Interview: Formand for Carlsberg og Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, mener at bryggeriet altid har haft et større samfundsformål – et ”purpose.” Den værdi skal fortsat udvikles, men målrettes nye udfordringer. Han kan sagtens forestille sig, at Carlsbergs nye klimamål indskrives i virksomhedens incitamentsordninger. Men helt afgørende for fremtidens samfund er, at uddanne folk og sikre social ballast.
ØU: I rækken af malede portrætter (I Carlsberg fondets mødelokale, hvor dette interview gennemføres, Red.) af formænd for Carlsberg Fondet, er du portrætteret med et meget udadvendt udtryk – hvorfor det?
FB: ”Jeg føler, at det er vigtigt at give sin røst til kende i samfundsrelevante spørgsmål, når man sidder i den position, jeg sidder i. Jeg blander mig ikke i politik. Men jeg mener, at det er en vigtig del af dette job, at eksempelvis advokere for et bedre uddannelsessystem, for bedre rammebetingelser for erhvervslivet, og engagere sig i regeringens digitale vækstpanel. Det er vigtigt, at fondet er åben og transparent og deltager aktivt i samfundsdebatten og min ambition er, at Carlsberg Fondet går forrest i den sammenhæng.”
Hvordan kommer din ambition om samfundsengagement og åbenhed til udtryk i den daglige fondsledelse?
”Opfattelsen af en fond fyldt med ældre mænd bag lukkede døre er forbi. Jeg har derfor også indført konceptet om SSR – Scientific Social Responsibility – hvor vi i vores uddelinger stiller konkrete krav om bæredygtighed og opmærksomhed på forskningens impact på samfundet. Det skal forskerne forholde sig til, når de ansøger om midler hos os. Verden oplever store globale udfordringer om, hvordan vi f.eks. skal brødføde 10 mia. mennesker, sikrer rent drikkevand til alle og sikrer omstillingen til grøn energi. De udfordringer løser vi grundlæggende kun ved at investere i uddannelse og forskning.”
Verden oplever store globale udfordringer om, hvordan vi f.eks. skal brødføde 10 mia. mennesker, sikrer rent drikkevand til alle og sikrer omstillingen til grøn energi. De udfordringer løser vi grundlæggende kun ved at investere i uddannelse og forskning
Mange af de globale udfordringer, du nævner er traditionelt blevet løst af det offentlige. Hvilken rolle spiller erhvervslivet i den sammenhæng?
”Hvis vi skal lykkes med cirkulær økonomi er der tre søjler, som skal i samspil. Der er erhvervslivet, det offentlige og civilsamfundet. Hvis de tre ikke arbejder sammen, kan vi ikke løse opgaven. Jeg ser i stigende grad erhvervslivet gå aktivt ind og søge efter samspillet. Det gør de ikke kun, fordi det er godt for samfundet, men fordi det rummer en god business case. Det offentlige skal stille rammerne til rådighed, og måske vigtigst fjerne nogle af de barrier, der står i vejen. Endelig mener jeg, at det er ekstremt vigtigt at uddanne befolkningen i retninger, som sikrer at de er i stand til at foretage nogle valg på baggrund af kvalificerede fakta.”
Hvor går grænsen for, hvilke opgaver virksomheder – med eller uden fondsstruktur – skal varetage af samfundsopgaver?
”Der er en grænse, og jeg kan ikke forstille mig, at Carlsberg eller andre fonde vil begynde at drive hospitaler og børnehaver. Men vi kan bygge noget, der ligger oven på de klassiske velfærdsopgaver. Endelig tror jeg, at det er ekstremt vigtigt at adressere sammenhængskraften i Danmark især i den digitale tidsalder, som vi lever i. Det at tale sammen, være tilstede og være et dannet menneske, som kommunikerer er ekstremt vigtigt. Måske endda også at få introduceret en flidsetik kunne være et område at arbejde med for erhvervslivet og fondene. Det er vigtigere end nogensinde, bl.a. fordi halvdelen af de jobs, som findes i dag, ikke vil eksistere, når næste generation forlader folkeskolen. Det afgørende bliver derfor at have social ballast, og måske skal vi til at gentænke, hvordan vi uddanner folk.”
Du og mange andre erhvervsledere taler om at drive virksomhed med et større formål. Hvordan er Carlsberg i gang med at skabe et nyt formål?
