C25-selskaberne vil bidrage væsentligt til reduktion af CO2e-udledninger, hvis de indfrier deres klimamålsætninger. Der er dog udfordringer med gennemsigtigheden af deres klimarapportering, da selskaberne bruger forskellige metoder til at opgøre deres udledninger. Det viser en ny analyse fra PwC og Axcelfuture.
Ifølge den nye analyse fra PwC og Axcelfuture vil C25-selskaberne reducere deres årlige globale udledninger med ca. 14 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2030 i forhold til 2020. Til sammenligning mangler regeringen ifølge Klimarådet at redegøre for vejen til en reduktion af ca. 13 ud af i alt 20 mio. ton CO2e i opnåelsen af Danmarks 2030-målsætning.
“Analysen viser, at C25-selskaberne samlet set har klimamålsætninger, der reducerer deres udledninger væsentligt, hvis de bliver indfriet. Det betyder dog ikke, at deres bidrag vil realisere den danske 70 %-målsætning, da langt hovedparten af deres CO2e-udledninger ligger uden for Danmark, herunder en betydelig del på verdenshavene, der ikke indgår i de nationale klimamål,” fortæller Susanne Stormer, partner og leder af PwC’s sustainability-afdeling.
De fleste selskaber i C25-indekset er allerede langt i deres klimarapportering, men der er fortsat udfordringer med gennemsigtigheden, da selskaberne bruger forskellige metoder til at opgøre deres udledninger, idet der endnu ikke findes en fælles, global standard. Selskaberne benytter bl.a. forskellige protokoller i deres opgørelser, og kun et fåtal har såkaldte Science Based Targets initiative (SBTi)-godkendte klimamål.
“Det er afgørende, at virksomheder i højere grad benytter sig af SBTi-godkendte klimamål, da klimaaftryk i stigende grad bliver en konkurrenceparameter for at kunne tiltrække arbejdskraft og kapital, ligesom det på sigt får stor indflydelse på fx afgiftsbetalinger. De forskellige metoder, der benyttes i dag, betyder, at det kan være svært at påvise over for sin omverden, hvad man gør på klimaagendaen, og hvordan man fx adskiller sig fra konkurrenterne, da der mangler sammenlignelighed,” forklarer Susanne Stormer.
Hun efterlyser en fælles, global standard og henviser til, at EU netop har fremlagt et nyt direktiv om rapportering på bæredygtighed, som vil gøre op med den manglende sammenlignelighed og verificering af data.
“I det nye direktiv lægges der især vægt på at øge kvaliteten af rapporteringen, så den får større værdi for såvel brugerne af rapporten som virksomhedernes ledelse. Direktivet lægger op til en langt større grad af harmonisering og integrering med det finansielle regnskab, og det bliver således også præciseret, at ledelsen og bestyrelsen har et juridisk ansvar for indholdet med en forankring hos revisionsudvalget,” forklarer Susanne Stormer.
Offsetting og grønne certifikater må ikke blive en sovepude
Ifølge analysen har hovedparten af selskaberne opstillet klimamål. Således har 71 % af selskaberne mål om at reducere deres samlede udledninger, og yderligere 12 % har reduktionsmål, der relaterer sig til udledningerne per produceret produkt. Kun 17 % af selskaberne har endnu ikke opstillet klimamål.
“Det er meget positivt, at så stor en andel af selskaberne opstiller klimamål. Udfordringen er dog, at en stor del af målsætningerne potentielt ikke opnås ved at reducere selskabernes egne udledninger, men i stedet ved fx at plante træer i udviklingslande, såkaldt offsetting, eller ved køb af grønne elektricitets-certifikater, hvor det reelle klimabidrag potentielt er mindre på grund af fx manglende realisering af træplantningsprojekter eller en høj CO2-lækagerate,” forklarer Susanne Stormer, der opfordrer til primært at fokusere på at minimere egne udledninger, med et ultimativt mål om at blive CO2 neutral.
Analysen viser desuden, at 92 % af selskaberne opgør de direkte udledninger og udledninger relateret til el- og varmeforbrug mv. (scope 1 og 2). Samtidig opgør 8 ud af 10 af selskaberne udledninger, der sker andre steder i værdikæden, blandt leverandører og kunders brug af produkter (scope 3).
Incitamenter til at opnå klimamålene er desuden ved at vinde indpas. Således har 65 % af C25-selskaberne allerede indført aflønningsmodeller, der bl.a. afhænger af, om selskaberne opnår de konkrete klimamålsætninger.
“Vi anbefaler, at der opstilles såvel delmål som mere langsigtede klimamål, og at man får knyttet ledelsens incitamenter til den relaterede målopfyldelse. Den første forudsætning for, at selskaber kan bidrage positivt til den grønne omstilling, er dog at danne sig overblik over, hvilke af virksomhedens aktiviteter der påvirker klimaet, og i hvilket omfang de påvirker klimaet. Alene det faktum, at udledninger opgøres, kan have en betydelig effekt, fordi det bliver afsættet til klimahandling,” slutter Susanne Stormer.
https://via.ritzau.dk/data/attachments/00866/04dd9e4f-bd3d-4b4e-8fd6-ce07c1f94526.pdf
