Tax Governance: Globale rederigiganter fejler på stribe, Mærsk alene i front

Internationale rederigiganters skattetransparens er helt i bund. Som eneste selskab leverer A. P. Møller – Mærsk solid skatterapportering og opnår 10 point ud af 14 mulige i ØU’s Tax Governance Rating. Nærmeste forfølgere, tyske Hapag Lloyd og franske CMA CGM, opnår blot 4 point: Ingen af de to rederigiganter rapporterer om deres land-for-land skattebetalinger. I bunden ligger det Hongkong baserede rederi Orient Overseas, der end ikke har offentliggjort en skattepolitik. Redaktør Claus Strue Frederiksen indleder her en artikelserie, hvor store danske selskabers arbejde med ansvarlig skat sammenlignes med internationale peers.

Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvordan A. P. Møller – Mærsk klarer sig på skattetransparens i forhold til internationale peers. Undersøgelsen viser, at den danske rederigigant er langt foran konkurrenterne.

Med 10 point ud af 14 mulige indtager A. P. Møller – Mærsk suverænt førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2024 for fem globale rederigiganter (mere om pointtildelingen i afsnittet ’Sådan har vi gjort’ nederst i denne artikel).

På andenpladsen ligger tyske Hapag Lloyd og franske CMA CGM, der begge opnår 4 point. Japanske Ocean Network Express og det Hongkong baserede Orient Overseas skraber bunden, med henholdsvis 1 og 0 point

Ifølge Ole Bendixen, Senior Advisor hos BENDIXEN Tax Governance, er det opløftende at se, at den danske rederigigant klarer sig så godt i forhold til deres internationale konkurrenter: ”A. P. Møller – Mærsk har taget udfordringen op, og lægger sig i front med et godt eksempel i sammenligning med deres konkurrenter. Selskabets åbenhed omkring skat vidner efter min mening også om den transformation, som A. P. Møller – Mærsk har været igennem de senere år.”

Ole Bendixen understreger, at danske selskaber generelt er foran de udenlandske, når det gælder oplysning om egne skatteforhold: ”Der er selvfølgelig visse udenlandske selskaber, som gør det rigtig godt i forhold til tax governance og transparens. Men størstedelen af de internationale selskaber er slet ikke kommet ud af starthullerne endnu. I USA er man ofte uforstående overfor nødvendigheden af at skulle kommunikere om virksomhedens skatteforhold, ud over hvad der er krævet af lovgivningen. Her fornemmer jeg, at vi vil se en ændring de kommende år.”

A. P. Møller – Mærsk udmærker sig blandt andet ved at have udgivet en 25 sider lang skatterapport, hvori rederigiganten blandt andet præsenterer selskabets skattepolitik, samt en komplet land-for-land oversigt over skattebetalinger for det seneste år i de over hundrede lande, som A. P. Møller – Mærsk har aktiviteter i.

Af land-for-land oversigten fremgår det, at A. P. Møller – Mærsk betalte 1,8 milliarder kroner i skat i Danmark i 2023. Derved er Danmark det land, hvor rederigiganten betalte mest i skat. Nummer to er USA, her betalte A. P. Møller – Mærsk 449 millioner kroner i skat i 2023.

Det fremgår også af skatterapporten, at den danske rederigigant i 2023 havde aktiviteter i fire lande, der optræder på EU’s skattelyliste: ”In 2023, we had entities in four of the jurisdictions on the EU non-cooperative tax jurisdictions list, Russia being included by the EU Commission since our 2022 Tax Report: Bahamas, Trinidad and Tobago, Panama, Russia (winded down).”*

Ingen af de andre selskaber i peer-gruppen leverer den slags oplysninger. CMA CGM og Hapag Lloyd har begge offentliggjort noget, der med god vilje kan kaldes en skattepolitik. Her meddeler de to rederikoncerner blandt andet, at de har aktiviteter i skattelylande. Men hvilke lande, der er tale om, oplyses dog ikke. De to selskabers skatterapportering indeholder heller ikke en oversigt over deres skattebetalinger, fordelt på lande eller regionsniveau.

Oplysningsniveauet hos to asiatiske rederier, Ocean Network Express og Orient Overseas, er endnu dårligere. I sin seneste bæredygtighedsrapport meddeler Ocean Network Express ellers, at selskabets rapporterer ud fra det højeste niveau af åbenhed: ”By upholding the highest standards of transparency and corporate governance, ONE (Ocean Network Express, red.) establishes itself as a compliant and responsible taxpayer.”

I bæredygtighedsrapporten henviser den japanske rederigigant til en global skattepolitik og en global skattemission, men ingen af disse er tilgængelige via hjemmesiden og er tilsyneladende kun til intern brug. På den baggrund tildeles selskabet ét billigt point for kort at omtale samarbejder med relevante stakeholdere i form af lokale skattemyndigheder.

