JBS, verdens største kødvirksomhed, har droppet sit mål om netto-nuludledning i 2040 og fjernet enhver reference til sit tidligere løfte om at stoppe afskovning i sin brasilianske forsyningskæde – det fremgår af selskabet nye bæredygtighedsrapport, skriver Inside Climate News.
JBS’ bæredygtighedschef Jason Weller forklarer skiftet med, at det har vist sig uoverkommeligt komplekst at måle og styre udledninger på tværs af hundredtusindvis af uafhængige landbrugsproducenter globalt. Fremover vil selskabet i stedet fokusere på at reducere “emissionsintensiteten” i sine egne direkte aktiviteter, som kun udgør 2-3 procent af den samlede udledning.
Miljøorganisationer som Mighty Earth og Greenpeace kritiserer JBS’ kraftige nedjustering af selskabets grønne ambitioner og peger på, at klimaløfterne tidligere har hjulpet JBS med at rejse billig kapital og gennemføre sin børsnotering i New York.
Læs hele artiklen her.







