Intelligent skideballe til erhvervslivets CSR-indsatser

Anmeldelse: Claus Strue Frederiksen og Martin Marchman Andersens nye bog ”Vinduespynt og Samfundssind” er en venlig, intelligent og til tider hård skideballe til erhvervslivet. Ifølge forfatterne bilder erhvervslivet sig selv og omverden ind, at de har leveret den bæredygtige vare til den nødvendige omstilling af samfundet. Men fortællingerne er mere vinduespynt end resultater af ægte samfundssind og CSR, konkluderer bogen.

Erhvervslivets mange samfundsansvarlige indsatser har ikke bragt verden meget tættere på reel grøn omstilling, reduceret skattefusk eller nedbragt antallet af børnearbejdere markant. ”Tallene taler for sig selv”, lyder skideballen, som tager afsæt i, at de fleste virksomheder synes at berette højlydt om egne bæredygtige fortræffeligheder i en sådan grad, at det er umuligt at se forskel på dem.

Det gælder for eksempel formuleringer om bæredygtighed hos det saudiske olieselskab Aramco og vindmølleselskabets Vestas. Begge virksomheder hævder, at bæredygtighed er dybt forankret i forretningsmodellen, trods deres milevidt forskellige aftryk. På side 11 i bogen præsenteres læserne for en ”gæt en CSR-vision” quiz, og selv den skarpeste CSR ekspert i landet kan se, at her er noget rivende galt. Danske vindmøller og saudisk olie kan ikke begge være bæredygtige.

Erhvervslivets flittige og hyppige brug af bæredygtighedsbegrebet gør det umiddelbart meget svært at forstå, hvorfor verdens CO2-udledninger er stigende, hvorfor biodiversitet er dalende, hvorfor der er 40 mio. tvangsarbejdere, hvorfor der findes 150 mio. børnearbejdere, og hvorfor brugen af skattely er kolossal. Især når de fleste erhvervsvirksomheder er selverklærede aktivister for en bedre verden. ”Alle virksomheders egenfortælling kan således ikke stemme overens med virkeligheden”, skriver forfatterne.

Med det udgangspunkt tager forfatterne læseren igennem en række velkendte CSR-discipliner, som alle bliver udfordret med tankegods, der bør få enhver CSR-ansvarlig til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.

For eksempel stiller bogen skarpt på, hvorvidt Global Compacts evige jagt på CSR-rapporteringer reelt skaber bæredygtige forandringer. Den FN-funderede organisation har formået at frembringe mere end 72.000 CSR-rapporter fra medlemsvirksomhederne uden at forholde sig ret meget til, hvad rapporterne indeholder. Det er ”djøficering på steorider”, skriver Claus Strue Frederiksen og Martin Marchman Andersen.

Også investeringsverdenens bæredygtige målestok bliver udfordret. Nemlig de mange ESG-ranglister. Her efterlyser bogen gennemsigtighed og etisk stillingtagen. Bogen rejser et enkelt og simpelt spørgsmål om, hvorfor selskaber som British Tobacco (tobak) og ConocoPhillips (oliesand) kan rangere blandt topscorerne på investorens bæredygtige målstok. Anbefalingen er klar: ”Investorer bør droppe ESG-ratingbureauerne og i stedet presse på for transparent og sammenligelig CSR-rapportering og helt droppe åbenlyst uetiske virksomheder.”

Bogens forfattere er filosoffer, ikke teknokrater
Derfor er deres filosofiske løsningsforslag også anderledes forfriskende, end hvad mange andre CSR-bøger kan præsentere. Læserne udstyres med godt formulerede og solidt forankrede filosofiske pointer, der nemt kan medtages til det næste møde i CSR-netværket, hvor ansvarligheden skal drøftes.

Filosofien præsenteres kort og i et let forståligt sprog, der beriger og ikke forvirrer. Med bogen kan enhver CSR-chef ikke længere undskylde sig med ikke at kende til hverken universaliserbarhedsprincippet eller uvidenhedens slør. Begge helt centrale begreber for at forstå, hvad et ansvar er – og for at forstå virksomhedens sociale ansvars grænser.

Bogen dvæler ikke ved filosofien, heldigvis. Men den introducerer det nænsomt, præcist og kort. Håbet for forfatterne er, at dreje CSR diskursen i en mere realistisk og logisk retning, som stimulerer til reelle forandringer baseret på ansvar – og ikke endimensionelle forretningsmuligheder for direktører. Bogen er således en kærkommen sjældent konstruktiv skideballe til CSR-aktører, der ofte taler indenfor rammerne af budskabet om, at bæredygtighed og afkast går hånd i hånd.

Undertegnede anmelder er blevet interviewet til bogen, der afsluttes med afsnittet ”andre CSR stemmer”. Undertegnede har ikke haft indflydelse på bogens indhold.