Med nul point ud af 14 mulige formår Orient Overseas slet ikke at komme på tavlen. Det Hongkongbaserede rederi har ikke udgivet en skattepolitik, oplyser ikke om skattely, skatteincitamenter eller samarbejder med relevante stakeholdere om ansvarlig skat. Selskabet oplyser heller ikke om skattebetalinger, fordelt på lande- eller regionsniveau, eller om sit globale skattebidrag.

Under overskriften ’Tax Transparency’ meddeler selskabet i den seneste bæredygtighedsrapport, at skattebidrag og skatte-compliance er fundamentale ansvarsområder for rederigiganten. Åbenheden er dog yderst vanskelig at få øje på.

Økonomisk Ugebrevs skatte-rating af fem globale rederigiganter viser, at A. P. Møller – Mærsk er markant mere åben omkring skattebetalinger og selskabets skattepolitik end sine internationale konkurrenter. De øvrige fire rederier opnår sammenlagt en score på blot 9 point, altså 2,3 point i snit – hvilket er langt under det gennemsnit på 7,3 point, som de danske C25-selskaber opnåede i dette års udgave af Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating.

* Med hensyn til Rusland oplyser A. P. Møller – Mærsk blandet andet: ”In March 2022, A.P. Moller – Maersk decided to exit Russia completely. The last Maersk container vessel called a Russian port in May 2022, our shares in Global Ports were sold in August 2022 and our landside logistics assets were divested in February 2023. Concurrently, we have had an ongoing divestment process of our towage activities (4 tugs owned by Maersk affiliate Svitzer operating on a long-term contract in Sakhalin, Eastern Russia for the Sakhalin II project).” For yderligere om A. P. Møller – Mærsks udtrækning af Rusland, se selskabets skatterapport.

Sådan har vi gjort

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2024 har vi indsamlet data og uddelt point til selskaberne for otte målepunkter.

1: Tax Governance: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik med oplysning om dens tilgang til governance og tax risk management? Mulighed for ekstrapoint: Er det oplyst hvem i bestyrelsen, som har ansvaret i forhold til udarbejdelse og efterlevelse af skattepolitikken?

En udførlig guide med forklarende eksempler til alle målepunkter findes her

2: Skattelylande: Er det eksplicit oplyst, hvorvidt selskabet har aktiviteter i skattelylande? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet hvilke skattelylande, det har aktiviteter i, indenfor hvilke områder og hvorfor?

3: Skatteincitamenter: Er det tydeligt oplyst, hvordan selskabet forholder sig til skatteincitamenter og præsenteres mindst et eksempel på et område (f.eks. R&D) og et land (f.eks. Danmark), hvor selskabet benytter skatteincitament? Mulighed for ekstrapoint: Offentliggør selskabet en komplet liste over alle de skatteincitamenter, som selskabet benytter, samt de tilknyttede lande?

4: Land-for-land rapportering: Har virksomheden oplyst betaling af selskabsskat for de lande eller regioner, den opererer i? Mulighed for ekstra point: Har virksomheden fuldt oplyst selskabsskat for ALLE lande?

5: Dialog med stakeholders: Oplyser selskabet om tilgang til og indgåede samarbejder med skattemyndigheder i forhold til at sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet om samarbejder med andre organisationer i forhold til at påvirke eller influere lovgivning, sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning?

6: Verdensmål: Bliver skattepolitikken kædet sammen med et eller flere af FN’s 17 Verdensmål?

7: Offentliggørelse: Indgår skattepolitikken tydeligt som en del af virksomhedens politikker, som præsenteres i CSR-, ESG-, bæredygtigheds-, års, eller skatterapporten? Mulighed for ekstrapoint: Udarbejder selskabet en dedikeret årlig skatterapport.

8: Samlet skattebidrag: Oplyser og specificerer selskabet sit samlede skattebidrag også kaldet global tax footprint eller total tax contribution?

Transparency rating

Hensigten med Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating er at give indblik i virksomheders tax governance rapportering set i forhold til 8 udvalgte målepunkter. Undersøgelsen siger således udelukkende noget om, hvordan virksomhederne rapporterer på området – altså, en transparency rating.

Eksempelvis, hvis en virksomhed ikke eksplicit oplyser, hvorvidt den har aktiviteter i skattelylande (f.eks. jævnfør OECD eller EU’s skattelylister), så tildeles virksomheden 0 point i målepunkt 2. Dette betyder dog på ingen måde, at den pågældende virksomhed har aktiviteter i skattelylande – det betyder udelukkende, at virksomheden ikke eksplicit oplyser herom.