Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Første CCS-pulje klar til at støtte CO2-lagring i Nordsøen

Joachim Kattrup

onsdag 14. april 2021 kl. 8:06

Udtjente olie- og gasfelter i Nordsøen kan snart få nyt liv, når blandt andet danske virksomheder for første gang kan søge tilskud i en CCS-pulje til at sende CO2 tilbage i undergrunden. Der åbnes for ansøgere i juni 2021, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Fangst og lagring af CO2 – også kaldet CCS – har stort potentiale for at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser og skal bidrage markant til at komme i mål med 70 procent-målsætningen. En ny pulje på 197 mio. kroner skal nu hjælpe med at udvikle CCS-teknologien.

”Lagring af CO2 spiller en afgørende rolle for at nå vores ambitiøse klimamål om 70 procents reduktion i CO2-udledninger i 2030. CCS har et stort potentiale – nu handler det om at få teknologien op i skala og ned i pris, og det understøtter vi med denne pulje. Inden sommerferien vil regeringen så præsentere en national strategi for CCS, så vi kan få rammerne på plads for teknologien,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Kompetencer kan videreføres til nye løsninger

Midlerne i puljen er afsat som en del af Nordsøaftalen fra december 2020, og de skal gå til projekter med fokus på nye teknologier til lagring af CO2 i udtjente olie- og gasfelter i Nordsøen. Både virksomheder, universiteter, GTS-institutter, forsyningsselskaber og offentlige institutioner kan søge om midlerne fra puljen.

”Den danske undergrund har indtil nu været historien om olie og gas. Nu er det tid til at skrive et nyt, grønt kapitel. Undergrunden har et stort potentiale til lagring af den CO2, vi skal af med, og samtidig vil mange af dem, der har arbejdet i olie- og gasindustrien, kunne bruge deres kompetencer på dette nye område. Det giver rigtig god mening for både klimaet og beskæftigelsen,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Midlerne udmøntes under Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Den nye pulje åbner for ansøgere i juni 2021 med ansøgningsdeadline i begyndelsen af september. Afgørelsen gives i december 2021.

Yderligere information om ansøgningsprocessen fås hos Energistyrelsen og EUDP.

Fakta:

Carbon Capture and Storage (CCS), står for fangst og lagring af CO2
CCS virker ved at indfange CO2 og sende den tilbage i undergrunden, så balancen i CO2-kredsløbet på sigt kan genoprettes
Danmark har ifølge GEUS stort potentiale til at lagre CO2, og beregninger har vist, at undergrunden formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) kuldioxid
Ifølge The Global CCS Institute findes der i dag 40 CCS-faciliteter enten i operation eller under opførsel på verdensplan
CCS-puljen består af i alt 197 mio. kroner og er afsat som en del af Nordsøaftalen fra december 2020. 97 mio. kroner er sikret, mens de resterende 100 mio. kroner bliver afsat på finansloven for 2022.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forste-ccs-pulje-klar-til-at-stotte-co2-lagring-i-nordsoen?publisherId=9426318&releaseId=13619807

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank