Erhvervsstyrelsen har netop offentliggjort den årlige evaluering af virksomhedernes rapportering efter loven om måltal for kønsmæssig sammensætning. Den viser, at der de seneste tre år stort set ikke er sket nogen fremdrift i kvindeandelen i virksomhedernes topledelser.
Mens det går pænt fremad med at få flere kvinder i de store selskabers bestyrelser, halter det alvorligt med at fremme kvinders vej op gennem karrierestigen mod virksomheders øverste ledelsesniveau for den daglige ledelse, viser Erhvervsstyrelsens evaluering af selskabernes rapportering for 2017, som netop er offentliggjort. 1595 virksomhederne skal årligt redegøre for deres måltal og politikker i ledelsesberetningen i årsrapporten, jf. årsregnskabslovens § 99.
I den årlige evaluering, som bygger på en stikprøve af 160 selskaber, som er de samme hvert år, er andelen af virksomheder med en ”ligelig” kønsfordeling i ledelsen 21 procent, hvilket er det samme som året før. Andelen var 18 procent i 2015 og 17 procent i 2014, og en ”ligelig” kønsfordeling defineres af Erhvervsstyrelsen som en kvindeandel på mindst 25 procent til 33 procent. Grundlæggende har der altså ikke været nogen fremdrift i kvindeandelen i virksomhedernes ledelser i flere år.
Flere virksomheder overholder oplysningskravene
Til gengæld viser den årlige evalueringsrapport fra Erhvervsstyrelsen at en stigende andel af virksomhederne faktisk overholder loven ved at rapportere efter lovens oplysningskrav. Ifølge loven skal de knap 1600 store virksomheder årligt rapportere om måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.
”Regler forpligter de største danske virksomheder til at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i deres øverste ledelsesorgan samt udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer,” skriver Erhvervsstyrelsen.
Der kan fortsat spores en vis træghed i virksomhedernes efterlevelse af oplysningskravene, selvom der er klare forbedringstendenser.
Der kan fortsat spores en vis træghed i virksomhedernes efterlevelse af oplysningskravene, selvom der er klare forbedringstendenser. 17 procent af virksomheden har ikke udarbejdet en politik, der lever op til lovens krav, men det er betydeligt mindre end for blot to år siden, hvor 34 procent ikke levede op til lovens minimumskrav.
Omkring den manglende efterlevelse skriver Erhvervsstyrelsen, at ”Det er samtidig værd at bemærke, at en stor del af de virksomheder, der ikke efterlever reglerne for den øvrige ledelse, dog giver oplysninger, der indikerer, at de har forsøgt at udarbejde en politik. Oplysningerne har primært karakter af at være hensigtserklæringer, og styrelsen vurderer, at sådanne redegørelser er utilstrækkelige i forhold til at kunne udgøre en reel politik i overensstemmelse med lovens krav.
Erhvervsstyrelsen understreger derfor fortsat, at det er afgørende, at virksomhederne er klare og konkrete, når de redegør for virksomhedens politikker for de øvrige ledelsesniveauer, herunder at politikkerne er understøttet af konkrete tiltag, specifikke handlinger og resultater som følge heraf.”
Ingen sanktioner ved brud på årsregnskabsloven
Erhvervsstyrelsen synes kun i begrænset omfang at tage fat i de virksomheder, som ikke lever op til lovens minimumskrav med sanktioner for ikke at leve op til årsregnskabsloven. Men styrelsen oplyser dog, at der er en indsats på området: ”En del af den positive udvikling særligt siden 2016 kan muligvis tilskrives, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med styrelsens kontrol af virksomhedernes årsrapport for regnskabsåret 2016 har haft særligt fokus på overholdelse af lovkravet om måltal og politikker.
Derudover har Erhvervsstyrelsen sat fokus på at styrke kvaliteten i afrapporteringerne yderligere gennem styrelsens informationsindsats for at sikre, at de sidste virksomheder kommer helt i mål. Erhvervsstyrelsen har bl.a. sat fokus på lovkravet i styrelsens informationsindsats overfor revisorer.”
Den 20. december 2018 vedtog Folketinget en lovpræcisering af oplysningskravene, som tidligere er beskrevet i Økonomisk Ugebrev. Præciseringen omfatter især, at mangfoldighedsbegrebet udvides til at omfatte andre forhold end køn, så politikker om mangfoldighed også omfatter f.eks. alder, uddannelse og erfaring.
I evalueringen oplyses det også, at kvindeandelen i bestyrelsen fortsætter med at stige, til 36 procent i 2017 mod 33 procent i 2016 og 30 procent i 2015.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
