Samfundsansvar

McKinsey: Læren fra Coronakrisen kan anvendes i klimakrisen

Sten Kristensen

fredag 15. maj 2020 kl. 20:33

Selv om der er forskelle på de to kriser, coronakrisen og klimakrisen, først og fremmest i relation til tidshorisonten, kan virksomhederne, når hverdagen melder sig igen, bruger mange af deres nye erfaringer i håndteringen af bæredygtighed og klimarelaterede risici, vurderer konsulenthuset McKinsey.

Inden coronakrisen var klimakrisen højt på dagsordenen for politikere og erhvervsledere, og det er ikke gået ubemærket hen, at der er mange ligheder mellem de to fænomener.

Ved nærmere eftersyn er der også en del forskelle, anfører McKinsey i en analyse. Men der er stadig noget væsentlig læring fra coronakrisen, som virksomhederne kan anvende i deres bæredygtighedsarbejde, mener konsulenthuset.

Først det simple: Økonomisk pressede virksomheder, der skal skrue ned for aktiviteterne, kan benytte lejligheden til at skille sig af med de mest CO2-udledende faciliteter og processer, og ved at bruge de nyvundne erfaringer med videomøder kan de undgå CO2-udledende flyrejser.

Dramatiske situationer

På et mere avanceret niveau handler klimaindsats ikke bare om at undgå CO2-udledninger. Det er også et spørgsmål om at forberede sig på de klimaændringer, som der er høj sandsynlighed for, og som kan få dramatiske konsekvenser, f.eks. hvis tætbefolkede regioner bliver så varme, at de ikke længere er beboelige.

Noget sådant vil næppe vise sig ved, at de pågældende regioner langsomt bliver affolket, men ved store katastrofer i særligt varme år. Coronakrisen har givet ny erfaring med, hvordan man forholder sig til den slags dramatiske omvæltninger.

Det er f.eks. her, diskussionen om leverandørkæders holdbarhed kommer ind i billedet. I katastrofesituationer kan det blive afgørende at have flere heste at spille på. McKinsey vurderer, at der er følgende ligheder og forskelle på coronakrise og klimakrise:

For det første er begge kriser drevet af et fysisk chok, altså nogle konkrete forhold i naturen, som ændrer sig. Dette i modsætning til de fleste andre kriser, som finanskrisen og før denne den bristede it-boble, som begge handlede om menneskers forventninger, der blev bygget op til et urealistisk niveau, for så at briste igen.

Ved sådanne typer af kriser er kunsten at genopbygge troværdige, økonomiske kredsløb. I corona- og klimakriserne er det truslerne fra naturen, man skal imødegå, henholdsvis med medicin/vaccine og ved nedbragt udledning af klimagasser.

 

Corona- og klimakriserne har også til det fælles, at de er ustabile – der mangler viden

 

Corona- og klimakriserne har også til det fælles, at de er ustabile – der mangler viden, så prognoser må løbende opdateres, og det er umuligt at vide, hvor og hvordan de mere præcist slår ned.

De er nonlineære, således at forstå at f.eks. en tidobling af antal smittede kan fordoble udfordringerne meget mere end ti gange. De rammer begge skævt, og det er typisk allerede udsatte, der bliver ramt hårdest.

Sidst men ikke mindst, har McKinsey en interessant pointe i, at der faktisk ikke er nogen af dem, der kan betragtes som black swans. Når vi i den vestlige verden var så dårligt forberedt på coronakrisen, var det ikke fordi vi ikke gennem alle årene med SARS, fugleinfluenza, ebola og så videre var advaret om, at pandemier forekommer.

Vi kunne bare ikke begribe, at det også angik os. Tilsvarende er det heller ikke just nogen hemmelighed, at verdens CO2-udledninger stiger, og at det kan føre til global opvarmning.

Men der er også betydelige forskelle mellem de to kriser. Især gør det en forskel, at coronakrisen rammer her og nu, mens klimakrisen bliver bygget op – og skal håndteres – over tid.

Det sidste involverer en free rider-problematik, hvor den enkelte person, virksomhed eller regering kan satse på, at ”de andre” vil løse problemet. I coronakrisen må alle handle her og nu i den simple interesse for overlevelse.

