Advokat for whistleblower anbefaler sladrepræmie

Den succesrige amerikanske hvidvaskadvokat Stephen Kohn, der fører sagen for Danske Bank-whistlebloweren Howard Wilkinson, har tidligere skaffet mere end en halv mia. kr. hjem til en klient, og dermed betaling sig selv. Advokaten mener, Europa og Danmark burde indføre kontant belønning til whistleblowers, ligesom man har det i USA.

Det danske Finanstilsyn kunne være blevet advaret langt tidligere af Danske Banks whistleblower, hvis vi herhjemme havde haft samme belønningsregler som eksempelvis i USA.

Faktum er, at den estiske whistleblower strøg direkte til USA, selvom han ligeså godt kunne have søgt hjælp hos en dansk, estisk eller engelsk advokat. I USA har han valgt advokatfirmaet Kohn, Kohn & Colapinto i Washington D.C., der kalder sig selv ”the nation’s leading law firm for whistleblower protection.” Og et resultat af deres arbejde med whistleblowers har blandt andet været at få historiens hidtil højeste belønning til en whistleblower – 104 mio. dollars til den tidligere whistleblower Bradley Birkenfeld .

GULEROD TIL WHISTLEBLOWERE
Det er endnu uvist, hvor meget Howard Wilkinson får i belønning af SEC. Men historien viser, at whistleblowers i USA ofte får meget store millionbelønninger. En praksis, de amerikanske myndigheder netop har indført for at motivere whistleblowers til at henvende sig til myndighederne. Stephen Kohn siger til Økonomisk Ugebrev, at EU og Danmark bør overveje at indføre samme regler for whistleblowers som i USA: ”We believe the Europeans needs to pass this type of whistleblower legislation.”

We believe the Europeans needs to pass this type of whistleblower legislation

 

På spørgsmålet til Finanstilsynet, om de kan se fordele ved en tilsvarende lovgivning med belønninger i Danmark, er svaret: ”I forhold til spørgsmålet om ændringer af reguleringen for whistleblowere, er dette et politisk spørgsmål, hvorfor Finanstilsynet må henvise til Erhvervsministeriet.” Advokaten er nu i gang med at beskytte Howard Wilkinson, men det juridiske arbejde i forhold til SEC handler uden tvivl også om at få en kæmpe belønning fra det amerikanske finanstilsyn for at ”sladre”. Da hans navn dukkede op i den estiske presse, kom advokaten prompte på banen. Hidtil var såvel Wilkinson som advokaten helt

ukendte i offentligheden, men i slutningen af september sendte han et brev, hvor han skrev, at ”Mr. Wilkinson became a whistleblower for ethical reasons.”

Det var stilet til Bagmandspolitiet (SØIK) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K): ”Vi anmoder hermed om, at jeres myndigheder omgående skrider til handling for at sikre, at Hr. Wilkinson ikke er udsat for yderligere hævnaktion, krænkelser af hans rettigheder til et privatliv og/eller hans menneskerettigheder,” og ”Vi er ekstremt bekymrede over, at Danske Bank, som kendte til whistleblowerens identitet, har krænket hans menneskerettigheder”.

Danske Bank har naturligvis kendt til Howard Wilkinsons identitet, siden han i første omgang henvendte sig til ledelsen i København i 2013. Men Stephen M. Kohn var voldsomt irriteret over, at hans klients navn blev offentligt, angiveligt på grund af tip fra Danske Banks nuværende eller tidligere ansatte i Estland.

Wilkinson kunne imidlertid selv have fået sagen på bordet lang tid før, eller i al fald forsøgt at sikre sig hjælp fra det danske finanstilsyn. Den 8. maj, og altså før Wilkinson blev kendt, sagde han anonymt til Berlingske Tidende, at han gerne ville tale med tilsynet, men at han ikke var blevet kontaktet.

TELEFONEN ALTID ÅBEN
I radioprogrammet Følg pengene samme dag sagde Finanstilsynets direktør Jesper Berg, at man havde hans kontaktdata, og havde overvejet at kontakte ham, men at det af flere forskellige årsager ikke var sket. Årsagen var blandt andet anonymisering. Men han tilføjede, at tilsynets telefon altid er åben.

På spørgsmålet om, hvorfor Wilkinson ikke tog kontakt, skriver hans advokat til Økonomisk Ugebrev, at Finanstilsynet ikke har gjort sit arbejde godt nok og krævet, at han blev løst fra sine bånd i Danske Bank forud for, at han kunne tale med tilsynet.

”Hvorfor skal en statslig myndighed anmode et selskab, der er anklaget for alvorlige lovovertrædelser, om, at en tidligere medarbejder skal stilles fri forud for, at den kan interviewe ham,” spørger Kohn i mailen. Siden Wilkinsons navn blev kendt i Estland, og han derfor også skulle beskyttes i Danmark, er der omvendt kommet mere appetit på offentlighed fra såvel Wilkinson som fra Kohn, og det kan antyde, at sagen politisk skal gøres stor som aldrig før.

(Artikel af Lars Abild)