Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Forskere advarer om EU’s Sustainable Corporate Governance

Joachim Kattrup

mandag 19. april 2021 kl. 18:04

EU-kommissionens forslag til nye regler for Sustainable Corporate Governance får nu også hård kritik af både europæiske og amerikanske forskere. Omvendt er der overraskende opbakning fra prominente erhvervsledere som tidligere CEO for Unilever, Paul Polman og PwC’s globale bestyrelsesformand, Bob Moritz, der i en fælles erklæring udtrykker støtte til kommissionens forslag. Striden handler om en omdiskuteret rapport fra E&Y i Italien. Denne konkluderer, at investorer er kortsigtede, og derfor står i vejen for reelle bæredygtige ledelsesbeslutninger. 

Som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar tidligere har beskrevet i artiklerne Sønderlemmende kritik af EU ’Sustainable Corporate Governance og EU Sustainable Finance truer den danske ledelsesmodel, har juraprofessor, Jesper Lau Hansen, fra Københavns Universitet og Professor, Steen Thomsen, fra CBS’ Center for Corporate Governance rejst en hård kritik af EU-Kommissionens forslag til et nyt fælles europæisk regelsæt for Sustainable Corporate Governance.

Kommissionens forslag indeholder blandt andet et forslag om at udvande aktionærernes beslutningsrettigheder og give mere magt til såkaldte ”Stakeholder Komiteer”, der skal sammensættes af mange forskellige interessenter uden om kapitalejerne. Desuden rummer forslaget mulighed for at sagsøge topledelser, der ikke følger stakeholder komitéens bæredygtige anbefalinger.

Kritikken af forslagene er taget til i styrke, efter 40 forskere og professorer fra Europa og USA i et “Call for Reflection on Sustainable Corporate Governance” opfordrer EU til at stoppe op og tænke sig om, inden de går videre med forhandlinger med parlamentet om de efterfølgende lovformuleringer og parlamentariske arbejde.

Kritikken fra forskerne, hvor bl.a. professor i Corporate Governance, Steen Thomsen, er initiativtager, appellerer til refleksion, da ”vi mener ikke, at de udfordringer, samfundet står over for, ikke er presserende,” skriver forskerne. ”Derimod skyldes det deres hastende karakter, at vi skal sikre, at alle løsninger styres af de allerbedste beviser,” hedder det.

Forskerne henviser til en kritiseret rapport fra Ernst & Young, som EU-kommissionen har benyttet som grundlag for forslagene om at integrere bæredygtighed i governance regler. Ifølge forskerne bygger kommissionens arbejde på udokumenterede konklusioner fra rapporten om, at investorer kun er grådige kortsigtede aktionærer.

”Stik imod hensigten fremmer forslaget ikke langsigtede investorinteresser, og forarbejdet bygger på en stærkt kritiseret italiensk Ernst & Young (EY) rapport, hvis konklusioner ingen kan genkende,” skrev Økonomisk Ugebrev i december efter kritik fra Jesper Lau Hansen og Steen Thomsen.

Jesper Lau Hansen udtalte her, at ”det er noget af det værste arbejde, jeg har set. Kommissionen tager en italiensk EY-rapport for givet. Men den er fyldt med forudfattede holdninger. Den er blevet massivt kritiseret af alle eksperter på området, og den er endda blevet tilbagevist af EY i Sverige.”

Det er samme kritik, der nu får støtte af forskere fra både Europa og USA. Det er yderst sjældent, at amerikanske forskere blander sig i indre europæiske governance regler, hvilket gør kritikken usædvanligt bemærkelsesværdig.

 

EU får støtte fra globale topledere

I sidste måned modtog EU en støtteerklæring til sine forslag fra en række fremtrædende globale erhvervsledere. De ser gerne, at bæredygtighed bliver mere integreret i reformer af governance regler. Blandt underskriverne er bl.a. Paul Polman, Co-Founder & Chair for IMAGINE (tidligere CEO for Unilever), Kerrie Waring, CEO for International Corporate Governance Network, og Bob Moritz, Global Chairman for PwC.

I erklæringen skriver erhvervlederne bl.a., at “We express our support for the current European Commission examination and consultation on proposals for sustainable corporate governance, focusing on Board oversight, mandatory due diligence and aligning Board and executive remuneration to sustainability objectives. We agree that this initiative is essential to implement the EU’s Green Deal and its Sustainable Finance action plan.”

Modsat forskerne er der imidlertid stor opbakning fra væsentlige globale topledere til reformer af gældende governance regler. En af støtterne for EU er også Richard Howitt, tidligere administrerende direktør for International Integrated Reporting Council.  Han adresserer i en artikel på Board Agenda meget direkte kritikken af EY rapportens konklusioner om kortsigtede investorer, som han mener er berettiget.

”It strikes me as odd that critics seem more concerned with the methodology through which “short-termism” is defined in the study, rather than its devastating consequences for our world and the action needed to change this,” skriver Richard Howitt.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank