Den Europæiske Centralbank (ECB) vil gerne oplyse konkret om sine opkøb af grønne obligationer, der er øget under COVID-19 krisens stimuli-programmer. Men ECB er mere tillukket om de tilsvarende massive opkøb i flere store olieselskaber, der fortsat investerer i fossile kapacitetsudvidelser. Offentligheden ved, at ECB tager små grønne skridt, men aner intet om størrelsen på de sorte. Formand for ECB, Christine Lagarde, erkender, at der er behov for at gøre noget konkret for at begrænse risici ved klimaforandringerne.
Den europæiske centralbank (ECB) vil gerne oplyse om volumen i sine opkøb af grønne virksomhedsobligationer under COVID-19 krisen. Men når det gælder tilsvarende opkøb i den fossile sektor, er centralbanken tavs. Offentligheden ved med andre ord ikke, om centralbankens massive støtte til den generelt nødlidende økonomi går i en grøn eller sort retning (Se oversigten over opkøbene i energiselskaber nederst på siden).
ECB har som andre centralbanker i verden holdt hånden under de finanselle markeder siden finanskrisen og særligt under COVID-19 krisen. Det er sket gennem de såkaldte QE-programmer, hvor renterne holdes nede via massive obligationsopkøb for millarder, blandt andet i virksomhedsobligationer. Meningen er at holde obligationsrenterne nede, understøtte erhvervslivet og øge likviditeten i markederne – for dermed forhindre et økonomisk kollaps.
Opkøberne sker bredt i mange sektorer og i mange forskellige selskaber. Men ECB kan ikke, eller vil ikke, oplyse fordelingen af opkøbene i den fossile sektor eller oplyse, hvorvidt der stilles krav til for eksempel olieselskabers klimamål eller grønne transformationsprogrammer.
Blandt ECB´s største obligationsopkøb i 2020 – altså under COVID-19 krisen – finder man olieselskaber som italienske Eni, Franske Total, spanske Repsol, Engelske Shell og østrigsk OMV. Flere af dem har fremlagt planer for grøn transformation, og enkelte af dem har sat mål for CO2-reduktioner, typisk til 2050. Men samtidig har flere selskaber også investeret i øget kapacitetsudvikling i deres fossile produktion.
Det gælder for Total, der både har planer for at ekspandere kapaciteten af olieproduktion fra både tjæresand og konventionel olieudvinding. Også Shell har formuleret planer for kapacitetsudvidelser, der vedrører olie fra tjæresand ligesom Repsol har for deres konventionelle olieudvinding. Dokumentation for disse planer kan søges i databasen Xklude.com.
Pengepolitik følger ikke klimapolitik
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har spurgt ECB om omfanget af disse obligationsopkøb, og hvorvidt der stilles krav om hvad finansieringen må benyttes til. ECB vil ikke oplyse omfanget af opkøberne.
”Man kan ikke bare antage, at alle obligationer fra de virksomheder, du nævner, er, hvad du kalder “fossile obligationer”, bare fordi virksomheden er aktiv inden for fossilt brændsel. Faktisk bruger mange af disse virksomheder indtægter fra obligationsudstedelser til at finansiere overgangen væk fra fossile brændstoffer,” lyder svaret fra ECB´s Lead Press Office, William Lelieveldt.
Man kan ikke bare antage, at alle obligationer fra de virksomheder, du nævner, er “fossile obligationer”
Søger man svar i ECB-dokumenter bliver man ikke meget klogere. I et brev om sagen fra ECB-formand Christine Largade dateret 28. september 2020 til politkerne i parlamentet lyder det, at ”regards disclosing the total value of carbon-related assets, such quantification would require a link to be established between the bonds purchased by the ECB and the carbon-intensity of the investments financed with the proceeds of such bond issuance.”
På spørgsmål om omfanget QE-programmernes opkøb af grønne obligationer, er ECB’s William Lelieveldt mere meddelsom:
”Eurosystemet har købt betydelige mængder af grønne obligationer og er således blevet en af verdens største indehavere af grønne obligationer. Andelen af grønne obligationer i virksomhedsuniverset steg fra fire procent i 2018 til fem procent i 2020 eller omkring 60 mia euro.,” siger William Lelieveldt, der oplyser, at for statsobligationer tegner grønne obligationer sig for ca. en procent af universet – svarende til omkring 100 mia. euro.
ECB har en igangværende strategisk gennemgang af sin politik. Ifølge William Lelieveldt vil man tydeliggøre centralbankens pengepolitik med hensyn til grønne opkøb. Men som det fremgår udgør centralbankens opkøb af grønne obligationer, trods stigning, kun en meget lille andel af det samlede QE-programmer. En af forklaringerne er, at udbuddet af grønne obligationer fortsat er meget begrænset.
Centralbanken har ellers de seneste år tydeligt signaleret, at den støtter overgangen til en lav-emissions-økonomi, hvor EU-politikerne har sat sig høje klimamål om bl.a. at være CO2-neutral i 2050. Hertil kommer EU’s prestigeprojekt om Sustainable Finance, hvis grundlæggende formål er at navigere milliarder af investeringsmidler mod grønne aktiver og væk fra CO2-udledende sektorer og produkter.
Men EU’s politiske ambitioner og mål har altså endnu ikke fået centralbanken til at begrænse eller sætte klimakriterier på obligationsopkøb i olieselskaber og i den fossile sektor generelt. Det er stik imod alle meldinger om at bruge krisepenge til at transformere økonomien i en grøn retning, mener Lars Koch, policy director fra Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid Denmark.
Det er vanvittigt, at centralbanken kanaliserer krisepenge mod fossile selskaber, hvor langt de fleste ikke har fremlagt troværdige klimamål
“Det er vanvittigt, at centralbanken kanaliserer krisepenge mod fossile selskaber, hvor langt de fleste ikke har fremlagt troværdige klimamål. Det er stik imod idéen om at genrejse økonomien i en grøn retning. Heldigvis ser vi nu meldinger fra EIB (Den Europæiske Investeringsbank, Red.) og USA om et stop for offentlige penge til den fossile sektor og det vil forhåbentligt smitte af på ECB i fremtiden,” siger Lars Koch.
Selvom formand for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde endnu har til gode at fremvise, at pengepolitikken afspejler EU´s politiske klimamål erkendte hun d. 25. januar i en tale om klimaforandringer, at der er behov for at gøre mere og der er behov for at gøre noget konkret.
”Climate change is one of the greatest challenges faced by mankind this century, and there is now broad agreement that we should act. But that agreement needs to be translated more urgently into concrete measures. The ECB will contribute to this effort within its mandate, acting in tandem with those responsible for climate policy,” sagde Christine Lagarde.
NGO’en InfluenceMap har opgjort den amerikanske centralbanks (FED) 50 største obligationsopkøb i 2020 i energisektoren. Blandt selskaberne finder man ExxonMobil, ConocoPhillips, Canadian Natural Resources, BP og Shell og opkøbene udgør omkring 7 milliarder danske kroner. Det må antages, at beløbet er langt højere hvis opgørelsen blev gennemført på samtlige obligationsopkøb i den fossile sektor.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