Omvendt har man den fordel i klimakrisen, at dens udstrækning i tid også betyder, at man kan prioritere indsatsen og lægge den i en mere bekvem rækkefølge. Coronakrisen belaster derimod alle systemer på en og samme tid og kan dermed føre til nedbrud og mangelsituationer, som man f.eks. har set det i landenes konkurrence om at få adgang til den endnu begrænsede mængde af værnemidler.

Men lighederne mellem corona- og klimakriserne er dog i overtal, og McKinsey anfører, at coronakrisen også på et mere generelt plan kan føre til ændringer i den måde, man håndterer klimakrisen på. F.eks. kan både videnskab og regeringer få – eller tage – mere autoritet.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Finans

Kapitalfonde rydder op i selskaber baseret på ”den gamle økonomi”

Månedsstatus på de danske kapitalfonde: Store kapitalfonde som EQT og IK har brugt årets første måneder til at skille sig af med portefølje-virksomheder i ”den gamle økonomi”. Kræfterne og…
Finans
Pres på Lars Rohde: Kræver redegørelse om den “hemmelige” guldbeholdning
Samfundsansvar
Nykredit Invests klimastrategi accepterer kul og olie fra tjæresand
Samfundsansvar
Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger
Samfundsansvar
Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021
Samfundsansvar
Her er de største institutionelle globale investorer i kulindustrien
Formue
Langers Skarpe: Magtopgør mellem marked og centralbanker forude
Finans
Sydbank befæster førsteplads i obligationsmægler-rating
Formue
Analyse: Valuers per money værdi på 300 mio. halveret på en uge
Ledelse
Vokseværk i Vestas: Forringet kvalitet og øgede garantier presser resultatet
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge
Formue
Nu løber den europæiske obligationsrente løbsk
Samfundsansvar
EU Rådet støtter nu forslag om land-for-land skatterapportering – læs reaktioner her
Samfundsansvar
Forvirrende politiske signaler fra Christiansborg spænder ben for elbil-salget
Formue
Økonomisk Ugebrev: Her er overblikket over vores investeringsprodukter

Seneste nyt

Finans
Moesgaard mobbede Valuer-stifter: Fik én mio. for aktiepost til værdi på 58 mio.
Samfundsansvar
Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder
Formue
DAX Future: Nu begynder det at blive kritisk for europæiske aktier
Life Science
Starter den næste rejse i Novo-aktien i år?
Life Science

Corona Nyt: Masker, medicin og patientudgifter

Disclaimeren for Corona-nyt er den samme som altid, hvilket vil sige, at vi kort vil opdatere på udvalgte nyheder med forbindelse til corona. Ikke nødvendigvis toneangivende eller repræsentative nyheder,…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været

Andre artikelserier

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?
Ny3
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Sustainable Finance
Samfundsansvar
ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd
Samfundsansvar
ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper
Formue
Regnskab 2020: Vestas løfter sløret for ny vækst i 2025
Formue
Langers Skarpe. Gamechanger på nervøst aktiemarked: Afvent renteudviklingen
Finans
Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder
Finans
Vækstfonden har fiasko med dyre landbrugslån
Ledelse
Turnaround i B&O: Accelereret vækst mulig fra næste år
Formue
Coloplasts forventninger trues af usikkert 2. halvår
Finans
Danish institutional investors are living up to the new law with loopholes on active ownership
Ledelse
In 2020, Danish Large caps laid building blocks for new strategies
Finans
IPO Rating: Valuer ekstrem højrisiko med stribevis af uklarheder
Finans
Nationalbanken har aldrig kontrolleret den danske guldbeholdning: Er alle 66 tons der?
Samfundsansvar
Novo og Mærsk åbner op for land-for-land skatteoplysninger
Samfundsansvar
ATP har flest klimafokuserede selskaber i porteføljen

Seneste nyt

Samfundsansvar
Klimahensyn bliver varmt emne på de kommende generalforsamlinger
Finans
Skjulte milliardværdier: TDC er nu mere pensionskasse end televirksomhed

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

ESG & Impact: Investment Process and Portfolio Management
COVID-19: Solnedgangs­klausul udskudt i forhold til sager med baggrund i corona­epidemien
Nye regler om stigning i grundskylden på jorder med vindmøller og solcelleanlæg lempes under de afsluttende forhandlinger
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X