Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Topdanmark vil være CO2-neutral i 2030

Joachim Kattrup

torsdag 18. februar 2021 kl. 13:15

Toptrimmede Topdanmark balancerer på knivsæg

Topdanmark oplyser, at selskabet vil forankre og integrere CSR fuldt ud i kerneforretningen og sin forretningsmodel. Derfor har Topdanmark igen i 2020 sikret yderligere integration af bæredygtighed i hele værdikæden.

Underleverandører vil i stigende grad blive vurderet på fx deres CO2-reduktion og bidrag til FN’s ti bæredygtighedsprincipper (Global Compact). Og der indføres en mere systematisk og konsekvent ekskludering af klimaskadelige industrier, når pengene til kundernes pensioner og forsikringsdækninger skal placeres.

Det er nogle af hovedpunkterne i Topdanmarks CSR-rapport om virksomhedens samfundsansvar, der netop er offentliggjort.

”Topdanmark støtter op om en bæredygtig og ansvarlig udvikling. Både når det gælder vores investeringer, genanvendelse af materialer og når vi reparerer i stedet for at smide ud ved udbedring af forsikringsskader. Som Danmarks næststørste forsikringsselskab hjælper vi vores kunder hvert år med ca. 300.000 skader, og derfor er der også meget at hente ved mere bæredygtige indkøb, når vi skal erstatte det tabte, ligesom vi fremover vil stille flere krav til vores leverandører for at integrere bæredygtighed i hele værdikæden,” siger adm. direktør i Topdanmark Peter Hermann.

Større fokus på bæredygtighed og CO2-udledning bliver nu en fast del af Topdanmarks fremtidige udbudsprocesser, efter at være blevet anvendt ved to leverandørudbudsrunder i 2020.

Styrket fokus på ansvarlighed i investeringer

Topdanmark har opdateret sin politik for ansvarlige investeringer med udvidede ESG-screeninger og en eksklusionsliste, der udelukker investeringer i fx kul og tobak. Topdanmark vil desuden fremover spille en mere markant rolle som aktive ejere i de virksomheder, der investeres i.

”Det er en løbende proces, men konkret har vi lavet en kortlægning af CO2-udledningen fra vores investeringer, som vi bruger som rettesnor i det fremtidige arbejde med at bidrage til FN’s klimpanels mål om max 1,5 graders opvarmning. Derudover vil vi gå i dialog med virksomheder, som vi har investeringer i, om såvel værdiskabelse som miljø og bæredygtighed, ” siger Peter Hermann.

Resultaterne af dialogerne, ESG-vurderinger og fakta for CO2-udledningen i virksomhederne bliver offentliggjort på Topdanmarks hjemmeside.

CO2-neutral i 2030

Topdanmark tager selv sin egen medicin, og i 2019 blev der sat et mål om at blive CO2-neutral i 2030 for så vidt angår driften af bygninger, firmakørsel og flytransport. I 2020 har Topdanmark reduceret sin C02 -udledning med 15 pct., bl.a. på grund af langt mindre firmakørsel og færre flyrejser i forbindelse med Covid-19. Desuden er der også igangsat initiativer med henblik på integration af klima og miljø i hele værdikæden. Dette arbejde fortsætter i 2021.

”Reduktionen i CO2-udledningen i 2020 er ekstraordinær på grund af Covid-19, men vi vil fortsat i 2021 reducere kørsel via øget brug af digitale samarbejdsformer og lægge en strategi for skift til lavemissionsbiler, ligesom der er lagt planer for reduktion af CO2-udledningen fra driften af bygninger. Vi stopper ikke her, men ser ind i, hvordan vi kan bidrage til at reducere vores samlede klima- og miljøaftryk”, siger Peter Hermann.

 

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank