Danske storinvestorer kom i denne uge i fokus efter, at Det Internationale Energiagentur meget klart tilkendegav, at investeringer i nye forekomster af olie og kul skal stoppe omgående, hvis verden skal nå netto nul CO2-udledninger i 2050. Danske Bank stemte ja på Shells generalforsamling, men nej på BP’s, til identiske aktionærforslag om netop stop for nye olieinvesteringer. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har søgt en forklaring hos Erik Eliasson, chef for bæredygtige investeringer i Danske Bank.
Danske Bank har som aktionær på oliegiganterne BP’s og Shells generalforsamlinger stemt både for og imod helt identiske klimaforslag om skærpede krav til CO2-reduktioner. Som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar skrev i sidste udgave, afviste en række danske investorer, herunder Danske Bank, et aktionærinitieret klimaforslag om skærpede krav til klimarapportering og flere oplysninger om fossile anlægsinvesteringer fra BP.
Selv samme klimaforslag var også til afstemning på Shells generalforsamling i sidste uge, men her stemte Danske Bank omvendt for forslaget samtidig med, at Danske Bank også bakkede op om Shell-ledelsens egen klimaplan, der tillige var til afstemning.
Hvor aktionærforslaget kræver stop for nye investeringer i fossil kapacitet, er investeringer i nye boringer fortsat et element i olieselskabernes egne klimastrategier. I udgangspunktet mener olieselskaberne altså, at reduktioner i CO2-udledninger kan kombineres med etablering af nye oliefelter samt investeringer i kapaciteten i bestående. Planerne deler investorerne, og er kritiseret af en række NGO’er.
Med Det International Energy Agency (IEA)’s markante udmelding i sidste uge om nødvendigheden i “ending new oil and gas exploration” ser olieselskabernes klimaplaner ud til at være i strid med IEA’s revurdering af klimakrisen. IEA har før udmeldingen i høj grad været rygdækningen for den fossile sektors fortsatte udvidelse af kapaciteten. Derfor har olieselskaberne kunnet retfærdiggøre mål for netto-nul-emissioner inden 2050 og samtidig, med IEA’s velsignelse, lægge konkrete planer for at søge og udvikle nye olie- og gasfelter i mange år fremover.
Mener Danske Bank, at Shells klimastrategi lever op til, at verden skal være CO2-neutral i 2050, ikke mindst i lyset af IEA’s seneste udmelding.
”I forhold til Shell, så fremlagde de for første gang deres klimastrategi til aktionærerne på den årlige generalforsamling. I deres strategi har de forpligtet sig til at være CO2-neutral inden 2050. I deres klimaplan har Shell sat konkrete mål, både på kort og langt sigt, som viser, hvordan de vil nedbringe niveauet af udledningen af drivhusgasser, og som i sidste ende skal sikre, at de kommer i mål med deres ambition om at blive CO2-neutrale i 2050,” siger Erik Eliasson, chef for bæredygtige investeringer i Danske Bank, som stemte for Shells klimaplan.
Men I stemte samtidig også for et klimaforslag fra aktivistiske aktionærer om yderligere skærpede krav til Shell. Hvordan hænger det sammen?
”Til Shells generalforsamling stemte vi også ja til aktionærforslaget fra ’Follow This’, der stillede yderligere krav til Shell og deres målsætninger, da vi mener, at deres forslag ikke vil være en ekstra byrde for Shell, men kan være med til at løfte Shells ambitionsniveau.”
Det kan være svært at forstå, at I mener, at Shell-ledelsens egen klimaplan har behov for et løft samtidig med, at I også bakker op ved at stemme for den?
“Deres (Shells, Red.) klimastrategi genbesøges hvert tredje år, og der skal stemmes på deres fremgang hvert år fra 2022 – så dette er blot første trin på vejen til et CO2-neutral Shell. I Danske Bank bruger vi hvert år vores stemmeret som investor på selskabernes generalforsamlinger på tusindvis af forslag. Det overordnede princip for vores stemmeafgivning er at forbedre og beskytte vores kunders investeringer. Forslagene, som vi stemmer på, analyseres fra selskab til selskab, da selskaber ikke er ens, hvilket betyder, at vores stemmeaktivitet fra tid til anden vil variere fra selskab til selskab.”
Jeres voting portal viser også, at det identiske forslag fra ”Follow This” tillige var til afstemning på BP’s generalforsamling, men her stemte I nej. Hvad er forskellen på Shell og BP, siden I ikke mener, at BP’s klimaplan trænger til et løft?
”I BP’s tilfælde var deres klimastrategi ikke til afstemning på årets generalforsamling. Den seneste klimastrategi blev vedtaget på generalforsamlingen i 2019, den strategi forpligter BP til at leve op til Paris-aftalen – denne skal de nu have lov til at udføre og koncentrere sig om, hvorfor vi stemte nej til forslaget fra ’Follow This’.”
Betyder det, at Danske Bank har accepteret BP’s klimaplan, der bl.a. af Climate Action 100+ er vurderet til ikke at være forenelig med Parisaftalen. I har selv tilsluttet jer Climate Action 100+?
”Vi anerkender, at BP’s klimastrategi ikke er perfekt, som det sjældent er med klimastrategier, og derfor er vi også i løbende i dialog med BP, og vi har flere gange over det seneste år været i dialog med BP angående udledning af drivhusgasser og klimaudfordringer generelt,” siger Erik Eliasson.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
