Tysklands nye klimabeslutning afgørende for hele EU

Kansler Angela Merkel præsenterede fredag tysklands nye klimaprogram, hvor der bl.a. er øgede stramninger af tysk industris CO2-udledninger, der er meget langt fra at kunne indfri hidtidige fastsatte reduktionsmål.

Aftalen sætter en startpris på et ton CO2. Flere sektorer i den tunge tyske industri har endnu ikke en CO2-reducerende løsning indenfor hverken teknologisk, finansiel eller forretningsmæssig rækkevidde, og er langt fra at kunne fremvise konkrete planer.

Aftalen giver svar på de værktøjer, der skal lede Europas største økonomi igennem klimakrisen, og dermed også et bud på ambitionsniveauet for hvordan andre lande i EU kan levere konkrete klimaresultater til kommende generationer.

Alle mål for sektorenemissioner, der er nævnt i dokumentet, stammer fra Tysklands klimahandlingsplan 2050. De årlige reduktionsniveauer, sektormålene, vil blive juridisk bindende. Den tyske regering oplyser, at den vil evaluere fremskridtene i alle sektorer ved hjælp af et eksternt ekspertudvalg for at skabe “objektivitet” og “maksimal gennemsigtighed.”

Aftalens andre centrale punkter er:

• Bekræftelse af, at Tyskland vil udfase kulkraften senest i 2038
• Et mål at sætte 7-10 millioner elbiler på vejen drevet af 1 million ladepunkter
• Et mål at øge den vedvarende andel af energi til 65% i 2030
• Opgave af det nuværende klimaskab med årlig gennemgang af klimamål. Regeringen vil derved institutionalisere et organ, der havde været midlertidigt, og overdrage det til at overvåge fremskridtene med hensyn til juridisk bindende reduktionsemissionsmål pr. Sektor.
• Foranstaltninger til at blødgøre virkningen af ​​højere kulstofpriser på pendlere og husholdere med lav indkomst. Folk, der kører til arbejde, vil dermed kunne kræve 35 ¢ pr. Km pendling – op fra 30 ¢ pr. Km – indtil udgangen af ​​2026.

Merkel har tidligere annonceret, at den tyske koalitionsregering – bestående af kristendemokratiske CDU og CSU samt det socialdemokratiske SPD – både forventer og accepterer store protester.

Det skyldes ikke blot, at Greta Thurnbergs globale klimabevægelse – Global Climate Strikes – netop i dag har ”helligdag” og påbegynder næste uges klimastrejker rundt omkring i hele verden. Årsagen skal findes i, at Merkel har udtrykt den realklimapolitiske erkendelse, at den globale temperaturstigning ikke tøjles uden lovmæssig indgriben og kommer til at koste penge.

Flere sektorer i den tyske sværindustri er mere end udfordret på at finde konkrete løsninger

Klimaudspillet forventes at stramme kravene betydeligt på flere områder, idet Tysklands hidtidige 2030-mål om reduktion af drivhusgasemissioner på 55 procent kræver, at Tysklands emissioner falder med ca. 300 millioner ton CO2 fra 2018-niveauet.

Hidtidige udkast over krav til alle sektorer har kun vist et samlet reduktionspotentiale på ca. 120 millioner tons. Der skal altså meget mere til og samtidig støtter regeringen målet om drivhusgasneutralitet i EU inden 2050.

Reuters oplyser fredag morgen, at selv efter mere end ti timers forhandlinger i løbet af natten har den tyske regering endnu ikke fundet en løsning på den nye klimaaftale. Tilsyneladende var der ikke opnået nogen aftale om nøglepunkter. Et afgørende punkt er at beslutte, hvor meget kulstofprisen for et ton emissioner i de kommende år skal stige.

Ingen forretningsmodel for overskydende CO2

Flere sektorer i den tyske sværindustri er mere end udfordret på at finde konkrete løsninger, som radikalt reducerer i CO2-udledningerne. De kan endnu ikke skimte forretningsmodellen og slet ikke under de nye tyske klimakrav. Det gælder blandt andet i cement- og kemikalieindustrien, hvor udfordringen er et forretningsmæssigt problem af hidtil usete dimensioner.

Forklaringen er ganske enkelt, at de fremmeste udi bæredygtig forskning i disse industrier – blandt andet HeidelbergCement – endnu ikke har en CO2-reducerende løsninger indenfor hverken teknologisk, økonomisk eller forretningsmæssig rækkevidde.

Industriens bindende sektormål er i følge aftalen på 50 procent reduktioner allerede i 2030.

I både cement- og kemikalieindustrien fylder proces-emissioner – dvs. CO2 fra den kemiske proces til at producere produkterne – to tredjedele af selskabernes samlede CO2-udledninger. Den sidste tredjedel udledes fra direkte energikilder og kan erstattes af vedvarende energikilder, når Tyskland får udviklet denne grønne energiforsyning.

For at producere cement trækkes CO2 (Carbon) ud af kalksten med en kemisk proces under 1450 grader. De isolerede CO2-emissioner udledes i dag direkte ud i atmosfæren, fordi der endnu ikke findes holdbare løsninger til hverken at lagre, kommercielt genbruge eller genanvende CO2 – også kaldet Carbon Capture og Carbon Usage.

Løsninger findes i teorien, men direkte adspurgt oplyser HeidelsbergCement, at de ikke kan svare på, hvornår det i praksis kan lade sig gøre, og at det kræver fælles regler og penge fra staten. Derfor er det også umuligt for industrien at tale ind i de politisk bestemte reduktioner, som den tyske regering har sat som mål, og som de altså i dag vil præsentere et bud på at opnå.

I Handlingsprogrammet hedder det, at “kulstof lagring teknologi vil blive udforsket specielt til industriens emissioner. Den tyske regering oplyser, at den ønsker at indlede en dialog med de berørte parter for at øge accepten af kulstoflagring.

Situationen i Tyskland kan sammenlignes med Danmark, hvor den nye danske regering, ligesom den tyske, også har sat reduktionsmål, der kræver løsninger, som ikke findes endnu, og som vil udfordre erhvervslivet.

Tysklands regeringspartier sidder i skrivende stund i de endelige forhandlinger om, hvad finansminister Olaf Scholz sagde skal være et ”stort og overbevisende skridt for klimatiltag.”

Artiklen er produceret på baggrund af en researchstudietur arrangeret af det internationale journalistnetværk Clean Energy Wire, som undertegnede deltog i.