Samfundsansvar

McKinsey: Læren fra Coronakrisen kan anvendes i klimakrisen

Sten Kristensen

fredag 15. maj 2020 kl. 20:33

Selv om der er forskelle på de to kriser, coronakrisen og klimakrisen, først og fremmest i relation til tidshorisonten, kan virksomhederne, når hverdagen melder sig igen, bruger mange af deres nye erfaringer i håndteringen af bæredygtighed og klimarelaterede risici, vurderer konsulenthuset McKinsey.

Inden coronakrisen var klimakrisen højt på dagsordenen for politikere og erhvervsledere, og det er ikke gået ubemærket hen, at der er mange ligheder mellem de to fænomener.

Ved nærmere eftersyn er der også en del forskelle, anfører McKinsey i en analyse. Men der er stadig noget væsentlig læring fra coronakrisen, som virksomhederne kan anvende i deres bæredygtighedsarbejde, mener konsulenthuset.

Først det simple: Økonomisk pressede virksomheder, der skal skrue ned for aktiviteterne, kan benytte lejligheden til at skille sig af med de mest CO2-udledende faciliteter og processer, og ved at bruge de nyvundne erfaringer med videomøder kan de undgå CO2-udledende flyrejser.

Dramatiske situationer

På et mere avanceret niveau handler klimaindsats ikke bare om at undgå CO2-udledninger. Det er også et spørgsmål om at forberede sig på de klimaændringer, som der er høj sandsynlighed for, og som kan få dramatiske konsekvenser, f.eks. hvis tætbefolkede regioner bliver så varme, at de ikke længere er beboelige.

Noget sådant vil næppe vise sig ved, at de pågældende regioner langsomt bliver affolket, men ved store katastrofer i særligt varme år. Coronakrisen har givet ny erfaring med, hvordan man forholder sig til den slags dramatiske omvæltninger.

Det er f.eks. her, diskussionen om leverandørkæders holdbarhed kommer ind i billedet. I katastrofesituationer kan det blive afgørende at have flere heste at spille på. McKinsey vurderer, at der er følgende ligheder og forskelle på coronakrise og klimakrise:

For det første er begge kriser drevet af et fysisk chok, altså nogle konkrete forhold i naturen, som ændrer sig. Dette i modsætning til de fleste andre kriser, som finanskrisen og før denne den bristede it-boble, som begge handlede om menneskers forventninger, der blev bygget op til et urealistisk niveau, for så at briste igen.

Ved sådanne typer af kriser er kunsten at genopbygge troværdige, økonomiske kredsløb. I corona- og klimakriserne er det truslerne fra naturen, man skal imødegå, henholdsvis med medicin/vaccine og ved nedbragt udledning af klimagasser.

 

Corona- og klimakriserne har også til det fælles, at de er ustabile – der mangler viden

 

Corona- og klimakriserne har også til det fælles, at de er ustabile – der mangler viden, så prognoser må løbende opdateres, og det er umuligt at vide, hvor og hvordan de mere præcist slår ned.

De er nonlineære, således at forstå at f.eks. en tidobling af antal smittede kan fordoble udfordringerne meget mere end ti gange. De rammer begge skævt, og det er typisk allerede udsatte, der bliver ramt hårdest.

Sidst men ikke mindst, har McKinsey en interessant pointe i, at der faktisk ikke er nogen af dem, der kan betragtes som black swans. Når vi i den vestlige verden var så dårligt forberedt på coronakrisen, var det ikke fordi vi ikke gennem alle årene med SARS, fugleinfluenza, ebola og så videre var advaret om, at pandemier forekommer.

Vi kunne bare ikke begribe, at det også angik os. Tilsvarende er det heller ikke just nogen hemmelighed, at verdens CO2-udledninger stiger, og at det kan føre til global opvarmning.

Men der er også betydelige forskelle mellem de to kriser. Især gør det en forskel, at coronakrisen rammer her og nu, mens klimakrisen bliver bygget op – og skal håndteres – over tid.

Det sidste involverer en free rider-problematik, hvor den enkelte person, virksomhed eller regering kan satse på, at ”de andre” vil løse problemet. I coronakrisen må alle handle her og nu i den simple interesse for overlevelse.

Omvendt har man den fordel i klimakrisen, at dens udstrækning i tid også betyder, at man kan prioritere indsatsen og lægge den i en mere bekvem rækkefølge. Coronakrisen belaster derimod alle systemer på en og samme tid og kan dermed føre til nedbrud og mangelsituationer, som man f.eks. har set det i landenes konkurrence om at få adgang til den endnu begrænsede mængde af værnemidler.

