pensionsbranche. Andre store pensionsselskaber så samme mulighed for en hurtig og risikofri gevinst, og også ATP tankede godt op.

Det er i dette lys, at den danske pensionsbranche i sidste uge udmeldte, at de netop har opgivet at jagte erstatning for hvidvask skandalen hos Danske Bank, skal ses. Sikke et hykleri det ville have været at tage disse voldsomme spekulative sats for andre menneskers pensionskroner, tabe voldsomt på det, og så samtidig sagsøge Danske Bank for hvidvask efterfølgende.

Derfor er det nok klogt, at disse store pensionsselskaber, i stedet for at deltage i søgsmål mod Danske Bank, slikker sårene, og at de i stedet håber på, at ingen finder på at spørge, hvordan det kunne lade sig gøre at tabe så mange penge på så kort tid, og på så spekulativ vis.

Selvransagelse på højt niveau?

Disse sats var så store, at det er vanskeligt at forestille sig, at opkøbene af Danske Banks aktier efter skandalens frembrud ikke har været godkendt helt oppe i bestyrelseslokalerne. En ting er selvfølgelig, at man i investeringsafdelinger har fået øje på en billig Danske Bank aktie.

En anden ting er, at bestyrelsen i et pensionsselskab godkender ekstraindkøb for milliarder af kroner i en aktie, hvor der på dette tidspunktet er en stærk formodning om, at selskabet og ledelsen bag denne aktie har gjort noget dybt ulovligt.

Det er selvfølgelig ikke ulovligt at købe flere aktier i Danske Bank, men man kan med rette spørge sig selv, hvor ansvarligt det var på daværende tidspunkt. Ikke mindst i disse tider, hvor ansvarlighed står øverst på dagsordenen i hele den finansielle verden.

Er det stadig okay at samle aktier op, som har været ude for heftige kursfald netop på grund af uansvarlig adfærd? For det sker mere og mere, at store globale aktier styrtdykker på samme måde som Danske Bank, hvor grænsen ikke er tydelig mellem lovbrug og uansvarlig adfærd – i hvert fald på tidspunktet, hvor aktien falder, og der spekulativt kan tankes ekstra op i aktien.

Et andet relativt frisk eksempel er dieselskandalen i tyske Volkswagen, hvor aktien også faldt tungt efterfølgende. Dengang kunne aktien købes til lige over 100 euro, og i dag koster den 227 euro, så man har altså fået fordoblet investeringen på nogle år, og det er vel ikke så dårligt. Det samme er endnu ikke sket for Danske Bank aktien. Selv dem, der tankede op, efter aktien faldt, har formentlig stadig pæne tab på det.

Så lektien kunne være, at det ikke længere er risikofrit at samle op i skandaleramte aktier. Ja, gevinsten er ofte høj bagefter, men det er ikke længere så nemt at få tilgivelse, hvis man opfører sig uforsvarligt som virksomhed, idet omverdenens fokus er intensiveret. Usikkerheden om hvorvidt, at kursen retter sig igen, er dermed også stigende. Ikke mindst hvis skandalerne bliver ved med at rulle ud af skabet, som i Danske Bank sagen.

Men vigtigst af alt, er det også en forvirring af budskaber fra en dansk pensionsbranche, der gerne vil opfattes som ansvarlig investor, der ikke længere vil investere i uansvarlige virksomheder, som eksempelvis producerer kul eller olie, men at man stadig gerne kommer styrtende med flere penge til virksomheder, der deltager i hvidvaskning. Så er det svært at svare, at aktien jo var billig.

De pensionsselskaber, der tankede op i Danske Bank, er næppe særligt stolte af det den dag i dag. PFA ligger helt i bund på afkastet blandt de kommercielle pensionsselskaber på tre til fem års sigt. Så der er ingen tvivl om, at der er røde ører omkring dette rundt omkring i sektoren, men det er nok kun fordi det ikke lykkedes.