”Jeg er glad for den transformation, som Carlsberg med Cees ’t Hart har stået i spidsen for. Strategien bygger faktisk på fortællingen, værdierne, kulturen og historien om Carlsberg. Vi har eksempelvis aldrig patenteret vores gær, men har delt den med andre bryggere. Carlsberg har på den måde sat sit store præg på hele industrien og samfundet. Det er et eksempel på, at vi altid har haft et større formål med forretningen. I de senere år har vi haft behov for at reformulere formålet til en ny virkelighed, fordi vi måske i en årrække ikke rigtigt har set værdien af det. Kigger man historisk på Carlsberg, har vi altid bidraget til større formål i samfundet. Eksempler er etableringen af vandforsyning og af et brandvæsen i København.”
Finansminister Kristian Jensen har talt om en ledelseskrise i både det politiske system og blandt erhvervslivets ledere. Hvordan vurderer du denne krise?
”Jeg mener, at der er meget tillild mellem institutionerne i Danmark, og vi har generelt meget lidt korruption. Men kigger jeg ud i verden, ser jeg nogle faresignaler med fx Brexit, og hvad der sker politisk i USA. Vi skal respektere demokratiske processer. Og jeg er varm tilhænger af EU, som jeg mener vi skal styrke for at varetage opgaver som frihandel, miljø, infrastruktur og lign. Men det er ikke et EU for enhver pris. Jeg tror, at Brexit har været en øjenåbner for politikerne, og jeg er derfor også positiv i forhold til fremtiden. Man skal huske på, at 85 procent af de unge i England stemte for EU.”
Incitamentsstrukturer for ikke-finansielle mål i danske virksomheder halter noget efter de førende CSR frontløbere i verden – hvad er årsagen efter din vurdering?
”I Carlsberg er CSR en del af det langsigtede incitamentsprogram. Og jeg er helt overbevist om, at det i fremtiden vil komme til at fylde meget mere, fordi det er en helt integreret del af en forretning. Udfordringen kan være at måle bæredygtighed og ikke-finansielle mål. Det er noget, vi drøfter løbende i Carlsberg på lige fod med mange andre ting. Forandringer er som bekendt de eneste konstante, og jeg kan sagtens forestille mig at fx målene i vores Together Towards Zero program vil blive indskrevet i Carlsbergs incitamentsprogrammer.”
Er det overhovedet en agenda i Carlsberg, at alkohol kan ende som en industri, investorerne ikke vil røre ved – sådan som fx tobaksindustrien oplever?
”Det mener jeg ikke, der er risiko for. Jeg vil i hvert fald argumentere for, at øl ikke er farligt. Dels er øl en lav-alkohol vare, dels har vi en politik om responsible drinking, der netop informerer om takt og tone. Desuden er det, at sætte sig ned og drikke en øl med gode venner, en meget vigtig social ingrediens, især i et samfund der på mange andre områder kører i et rasende tempo. Jeg ville ønske mig, fx WHO ville have et lidt mere nuanceret syn på øl. Jeg kan ikke se, at investorerne er ved at ændre deres syn på ølbryggerierne. Jeg mener ikke, at industrien er på vej til at blive identificeret som uetisk.”
Mange af Carlsbergs konkurrenter har ligeledes høje ambitioner for bæredygtighed – hvad er de underliggende forretningsdrivere i branchen for det fokus?
”Det at have et veldefineret værdisæt er vigtigt. Det hører jeg overalt i verden. Jeg er ikke CEO, og jeg fortæller ikke verden om, hvordan Carlsberg når sine mål, men hvorfra og hvordan vores værdier og historie understøtter måden, vi driver forretning. Jeg ser også et behov for at fortælle om, hvordan vi forestiller os verden ser ud i fremtiden. Her har vores historiske arv betydning. Carlsberg har langt bedre finansielle nøgletal nu end tidligere. Men mindst lige så vigtigt er det at forholde sig til fremtiden, og hvordan Carlsberg ser ud om fem og ti år. Strategien ”Together Towards Zero” er også udtryk for, at vi sætter meget ambitiøse mål for fremtiden og med al respekt for vores konkurrenter, så mener jeg vi er førende også på det område.”
Hvad er din bedste anbefaling til erhvervslivet?
”Alle toneangivende virksomheder ved i dag, at hvad der er godt for miljøet, er også godt kunderne og forretningen. Filantropi og forretning går hånd i hånd i dag, og virksomheder indser i stigende grad, at det er nødvendigt at kombinere det traditionelle P – Profit – værdiskabelse til aktionærerne, med det, som jeg kalder de tre nye P’er: People, Purpose, Planet. Jeg er for eksempel helt sikker på, at det er en fornuftig investering at bruge tid og ressourcer på at genfinde virksomhedernes DNA og sikre et klart formål (”Purpose”), som både medarbejdere og kunder kan genkende.”
