Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Danskerne har 630 mio. i grønne ETF’er med kul og tjæresandolie

Joachim Kattrup

fredag 30. oktober 2020 kl. 15:43

Mange grønne fonde har en falsk varebetegnelse: Eksempelvis har private danskere sat 630 mio. kr. i grønne ETF’er, der har investeret i børsnoterede selskaber med energiproduktion på kul og olie baseret på tjæresand. Flere populære børsnoterede bæredygtige fonde udbydes i Danmark under betegnelser som ”Global Wind”, ”Clean Energy” og ”Clean Power”. Men på beholdningslisten finder man selskaber, som tjener penge på energi både produceret fra olie og kul, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning.

Den grønne omstilling har også ramt det boomende EFT marked. Men flere af de bæredygtige ETF’er, der bl.a. markedsføres af danske banker og finansportaler, indeholder selskaber, som tjener penge på fossil energi.

Det viser en gennemgang af flere grønne ETF’er, udarbejdet af Økonomisk Ugebrev. Eksempelvis ETF’en Global Wind Energy First Trust, der fokuserer på selskaber indenfor vindenergi, udbydes af engelske First Trust til danske forvaltere og banker. Ifølge tal fra Morningstar har ETF-fonden i Danmark i de sidste 12 måneder fået tilført 630 mio. kr. fra investorer. Det er næsten halvdelen af fondens samlede formue på 1,3 milliarder kr.

Blandt fondens investeringer findes f. eks. Ørsted og Vestas. Men fonden indeholder også ti virksomheder, der alle mere eller mindre tillige leverer energi produceret på fossile brændstoffer. Det gælder for eksempel det amerikanske energiselskab Alliant Energy, hvor en tredjedel af energiproduktionen hentes fra kulafbrænding.

Ifølge Alliant Energys hjemmeside reduceres andelen til 23 procent i 2025, og først i 2050 er planen at få kul helt udfaset. Investorer i Global Wind Energy First Trust har dermed ikke kun penge i vindenergi, men altså også i kulindustrien langt ind i fremtiden.

 

Det viser tydeligt, at den grønne etiket dækker over mange ting. Mange af ratingbureauerne rater indenfor sektorer og belønner best in class selskaber. Dvs. et olieselskab kan få høj score, hvis de bare sviner mindre end de andre

 

”Det viser tydeligt, at den grønne etiket dækker over mange ting. Mange af ratingbureauerne rater indenfor sektorer og belønner best in class selskaber. Dvs. et olieselskab kan få høj score, hvis de bare sviner mindre end de andre. Måske ikke den mest ligefremme opfattelse af bæredygtighed. Måske det er derfor mange bæredygtige fonde indeholder selskaber, som man umiddelbart vil synes ikke opfylder kriterierne”, siger selvstændig ekspert i investeringsforeninger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

I Global Wind Energy First Trust markedsføringsmateriale hedder det, at fonden investerer i selskaber, der har aktiviteter i vindsektoren. Det er da også helt korrekt, men det nævnes ikke (fx her via Nordnet), at mange af dem også opererer stort i den fossile sektor. ETF’en Global Wind Energy First Trust har mange andre selskaber, der henter mange milliarder i omsætning i fossilsektoren og som i flere tilfælde endda er ekskluderet af en række institutionelle investorer i Norden for netop at være kulselselskaber.

Investorer, som har sat penge i Global Wind Energy First Trust, er for eksempel også investeret i Duke Energy, der er ekskluderet hos bl.a. PKA og Norges Bank for sine kulfyrede kraftværker. Det gælder også selskabet Enbridge, som er involveret i kapacitetsudvidelser i olieproduktion fra tjæresand og i TransAlta, som ejer flere kulfyrede energiværker i Australien.

TransAlta er samtidig et eksempel på et selskab, der også er at finde på andre bæredygtige ETF’ers beholdningslister. Det gælder for eksempel ALPS Clean Energy ETF og SPDR S&P Kensho Clean Power ETF, hvor selskabet også indgår i investeringsuniverset.

Også hos BlackRock kan man finde kulkraftværker i deres grønne energifond iShares Global Clean Energy ETF. På beholdningslisten er det brasilianske energiselskab Cemig, der stadig driver et enkelt kulkræftværk i Brasilien.

ETF’er er kendetegnet ved at være passivt forvaltede, idet de blindt følger et aktieindeks. Det er således indekset bag, hvis bæredygtige kriterier ikke altid lever op til en mere retlinet fortolkning. Forvaltere af ETF-produkter bedriver derfor heller ikke aktivt ejerskab gennem ETF-mandatet.

Energiselskaber med fortsat kulkapacitet og produktion, og som kan findes i en eller flere ETF’er med fokus på grøn energi. (ALPS Clean Energy ETF, S&P Kensho Clean Power ETF og Global Wind Energy First Trust)

  • RWE AG (XFRA:RWE)
  • MITSUI & CO., LTD. (XFRA:MTS1)
  • ENEL SPA (XMIL:ENEL)
  • ALLIANT ENERGY CORPORATION (XNAS:LNT)
  • DUKE ENERGY CORPORATION (XNYS:DUK)
  • Endesa SA (BMEX:ELE)
  • AGL ENERGY LIMITED (XASX:AGL)
  • TransAlta Renewables Inc. (XTSE:RNW
  • Cemig (CMIG4.SA)

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank