Folketinget strammer nu reglerne om whistleblowers, så myndighederne får bedre mulighed for at følge med i, hvad eventuelle whistleblowers indberetter. De finansielle virksomheder skal fremover kunne dokumentere alle indberetninger, og hvad de har foretaget sig for at håndtere mistanken. I Danske Banks hvidvasksag kunne det have gjort en stor forskel. Finanstilsynet erkender, at whistleblowers stadig risikerer at komme i klemme, og derfor ser tilsynet behov for en større whistleblowerpakke. Finansforbundet støtter forslaget.
I kølvandet på Danske Banks hvidvaskskandale strammer politikerne nu reglerne for whistleblowers, så muligheden for at myndig- hederne advares tidligere forøges. Et lovforslag har netop været til høring, men både Finanstilsynet og Finansforbundet mener, at stramningen burde være mere vidtgående.
I forlængelse af Danske Bank sagen skriver Finanstil- synet i den seneste redegørelse fra 28. januar 2019, at ”banken først i september 2017 tog initiativ til en undersøgelse af omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold fra den utilstrækkelige håndtering af hvidvaskrisici i filialen, (….) knap fire år efter den (første) whistleblowerhenvendelse” (til bankens ledelse. Red) (Side 15 i redegørelsen).
Ifølge lovforslag pålægges finansielle virksomheder nu at skulle opbevare alle henvendelser fra whistleblowers, både fra nuværende og tidligere ansatte, så tilsynsmyndighederne kan kræve dokumentationen udleveret. Det vil alt andet lige gøre det vanskeligere for finansielle virksomheder at feje henvendelser fra whistleblowers ind un- der gulvtæppet, og undlade at tage action på den, og også at holde dem skjult for tilsynsmyndigheder.
Men lovforslaget er ikke tilstrækkeligt på dette punkt: Finanstilsynet skriver i sin redegørelse, at ”det vil under- støtte Finanstilsynets arbejde, hvis der indføres et lovkrav om, at finansielle virksomheder har pligt til hurtigst muligt og af egen drift at underrette Finanstilsynet om forhold, som virksomhederne må indse er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.”
I dag omfatter den finansielle lovgivning løse formuleringer om, at finansvirksomheder ”skal have en whistleblowerordning, (der) skal sikre, at ansatte i den finansielle sektor gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.”
Eksempelvis i Danske Banks whistleblowerpolitik oplyses ikke, om der kan indberettes uregelmæssigheder anonymt, og om andre end ansatte kan indberette. Det oplyses, at indberetningen kommer til compliance afdelingen og behandles af revisionsudvalget. Der er altså ikke en uafhængig tredjepart involveret, der kunne være garant for uafhængighed og fortrolighed. Der kan angiveligt kun anvendes bankens intranet, og det nævnes, at der ”might be” mulighed for direkte indberetning til myndighederne. Faktum er, at Finanstilsynet i flere år har haft en hjemmeside, hvor ansatte i den finansielle sektor kan indberette anonymt.
Det anses for at være en stor barriere for whistle- blowers lyst til at sladre, at der er rent ud sagt er elendig beskyttelse mod chikane, fyring eller anden ufordelagtig behandling fra virksomhedens side: I dag aftales whistle- blower forholdene via ansættelsesaftalen, og det er ikke Finanstilsynets ansvarsområde. Tilsynet kan derfor ikke gribe ind overfor urimelig behandling af en ansat whistleblower, som derfor skal gå til domstolene for at få en eventuel erstatning.
Læs resten af artiklen i Økonomisk Ugebrev Ledelse.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Tilgå ØU hvor du er - med fuld adgang til web og e-magasiner.
Første måned
1 kr.
Herefter 299 kr. om måneden
Allerede abonnent? Log ind her