Men lighederne mellem corona- og klimakriserne er dog i overtal, og McKinsey anfører, at coronakrisen også på et mere generelt plan kan føre til ændringer i den måde, man håndterer klimakrisen på. F.eks. kan både videnskab og regeringer få – eller tage – mere autoritet.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Finans

Børsprofessor: Certified Advisors på First North bør godkendes af Finanstilsynet

Garanterne for at selskaberne på First North skal sikre, at selskaberne lever op til fondsbørsens krav og efter børsnoteringen overholder spillereglerne på børsmarkedet. Men rådgiverne er ikke godkendt af…
Samfundsansvar
ØU’s Klimabarometer: Det danske samfund i solid fremgang på klimahensyn
Finans
Bankekspert: Bankerne overkapitaliserede, ”sparer op” til kæmpeudbytter næste år
Samfundsansvar
Danske investorer sætter støtte til amerikanske politikere på dagsordenen
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Fokus på virksomheders ESG risici og modstandsdygtighed overfor klimarisici, samt ESG effekter på obligationsmarkedet
Samfundsansvar
A.P. Møller Holding øjner gennembrud for grønne børsnoteringer
Aktieugebrevet Invest Logo
Formue
Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32 % i 2020
Formue
Norwegian afslører detaljer i redningsplan: Her er vores opdaterede kursmål
Ledelse
Norsk Legemiddelverket: 23 døde efter COVID-19 vacciner, advarer mod brug til ældre
Samfundsansvar
AkademikerPension hæver barren for aktivt ejerskab
Formue
Bullish eksperter? Derfor får vi ikke et januar rally i år
Formue
Analytikerne udpeger her 43 danske udbytte-aktier i 2021
Finans
Venture: Nyt marked for salg af ejerandele med kæmperabat
Samfundsansvar
Sasja Beslik: Danske virksomheder langt fra Parisaftalens klimamål
Ledelse
Mærsk går enegang, udskyder grøn flådefornyelse og satser på cash flow

Seneste nyt

Finans
First North-rådgivere: De har haft succes, og de har haft fiasko
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Investorenes dilemma, incitamentsordninger og nye EU-regler
Samfundsansvar
EU Sustainable Finance truer den danske ledelsesmodel
Samfundsansvar
Store forskelle i landes tilgang til grøn finanspolitik
Finans

Bagmænd bag store forsikringskonkurser i gang med nyt forsikringseventyr

Artikelserie om Forsikringsmafiaen: To af de mest centrale figurer bag de seneste år konkurser og likvidationer af danske forsikringsselskaber forsøger nu at stable et nyt europæisk forsikringsselskab på benene,…

Aktuel artikelserie

KlimaBarometer for Dansk Økonomi

KlimaBarometeret er en konjunkturindikator, der følger bæredygtige udvikling i Danmark. Barometeret viser udviklingen på baggrund af tre underliggende indikatorer: 1: Bæredygtig Forbrugeradfærd, 2: Den Grønne Energiomstilling og 3: Investeringer i Klima og Miljø. Barometeret sammenlignes

Andre artikelserier

KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Sustainable Finance
Ledelse
Trends 2021: Danske Largecap lagde i 2020 byggeklodser til nye strategier
Samfundsansvar
Pensionsselskaber har milliarder investeret i globale selskaber, som ignorerer klima
Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til
Ledelse
MT Højgaard næsten i mål med turn around: Problemprojekter tæt på afviklet
Formue
Waturu ejere forsøger ny børsnotering, denne gang i Norge
Finans
Engelsk crowdfunding-platform på vej med seks danske startups
Ledelse
NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden
Samfundsansvar
Exxon offentliggør scope 3-emissioner for første gang
Ledelse
Få gratis adgang til Bestyrelsesguiden med 700 artikler om Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formue
Langers Skarpe: Sådan gik det mine fem vinderaktier 2020, udpeget primo januar 2020
Ledelse
2021: Her er årets Temaer, Surveys og Kortlægninger i Økonomisk Ugebrev Ledelse
Finans
Temaer 2021: Her er årets temaer og brancheanalyser i ØU Finans
Samfundsansvar
2020 blev rekordår for bæredygtige fonde

Seneste nyt

Finans
Provinsbanker i fusionsspillet fik aktieplusser i 2020, stort set resten dykkede
Finans
Tema: Store skadesforsikrings selskaber smadrer de fleste mindre selskaber

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Hvordan skal erhvervsejendomme vurderes i fremtiden?
Fødevarestyrelsen påbegynder udbetalinger til minkavlerne – her er vores guide i forbindelse med den påbegyndende udbetaling
Ny normalvedtægt for ejerforeninger
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X