Tax Governance Rating 2026: Vestas og Ørsted vinder i large cap

Med 10 point ud af 12 mulige tager Vestas og Ørsted førstepladsen i dette års udgave af Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating for danske large cap-selskaber. Generelt er skattetransparensen blandt large cap næsten stagneret, dog med små fremskridt, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i første del af ØU’s Tax Governance Rating for samlet set 120 danske selskaber.

For tredje år i træk vinder Ørsted Økonomisk Ugebrevs årlige Tax Governance Rating for large cap-selskaber. I år deles førstepladsen – ligesom det var tilfældet i 2024 – med vindmøllegiganten Vestas. Begge selskaber opnår 10 point ud af 12 mulige.

De to selskaber udmærker sig da også på flere punkter: Eksempelvis er der på Ørsteds hjemmeside en komplet land-for-land oversigt, der indeholder skattebetalinger og antal medarbejdere for alle de lande, som Ørsted opererer i. Samtidig indeholder oversigten oplysninger om, hvilke skatteincitamenter Ørsted har anvendt i hvert land.

Vestas har de seneste år udgivet en omfattende skatterapport, der inkluderer en liste over vindmøllegigantens samlede skattebidrag, fordelt på afholdte skatte som selskabsskat og opkrævede skatter som medarbejderskat. Oversigten udspecificerer skattebidraget for samtlige lande, som Vestas opererer i.

Ifølge Hjalte Volqvartz, Head of Group Tax i Vestas, er effektive og retfærdige skattesystemer afgørende for Vestas konkurrenceevne: ”Derfor vælger vi stor gennemsigtighed i vores skattebetalinger. Vi mener, at det er mest rimeligt, når vi ønsker at have en klar og aktiv stemme i udviklingen af rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark og i arbejdet for fair konkurrence i udbygningen af sikker, billig og grøn vindenergi.”

Vestas og Ørsted har i en årrække klaret sig godt i Økonomisk Ugebrevs skatte-rating for large cap-selskaber. De seneste syv år har Ørsted opnået fem førstepladser og to andenpladser, mens Vestas fire gange i samme periode er blevet nummer ét eller to.

Skattetransparensen er næsten stagneret

De seneste fire år har der været store fremskridt at spore i danske virksomheders skattetransparens. Hvor det i 2022 blot var 11 procent af selskaberne, der leverede en komplet liste over skattebetalingerne for alle lande, er det i år 36 procent – altså mere end en tredobling.

Udviklingen ser dog ud til at være gået lidt i stå det seneste år. Eksempelvis er fuld land-for-land rapporteringen omtrent på samme niveau som sidste år – her var andelen 35 procent.

Det samme gælder basis land-for-land rapportering, hvor selskaberne oplyser om skattebetalinger for udvalgte lande eller regioner – i år leverer 67 procent af large cap segmentet enten basis eller fuld land-for-land rapportering, mod 65 procent sidste år.

I forhold til selskaber, der udgiver en dedikeret skatterapport, er fremskridtet dog lidt større – 21 procent i år mod 16 procent sidste år. Også andelen af selskaber, der oplyser om deres samlede skattebidrag, for samtlige lande og fordelt på mindst fire forskellige skattekategorier, er steget – fra 5 procent til 10 procent.

Ifølge Ole Bendixen, Senior Advisor hos BENDIXEN Tax Governance, er udviklingen i skattetransparens blandt danske large cap selskaber gået fra markant fremdrift i tidligere år – til en mere afdæmpet modningsfase, hvor de næste forbedringer kræver et klart strategisk valg fra ledelse og bestyrelse.

”Tallene viser, at de lavthængende frugter i arbejdet med skattetransparens i vidt omfang er høstet. Yderligere fremskridt forudsætter en mere aktiv prioritering på direktions- og bestyrelsesniveau,” siger Ole Bendixen.

”Hvis danske selskaber skal tage det næste skridt i skattetransparens, kræver det, at transparens tænkes ind som en integreret del af virksomhedens samlede governance- og rapporteringsstrategi – ikke blot som et isoleret rapporteringskrav,” siger han.

DFDS og Genmab helt i bund

I bunden af listen ligger fem selskaber, der alle score 1 point ud af 12 mulige: DFDS, Genmab, Per Aarsleff, Scandinavian Tobacco Company og UIE.

Lige over – med blot 2 point – ligger Novo Nordisk. De seneste år er Novo Nordisk raslet ned af listen, fra en placering i den høje ende af listen i 2021 til en bundplacering i år – læs mere om Novo Nordisks nedtur her.

Sådan har vi gjort

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2026 har vi indsamlet data og uddelt point for hvert af ratingens otte målepunkter til omkring 120 store og mellemstore danske selskaber (mere om målepunkterne nedenfor).

Alle virksomhederne har i god tid inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante data og vores umiddelbare pointtildeling. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at komme med kommentarer – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data og point.

BENDIXEN Tax Governance har bidraget med input til analysen. Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved researchassistent Mikkel Juhl Schmidt samt redaktør Claus Strue Frederiksen.

7 målepunkter

1: Tax Governance: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik med oplysning om dens tilgang til governance og tax risk management? Mulighed for ekstrapoint: Er det oplyst hvem i bestyrelsen (navn eller titel fx chair of the audit committee), som har ansvaret i forhold til udarbejdelse og efterlevelse af skattepolitikken?

En udførlig guide med forklarende eksempler til alle målepunkter findes her

2: Skattelylande: Er det eksplicit oplyst, hvorvidt selskabet har aktiviteter i skattelylande? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet hvilke skattelylande, det har aktiviteter i, indenfor hvilke områder og hvorfor?

3: Skatteincitamenter: Er det tydeligt oplyst, hvordan selskabet forholder sig til skatteincitamenter og præsenteres mindst et eksempel på et område (f.eks. R&D) og et land (f.eks. Danmark), hvor selskabet benytter skatteincitament? Mulighed for ekstrapoint: Offentliggør selskabet en komplet liste over alle de skatteincitamenter, som selskabet benytter, samt de tilknyttede lande?

4: Land-for-land rapportering: Har virksomheden oplyst betaling af selskabsskat for de lande eller regioner, den opererer i? Mulighed for ekstrapoint: Har virksomheden fuldt oplyst selskabsskat for ALLE lande?

5: Dialog med stakeholders: Oplyser selskabet om indgåede samarbejder med specifikke organisationer (udover skattemyndighederne) i forhold til at påvirke eller influere lovgivning, sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning?

6: Offentliggørelse: Offentliggør selskabet en dedikeret årlig skatterapport?

7: Samlet skattebidrag: Oplyser og specificerer selskabet sit samlede skattebidrag også kaldet global tax footprint eller total tax contribution, fordelt på afholdte og opkrævede skatter? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet om sit samlede skattebidrag fordelt på afholdte og opkrævede skatter separat for samtlige lande, som selskabet opererer i, og som minimum specificeret ud på fire forskellige skattearter som eksempelvis afholdt selskabsskat, afholdte afgifter, opkrævet medarbejderskat og opkrævede afgifter?