Advokatbranchen scorer meget lavt i undersøgelse om etik

Advokater har et bedre omdømme i henseende til etisk adfærd end storbanker og politikere har.

Men det var også den eneste gode nyhed for advokatbranchen i et survey, Økonomisk Ugebrev har gennemført med knap 500 svar. Generelt har danskerne ikke høje tanker om advokaternes etiske niveau, og den lange række af afgørelser ved Ankenævnet viser, at opfattelsen ikke kommer helt ud af den blå luft.

Men det er svært for branchen at gøre noget ved det. Der findes en frodig underskov af advokatfirmaer, og man kan ikke undgå, at nogle af dem krydser moralske grænser. Nok så vigtigt arbejder advokater pr. definition med konfliktfyldt stof, og man forvalter også det princip, at selv den mest modbydelige forbryder har ret til at få en advokat til at forsvare sig.

KONFLIKT ER VILKÅRET

”Det er en udfordring for os, at når vi arbejder i områder med konflikter, samtidig med at konflikter er godt stof i medierne, vil vi altid ende på forsiden i de sager, hvor der netop er konflikt,” siger Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater.

Videre siger han: “Nogle kan have meget at tabe, f.eks. i konkursboer. Selv om både vi og lovgiverne mener, at kurator rent faktisk redder værdier, vil der altid stå nogle forsmåede personer tilbage. Den udfordring er det rigtigt svært at gøre noget ved. Når det er sagt, er vi også optagede af det. Og vi er netop gået i dialog med omverdenen for at se, om der dog ikke var noget, vi kunne lære. Selv om det er en grundpræmis, at vi ligger lavt (i målinger om omdømme, red.), må det altid være en ambition for os at komme til at ligge bedre.”

En af de seneste års store sager om advokaters etik viser problemstillingen. Bech-Bruun fik i 2018 skarp kritik for, at den havde rådgivet en tysk bank om at optimere tilbagebetaling af udbytteskatter, samtidig, i øvrigt, med at advokatfirmaet havde løst opgaver for skattemyndighederne.

Bech-Bruun undersøgte sagen og valgte en usædvanlig vej – det undskyldte ikke, men gav sig i stedet til møjsommeligt at forklare juraen i den komplicerede sag. Denne strategi ville William Atak, der rådgiver virksomheder og brancheorganisationer om at udvikle deres omdømme, særligt digitalt, have advaret imod.

Netop den digitale verden er der, hvor ry og rygte på godt og ondt bliver skabt i nutiden.

googler man i dag Bech-Bruun, vil man på få minutter støde ind i ramsaltet kritik af firmaet

”Jo mere du deltager i debatten om et negativt emne, og jo mere du forsøger at forklare dig ud af det, jo mere skubber du også det negative emne op. Så hvis en advokat spurgte mig, ville mit råd i mange tilfælde være at undlade at gå ind i debatten. Det kan godt være, at man vinder i en sag og formelt får renset sit navn. Men artiklerne om anklagen vil stadig ligge meget højere end artiklerne om, at sigtelsen blev frafaldet,” siger han.

Og ganske rigtigt – googler man i dag Bech-Bruun, vil man på få minutter støde ind i ramsaltet kritik af firmaet, hvorimod man skal lede omhyggeligt for at finde dets eget forsvar.

Eksemplet viser ifølge William Atak, at det bedste, advokaterne kan gøre, både som virksomheder og som branche, er at huske at få de positive historier ud også – f.eks. ved at give dem til medierne eller ved at opfordre en tilfreds kunde til at fortælle dem.

En nylig af disse gode historier kom, da Allan Ohms fra Focus Advokater ved Højesteret vandt på vegne af en klient, hvis pensionsordning PFA havde ændret uden et eksplicit samtykke.

Også her må brancheforeningen dog holde tungen lige i munden, for der har også været en advokat på den anden side, og også et stort pensionsselskab har ret til et forsvar.

”Men vi er optagede af, at advokater er med til at sikre almindelige mennesker og små virksomheder juridiske sejre, også hvor en svagere part er oppe mod en stærkere part. Det er en vigtig opgave. Så vi synes, det er en flot sejr,” Allan Ohms vandt, siger Paul Mollerup.