Er store globale tech-virksomheder bæredygtige?

Er store globale tech-virksomheder som Apple, Microsoft og Amazon bæredygtige?  Svaret afhænger af, hvilket ESG-ratingbureau man spørger. En kandidatafhandling viser nemlig, at de store tech selskaber tildeles alt fra bundkarakter til højeste ESG-score. De helt forskellige vurderinger udløser risiko for, at virksomhederne suboptimerer enkeltområder og dermed ”forsømmer andre vigtige aspekter indenfor den bæredygtige udvikling,” skriver Nikola Soskic og Joachim Kjær Heidelbach, der står bag undersøgelsen.

Klimaet påvirker i videre udstrækning den måde, vi lever og tager beslutninger. Der gælder dels i det private, men også i professionel sammenhæng, og tendensen breder sig i hastig fart i den finansielle sektor. Her ses en stigende efterspørgsel på investering i virksomheder, der tager ansvar og bidrager med bæredygtige initiativer.

En efterhånden udbredt måde at vurdere bæredygtighed på er brug af såkaldte ESG-ratinger. Aktuelt er udbuddet af ESG-rating stigende, og flere udbyder data og evalueringer af virksomheders performance indenfor de tre områder Environmental, Social og Governance (ESG).

En gennemgang af seks globale ESG-ratingbureauers bæredygtige vurdering af Apple, Microsoft og Amazon viser meget forskellige resultater.  Apple tildeles for eksempel en meget lav ESG score af RobecoSAM men topkarakter af Sustainalytics.

Observationen er ikke enestående, men udtrykker et ESG-rating markedet med mange forskellige vurderinger af bæredygtig performance. ESG-ratingbureauer som MSCI, Bloomberg, RobecoSam, Sustianalytics, EIKON og S-Ray er med andre ord langt fra enige om, hvad et bæredygtigt aktiv er, og det stiller investorerne i en svær situation.

Det stigende antal ESG-udbydere fremmer dermed også en naturlig skepsis om, hvorvidt de forskellige ESG-udbydere har samme tilgang til vurdering af ESG-forhold, da der endnu ikke eksisterer en standardiseret metodik herfor.

I undersøgelsen af seks udvalgte globale ESG-udbyderes ratings af 100 internationale virksomheder ses en klar diversitet i de enkelte udbyderes vurdering af samme virksomheder.

Eksempelvis forekommer Apples ESG-ratings klart modstridende, da de modtager bund-rating af RobecoSAM, men top-rating af Sustainalytics. Hvori disse forskelligheder opstår, samt hvad det har af konsekvenser for brugen af ESG-ratings i praktiske sammenhænge, kan forekomme uklart.

Undersøges ESG-udbydernes egne rapporter og dokumenter omkring deres ESG-processer, bliver det dog tydeligt, at forskelligheden primært, opstår idet udbyderne fokuserer på forskellige områder indenfor bæredygtig virksomhedsdrift, og at nogle bæredygtige initiativer indenfor ESG-områderne vægtes og inddrages forskelligt i deres vurderinger.

For eksempel fokuserer Sustainalytics på at identificere ESG-risici, med henblik på at vurdere ledelsens kompetence til at håndtere disse. Nogle af ESG-ratingbureauerne såsom RobecoSAM inkluderer virksomhedens økonomiske forhold i ESG-ratingen med formålet om at identificere langsigtede outperformers.

Mange investorer benytter ESG-rating som et risikonøgletal i vurderingen af virksomheders forhold indenfor de miljø-, sociale og ledelsesmæssige aspekter, hvorfor det nødvendigvis ikke er negativt med forskellige input. Dette gør, at investorer kan opnå flere informationer og perspektiver vedrørende de virksomheder, de potentielt investerer i.

Overordnet forekommer der stor forskellighed i, hvordan hvert ESG-felt er inddraget af de seks ESG-udbydere. Enkelte felter inddrages fx hos samtlige udbydere herunder Carbon emissions intensity (CO₂ udledning) eller Quality working conditions (Arbejdsforhold), mens andre omåder kun indrages hos en eller to ratere.

Dog inddrages langt størstedelen af ESG-faktorer kun af enkelte udbydere, og hermed opstår en af de grundlæggende årsager til, at virksomheder rates forskelligt på tværs af udbyderne.

Forskelligheden i ESG-ratings er ikke kun påvirkende i investeringssammenhænge, når investorerne vurderer virksomheders bæredygtige profil. Også andre områder med konsekvenser for virksomhederne påvirkes af de forskelligartede ESG-ratings.

I fremtiden forventes det, at virksomhedernes kreditvurdering, og dermed virksomhedens rentesats, justeres ud fra ESG-ratings. I 2017 eksperimenterede ING Group og 16 internationale storbanker med ESG-justeret kreditvurdering, hvor bl.a. Philips koncernen optog et lån med en rentesats vurderet på baggrund af ESG-ratings fra Sustainalytics.

Givet ESG-ratings øjensynlige forskellighed på tværs af udbydere, forekommer en sådanne rentesats altså lettere tilfældigt defineret, da ratingen kunne være markant anderledes fra andre udbydere.

I og med, at specifikke og forskellige områder af bæredygtig virksomhedsdrift inddrages i ESG-udbydernes ratings, er der risiko for, at virksomhederne søger at optimere enkeltområder, der stemmer overens med enkelte udbyderes undersøgelsesfelter.

Hvis en ønsket rentesats afhænger af en specifik ESG-udbyders rating, kan måden, hvorpå virksomheden udvikler sin bæredygtige profil, påvirkes. Hermed tilsidesættes virksomhedernes incitament for at højne den samlede bæredygtige udvikling i virksomheden. Derfor kan nogle aspekter i ESG-forholdene blive negligeret, hvilket potentielt medfører forsømmelse af vigtige aspekter indenfor den bæredygtige udvikling.

Når ESG-ratings anvendes i praksis til vurdering af bæredygtige investeringer, er der altså flere aspekter man skal have for øje. Hvis ens vurdering udelukkende baseres på én udbyder, kan det bevirke, at der potentielt fravælges at investeres i en virksomhed på baggrund af en lav ESG-rating, som potentielt kunne være høj hos en anden udbyder. At anvende flere udbydere i forbindelse med investeringer er dermed fordelagtigt, da virksomhedernes ESG-forhold nuanceres mere fuldkomment.

Ligeså bør investorer og virksomheder tilgå kreditvurdering, kapitalforvaltning og aktieindeks med en vis skepsis i de tilfælde, hvor disse lader sig påvirke af enkelte ESG-udbyderes ratings, og dermed potentielt kan være defineret på et misvisende grundlag set i forhold til positiv udvikling af den bæredygtige omstilling.

Forskelligheden af ESG-rating forekommer problematisk for den praktiske anvendelse af ESG i investeringssammenhænge, så længe der ikke findes en standardiseret og gennemarbejdet måde, hvorpå bæredygtighed afdækkes i alle dets aspekter. Anvendelse af ESG-ratings bør derfor ledsages af en vis skepsis, når disse bruges som redskab i kreditvurdering og i at fremme den bæredygtige omstilling i den finansielle sektor.