Klimaudsigten for 2022: Direktører udpeger største fremskridt og barrierer på klimaområdet

Økonomisk Ugebrev har spurgt fremtrædende topledere og erhvervsorganisationer om, hvad de ser som de største fremskridt og barrierer på klimaområdet.  Ifølge Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed i Vestas, udgør det nye tyske regeringsgrundlag det største fremskridt på klimafronten i 2021. Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark, udpeger derimod den nylige aftale om CO₂-fangst som en af årets største landvindinger.

I forbindelse med dette års sidste udgivelse har Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bedt Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed i Vestas, Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll Danmark, Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimachef i Dansk Industri, og Joachim Marc Christensen, Network Manager Climate & Environment i Global Compact Denmark, udpege de største fremskridt og barrierer på klimaområdet samt angive, hvad de særligt vil hold øje med i 2022.      

Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed, Vestas

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?

Jeg kan pege på mange, men hvis jeg skal vælge et, så vil jeg pege på det nye tyske regeringsgrundlag. Det indeholder en klar ambitiøs strategi for vedvarende energi. Det særlige ved den tyske strategi er, at den ikke blot indeholde fine visioner, men også konkrete bud på, hvordan man når i mål. Det håber jeg, at andre regeringer vil lade sig inspirere af.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?

Alt for mange grønne handlingsplaner mangler konkrete bud på, hvordan reduktionsmålene skal indfries. Dertil kommer administrative barrierer, der ofte forsinker vedvarende energiprojekter helt unødigt længe. Der er mange lande, hvor administrative forhindringer forhaler vindprojekter i 7-10 år. Hvis vi skal nå Parismålet, så skal de administrative barrierer for vedvarende energiprojekter forkortes markant.

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?

Jeg vil holder øje med månederne op til COP27 i Sharm el Sheikh. Det er her – inden topmødet – at politikerne melder ud, hvad de bringer med til forhandlingsbordet.  Og så har jeg øje på, hvad der sker med Bidens nye plan for vedvarende energi. Hvis planen bliver stemt igennem, hvilket jeg både håber og tror, så vil det være et kæmpe skridt i retning af at få omstillet det amerikanske samfund fra fossil til grøn energi.

Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimachef, Dansk Industri 

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021? 

Hvis jeg skal pege på et fremskridt herhjemmefra, så er vi kommet rigtig godt i gang med udmøntningen af klimaaftalerne for 2020, som bygger på Klimapartnerskabernes anbefalinger – det demonstrerer endnu engang danske virksomheders ambitiøse tilstedeværelse på klimadagsorden. Internationalt er EU’s green deal et kæmpe fremskridt. Aftalen skaber mere ambition og lige konkurrencevilkår på klimaområdet, hvilket er en stor fordel for dansk erhvervsliv, der jo allerede er godt i gang med den grønne omstilling.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling? 

Hvis de politiske rammer bliver for utydelige, og politikerne ikke har mod til at træffe de store og nødvendige beslutninger, så risikerer vi at bruge tid og ressourcer på dårlige og ineffektive løsninger. Derfor er det vigtigt, at politikerne klart og tydeligt melder ud, at den grønne omstilling kommer til at koste noget for alle. Det gælder erhvervslivet, borgerne og landene selv. Det kræver politisk mod at stille de nødvendige krav, der muliggør en balanceret omstilling, hvor alle grupper bidrager og vi sikrer vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen? 

Den grønne skattereform. Den bliver den helt afgørende ramme for virksomhedernes grønne omstilling. Og her er det vigtigt, at den designes således, at den spiller godt sammen med EU’s fit-for-55. Globalt vil jeg holde øje med viljen til at stille op med midler til udviklingslandenes grønne omstilling. Her er der tre områder, der skal leveres på. For det første er der brug for egentlig klimabistand, således at udviklingslandene kan omstille til grøn energi. For det andet er der en forventning om, at fortidens udledernationer betaler en eller anden form for kompensation for påførte klimaskader til andre lande. Sidst, har udviklingslandene brug for assistance i forhold til klimatilpasning.

Jeg tror, at de velstillede landes vilje til at afsætte midler til udviklingslandenes klimaomstilling bliver et afgørende tema på COP27.

Ib Enevoldsen, administrerende direktør, Rambøll Danmark

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?

Der er indgået en del politiske aftaler i løbet af året, senest aftalen om CO2-fangst, -transport og -lagring, som skal føre til fangst af mindst 1,4 millioner tons CO2 i 2030 og aftalen om Power-to-X, der skal reducere CO2-udledningerne med yderligere 5,1 mio. tons CO2 i 2030. 2021 var også året, hvor det stod klart, at vi for første gang får en havvindmøllepark, der ikke kræver statsstøtte. Dette har bidraget til beslutning om yderligere havvindmølleparker på 2GW frem mod 2030. Derudover må vi ikke glemme aftalen om etablering af energiøer.

Det er også vigtigt at nævne hele systemet i Bygningsreglementet med fasevis indførsel af først frivillige og senere krævede bæredygtighedsklasser. Det kommer til at skubbe bæredygtighedsagendaen voldsomt i hele det byggede miljø.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?

Den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling er, om der er nok vedvarende energi. Elektrificering er kernen i den grønne omstilling. Yderligere står vi med en kæmpe udfordring i at implementere og mainstreame brugen af bæredygtighedsmetodikker i byggebranchen. Dette kræver en enorm efteruddannelse, så vi f.eks. alle forstår og bruger livscyklusberegninger (LCA) og produktspecifikke miljødata (EPD’er).

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?

De politiske aftaler, der er kommet i stand i løbet af året, skal nu omsættes til virkelighed. Vi skal holde hinanden fast på det, der er aftalt, og vi skal sammen sørge for, at tempoet holdes oppe. Yderligere iagttager vi hele det offentlige område skarpt. Den offentlige indkøbsmuskel kan lede forandringen mod bæredygtige løsninger.

Joachim Marc Christensen, Network Manager Climate & Environment, Global Compact Denmark

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?

Et konkret fremskridt i erhvervslivet er, at langt flere virksomheder sætter videnskabsbaserede klimamål, som stemmer overens med Parisaftalen. I 2021 har vi set en fordobling af virksomheder tilsluttet Science Based Targets-initiativet sammenlignet i forhold til 2015-2020 kombineret. Det viser, at virksomhederne er klar til at levere på internationale mål og stå til regnskab for deres udledninger.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?

Den massive udbredelse af solceller og vindmøller globalt kræver enorme ressourcer, nogle af dem meget knappe såsom kobber og en række sjældne jordarter. Derfor bliver nødt til at sikre en øget, stabil og ansvarlig forsyning af disse inde for ganske kort tid, og det bliver vanskeligt. Men når forsyningen bliver stabil, kommer de danske virksomheder og dansk know-how til at spille en stor rolle i at nå i mål på globalt plan.

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?

Tre ting: 1) I dansk sammenhæng skal man følge med i debatten om CO2-afgift. Der er pres fra alle sider på regeringen, så jeg forventer en større afklaring om en gradvist højere skat i løbet af 2022. 2) EU Taksonomien, som vil gælde for investorerne og de store i virksomheder. Det er EU’s svar på hvad der er miljømæssigt bæredygtigt. Endelig får vi nogle konkrete tærskelværdier, i første omgang på klimatilpasning -og afbødning. Det bliver en større øvelse for virksomhederne at forholde sig til forordningen, så det er bare med at komme i gang. 3) På det globale plan kigger alle mod COP27 i november 2022. COP26 skuffede, så landene skal mødes igen og levere mere ambitiøse nationale klimamål. Denne gang skal det lykkes.