Coronas konsekvenser: Statsminister Mette Frederiksens hårde indgreb er absolut nødvendigt. En ufattelig slap myndighedsindsats indtil nu har udløst en eksplosion i danske smittede, og det kræver radikal action. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm mener, at ”vi er et godt sted”, og at myndighederne har ageret rettidigt. ”Fyr ham, Mette,” skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Kommentar: Statsminister Mette Frederiksen trådte for alvor i karakter som en handlekraftig ”statsmand”, da hun forleden trådte hårdt på bremsen og ”lukkede ned for Danmark,” som medierne kaldte det, gennem en stribe meget markante indgreb og anbefalinger over for danskerne, erhvervslivet og alle andre institutioner.
Men det var helt klart nødvendigt. Vi har på Økonomisk Ugebrev fulgt udviklingen tæt de seneste tre uger, med fokus på myndighedernes actions i relation til at begrænse smitteudbredelsen i Danmark. På grund af en ekstrem slap holdning hos Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Politiet har vi længe set oplægget til en ukontrolleret accelererende smittespredning herhjemme.
Og nu er den så en realitet med en styrke, som nærmest savner internationalt sidestykke,
med undtagelse af skræmmeeksemplet Italien.
HURTIG SMITTESPREDNING
Udviklingen i antal smittede herhjemme er i grove tal øget tre gange hurtigere end i andre europæiske lande. Som det fremgår af denne ØU-artikel er antal smittede i de fleste lande vokset med ca. 33 pct. dagligt, mens væksten i Danmark har været tættere på 100 procent pr dag. Det kan næppe overraske – for myndighederne har ikke stoppet oplagte smittekanaler, før det var alt for sent.
Eksempelvis fik hjemvendte danskere fra skiferie i Norditalien længe besked på, at de blot kunne gå ud i samfundet fra dag ét. Det blev stoppet, et godt stykke tid efter, det var gået galt. Flyturister fra Norditalien har vadet direkte ud i københavn indtil for kort tid siden. Den 8. marts ankom der f.eks. tre fly til København fra Milano med italienske turister, dage.
Vi har spurgt Sundhedsstyrelsen, om det var hensigtsmæssigt, at italienske turister gik direkte ud i de københavnske gader. Vi blev dog herfra sendt videre til Udenrigsministeriet, som vi stillede følgende spørgsmål til:
”Er det jer, der tager beslutningen om stop for italienske turister til Danmark – eller er det sundhedsmyndighederne, som vel alt andet lige bedre end jer kan vurdere den slags sundhedsfaglige forhold. Har I styr på, hvem der bestemmer hvad, og hvem der har de nødvendige kompetencer til at træffe saglige og velbegrundede beslutninger?”
Svaret fra Udenrigsministeriet lød: ”Ved en større national hændelse, hvor håndtering af situationen, dækker over flere myndigheder og sektorer, så vil det altid være
politiet, der i regi af Den Nationale Operative Stab (NOST) indtager en styrende og koordinerende funktion, under hensyntagen til princippet om sektoransvarlighed.”
Økonomisk Ugebrev har derfor videresendt spørgsmålet til Rigspolitiet, hvor vi efter en lille uge endnu ikke har modtaget svar.
Over de seneste tre uger har vi skrevet kritiske kommentarer om myndighedernes håndtering af coronakrisen. Og vi har altså også stillet spørgsmål til Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Udenrigsministeriet og Politiet. Generelt har medierne været ekstremt ukritiske overfor myndighedernes såkaldte inddæmningsstrategi.
ØØØH…
Vi har tidligt i forløbet kritiseret, at myndighederne fuldstændigt glemte at tage hensyn de ældre og de svage med dårligt immunforsvar, hvor dødeligheden faktisk er ret høj. WHO har med meldingen om en pandemic også kritiseret nationerne for slet ikke at tage tilstrækkeligt markante actions. WHO-chefen udtaler: ”We have rung the alarm bell loud and clear.”
På statsministerens pressemøde deltog også Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, som blev spurgt (tid 49:30) om man havde grebet hurtigt nok ind? Søren Brostrøms svar var på ingen måde overbevisende, og kan nærmest sammenfattes til et langt ”øøøh” og ”jeg synes, vi er et godt sted”, hvilket naturligvis er det rene vrøvl. Lyt selv.
På Økonomisk Ugebrev har vi for tre uger siden lagt planer for, hvordan vi kunne fortsætte vores forretning og udgivelser, med alle ansatte arbejdende hjemmefra. Kontoret i Pilestræde lukkede fra mandag den 9. marts.
