Samfundsansvar

C20 selskaber ”skylder” 200 mia. for CO2-udledninger i 2019

Joachim Kattrup

lørdag 13. juni 2020 kl. 15:58

C20 selskaberne på den københavnske fondsbørs har samlet set udledt 56 mio. ton CO2 i 2019, ifølge oplysninger fra Nasdaqs Nordic ESG Metrics.

Hvis C20 selskaberne ønskede at kompensere for sidste års klimabelastning, skulle de i henhold til en regnemodel godkendt af Finanstilsynet investere godt 200 mia. kroner i tiltag som for eksempel genskovning.

Den gode nyhed er, at investeringen over 30 år vil forrente sig med minimum to procent.

De fleste C20-virksomheder har meldt ud, at de gerne vil være CO2-neutrale. Men de har også sagt, at det bare ikke skal være lige nu. Den gode nyhed for selskaberne er dog, at en investering i kompenserende træplantning og skovdrift over en ti-årig periode faktisk vil udløse en forrentning på mindst to procent.

Det viser beregninger med udgangspunkt i en af Finanstilsynet anerkendt beregningsmodel, som Økonomisk Ugebrev har fået udarbejdet. Med andre ord kan samtlige C20-virksomheder gøre sig CO2-neutrale med det samme, og samtidig sikre, at investeringen betaler sig på lidt længere sigt.

Modellen, der er udviklet af virksomheden EcoTree, involverer en bæredygtig grøn investering i genskovning af Europa, der betaler sig selv tilbage to gange over træets livscyklus, og samtidig giver virksomheder mulighed for at C02-kompensere for udledningerne. Modellen forudsætter 30 kg CO2 optag pr. træ pr år.

Beregningsmodellen er anerkendt af både det danske og franske Finanstilsyn, og skovene der investeres i, kan blive certificeret af anerkendte miljøorganisationer, hvis man vælger den rigtige samarbejdspartner. Og det har stor betydning, fordi det gør det muligt at bogføre investeringen som et aktiv, der løber i 30/40/50 år.

 

Hvis man trækker stor-CO2-udledende Mærsk ud af ligningen, vil regnestykket for de øvrige C20-selskaber betyde en gennemsnitsinvestering på 361 mio. kroner årligt

Hvis man trækker stor-CO2-udledende Mærsk ud af ligningen, vil regnestykket for de øvrige C20-selskaber betyde en gennemsnitsinvestering på 361 mio. kroner årligt. Men efter 30 år vil den årlige forrentning altså være minimum fordoblet, samtidig med at virksomheden kan kalde sig CO2-neutral.

Med et lidt længere investeringsperspektiv end hvad store børsnoterede virksomheder normalt ser sig i, ville de altså kunne tjene penge på at gøre sig CO2 neutrale på relativ kort tid.

Selvom mange virksomheder kunne blive CO-neutrale med samme, vil det formentlig være mere økonomisk realistisk over ti år. I det tilfælde vil modellen muliggøre 100 procent CO2-kompensation for udledninger også de efterfølgende 20 år.

En lang række virksomheder har i de seneste år udmeldt, at de arbejder på at blive CO2-neutrale. For eksempel har Mærsk et mål om at gøre sig CO2-neutral inden 2050, Pandora allerede i 2025 og Vestas i 2030. Der er dermed stor forskel på, hvad virksomhederne vurderer de skal og vil bruge af tid og midler på at gøre sig CO2-neutrale.

 

Gratis omgang at udlede CO2-emissioner

Selvom kompensationer for udledninger er den næstbedste løsning set i forhold til at nedbringe egne CO2-udledninger, er det fortsat en gratis omgang for erhvervslivet at udlede CO2-emissioner, som igen er stigende ifølge seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Mærsk udmeldte for eksempel i 2018, at selskabet vil investere mellem 12 og 20 mia. kroner i ny skibsteknologi og grøn brændstofudvikling, som kan gøre selskabet CO2-neutralt i 2050.

Ambitionen er sympatisk, men det er en beskeden investering i sammenligning med, hvad Mærsk skulle investere nu og her for at opnå samme mål – samt hvad de alligevel skulle spendere for at effektivisere flåden.

Hvis Mærsk satte et mål om at være CO2-neutral om ti år, skulle de ifølge regnemodellen, godkendt af Finanstilsynet, investere i kompenserende træplantning for omkring 14 mia. kroner årligt.

Der skal altså omkring 140 mia. kroner til over de næste ti år for at kompensere for Mærsks nuværende CO2-emissioner (2019). I 2015 investerede Mærsk 12 mia. kroner i nye skibe – altså omkring det samme beløb som Mærsk har oplyst de mindst vil benytte frem mod 2030 på at gøre flåden CO2-neutral inden 2050.

Et containerskib har 20-25 års levetid, og Mærsk er derfor også begyndt at få travlt, hvis den ambitiøse plan skal lykkes. I det perspektiv er 12-20 mia. kroner en mindre investering for Mærsk, idet de alligevel må have afsat penge i samme størrelsesorden til at forny flåden inden 2030 upåagtet af klimamål.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Formue

Nasdaq; Nu falder de amerikanske teknologiaktier helt sammen

Kursgraf: Der synes ikke længere at være tale om en korrektion i amerikansk teknologi, men at boblen er sprunget. Spørgsmålet er nu, om der kommer en negativ afsmittende effekt…
Finans
Ex-formænd kritiske over for regelstramning: Risiko for svag bestyrelse for Finanstilsynet
Samfundsansvar
Sampension udvider ledelsesberetningen med flere ESG nøgletal
Ledelse
Rating af Etik & Moral i C25: Novo Nordisk ligger i en klasse for sig
Finans
Kapitalfonde rydder op i selskaber baseret på ”den gamle økonomi”
Finans
Pres på Lars Rohde: Kræver redegørelse om den “hemmelige” guldbeholdning
Samfundsansvar
Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger
Samfundsansvar
Nykredit Invests klimastrategi accepterer kul og olie fra tjæresand
Samfundsansvar
Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021
Samfundsansvar
Her er de største institutionelle globale investorer i kulindustrien
Formue
Langers Skarpe: Magtopgør mellem marked og centralbanker forude
Finans
Sydbank befæster førsteplads i obligationsmægler-rating
Formue
Analyse: Valuers per money værdi på 300 mio. halveret på en uge
Ledelse
Vokseværk i Vestas: Forringet kvalitet og øgede garantier presser resultatet
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge

Seneste nyt

Formue
Nu løber den europæiske obligationsrente løbsk
Samfundsansvar
EU Rådet støtter nu forslag om land-for-land skatterapportering – læs reaktioner her
Samfundsansvar
Forvirrende politiske signaler fra Christiansborg spænder ben for elbil-salget
Formue
Økonomisk Ugebrev: Her er overblikket over vores investeringsprodukter
Samfundsansvar

Novo og Mærsk åbner op for land-for-land skatteoplysninger

To af Danmarks største og mest prestigefulde virksomheder – Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk – har lempet deres åbenhed om skattebetalinger. Begge selskaber offentliggør nu skattebetalinger for hver…

Aktuel artikelserie

ESG analyser

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bringer løbende ESG-analyser af C25 selsakber. Analyserne er datadrevet og perspektiverer selskabernes bæredygtige strategier til markeder, konkurrenter og finansielle eller forretningsmæssige forhold.

Andre artikelserier

ESG analyser
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
Sustainable Finance
Ny3
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Finans
Moesgaard mobbede Valuer-stifter: Fik én mio. for aktiepost til værdi på 58 mio.
Formue
DAX Future: Nu begynder det at blive kritisk for europæiske aktier
Samfundsansvar
Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder
Life Science
Starter den næste rejse i Novo-aktien i år?
Samfundsansvar
ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd
Samfundsansvar
ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper
Formue
Regnskab 2020: Vestas løfter sløret for ny vækst i 2025
Formue
Langers Skarpe. Gamechanger på nervøst aktiemarked: Afvent renteudviklingen
Finans
Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder
Finans
Vækstfonden har fiasko med dyre landbrugslån
Ledelse
Turnaround i B&O: Accelereret vækst mulig fra næste år
Formue
Coloplasts forventninger trues af usikkert 2. halvår
Finans
Danish institutional investors are living up to the new law with loopholes on active ownership
Ledelse
In 2020, Danish Large caps laid building blocks for new strategies

Seneste nyt

Finans
Danish institutional investors are living up to the new law with loopholes on active ownership
Finans
Nationalbanken har aldrig kontrolleret den danske guldbeholdning: Er alle 66 tons der?

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Nu bliver det et krav at registrere sine overvågnings­kameraer
Er du og din virksomhed klar til besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – både på kontoret og i private hjem?
Få overblik: Ændring af konkurrenceloven
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]