Regeringen og dens støttepartier har aftalt at nedsætte udvalg om fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder. Der en skelsættende beslutning, der kan medvirke til at styrke dansk økonomi, fordi medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes beslutninger og finansiering øger arbejdsproduktiviteten, skriver Gorm Winther, forfatter til bogen ”Employee Ownership – a Comparative Analysis of Growth Performance” og Emeritus Professor fra Aalborg Universitet i denne kommentar.
Kommentar: Finanslovsvedtagelsen og regeringens politik omkring fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder er en skelsættende beslutning, der kan medvirke til styrke dansk økonomi, fordi medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes beslutninger og finansiering øger arbejdsproduktiviteten.
Da jeg d. 11/3 dette år overværede debatten om et beslutningsforslag i folketinget, måtte jeg knibe mig selv i armen. Der er i dag en bred enighed i folketinget om det formålstjenlige i at opmuntre til dannelsen af flere af disse virksomheder.
De økonomiske fordele ved at styrke medarbejderdeltagelsen i virksomhedens drift og finansiering er der blandt de fleste erhvervsforskere en voksende erkendelse af. Mit samarbejde med min mangeårige mentor den nu afdøde Professor Jaroslav Vanek fra Cornell Universitet i New York afdækkede den medarbejderstyrede økonomis styrke.
Ifølge Vanek er den demokratiske virksomheds komparative fordele forbundet med overskudsdeling og demokratisering. Sammenlignet med enten traditionelle privatdrevne selskaber eller statsdrevne selskaber har denne ledelsesform de fordele, at medarbejdere trives bedre i arbejdslivet, ligesom overskudsdelingen spiller ind. Den enkelte medarbejders ydelse i det daglige er bestemt af antallet af effektive arbejdstimer, kvaliteten af det udførte arbejde samt produktiviteten.
Ved sammenligninger ligger disse højere i medarbejderstyrede virksomheder end i private og statsdrevne virksomheder. I disse må man slås med fremmedgjorte holdninger til arbejdet, unddragelse, lav tillid, en lav produktivitet og en manglende lyst til at tænke innovativt. I den demokratiske virksomhed ophører modsætningerne. Ledelsen ser sin bedste interesse tjent af medarbejderne og omvendt ser medarbejderne sin bedste interesse tjent af ledelsen.
Arbejdskonflikter er i mindre grad til stede i denne konsensussøgende organisation,
Og talrige forskningsresultater har i en sjælden grad dokumenteret dette. Konkurrencemæssigt set klarer den demokratiske virksomhed sig bedre, når det kommer til variabler som sygefravær, beskæftigelsen, finansielle data, vækst og produktivitet. Siden 80’ere har mange – rigtigt mange studier – af medarbejderaktieordninger i USA, Canada, Japan og EU vist den samme tendens.
I USA antyder de fleste resultater, at det ikke er medejet som sådan, der sikrer succeserne. Det er i stedet kombinationen af medejet og medarbejderdeltagelsen i beslutningerne, der sikrer, at de medarbejderejede virksomheder klarer sig relativt bedre end traditionelle virksomheder.
Siden 1956 har vi i Baskerlandet set en ubrudt organisatorisk vækst hos de legendariske kooperativer med domicil i byen Mondragon i Baskerlandet. Fra de oprindelige 5 stiftere i hovedsagen den katolske præst Jose Arizmendi inspireret af katolske socialdoktriner og til i dag, har vi set en positiv udviklingsevne.
Mondragon Cooperative Corporation har i dag over 80.000 medarbejdere tilknyttet som ejere og ansatte. Koncernen har filialer i over 60 lande og med aktiviteter bredt fordelt over alle brancher – herunder også områder vi normalt forbinder med den offentlige sektor. Sammenholdt med regionale og nationale data har koncernen til stadighed demonstreret, at kooperativerne klarer sig bedre.
Som Corey Rosen fra den amerikanske interesseorganisation National Center for Employee Ownership skrev: ”Forskere er nu enige om, at “sagen er afsluttet”, når det kommer til medarbejdereje og virksomhedernes resultater. Konklusioner, der er så konsistente, er meget usædvanlige.
Vi kan med sikkerhed sige, at når medarbejdereje og deltagerstyring kombineres, resulterer det i betydelige gevinster. Ejerskab alene har dog i bedste fald kun spredte eller kortvarige resultater”. Direktøren for tænketanken ”Demokratisk Erhverv” Andreas Pinstrup Jørgensen præsenterer lignende tanker i sin nylige bog ”Medejer”.
I en tid, hvor man blandt økonomer diskuterer en grundindkomst, får tanken om en spredning af ejendomsretten en anden betydning end det, at medarbejderdeltagelsen skaber konkurrencedygtige gazellevirksomheder.
Det var i 1978, at midteroprørerne Niels I. Meyer, Kresten Helveg Petersen og Villy Sørensen præsenterede os for borgerlønnen og den fællesejede virksomhed. Andelsbevægelsen, borgerlønnen og den kooperative virksomhed er med en lettere omskrivning af Hans Peter Holsts slogan efter krigsnederlaget i 1864 krigen et eksempel på tanken om, at forsvundne arbejdsindkomster ”skal indad vindes”.
Dette kan kun ske ved andre kilder til indkomst. I robotiseringens og den kunstige intelligens tidsalder skal der tænkes nyt. Det langsigtede perspektiv går på spørgsmålet om den fremtidige indkomstdannelse.
Den amerikanske futurist Kevin Kelly beskriver i sin bog ”The Inevitable” sit ’tecktopia’ – det fuldautomatiserede robotiserede fremtidssamfund. Mønstrene for læring og kognition, informationsstrømmene, kommunikation via skærme, adgang til nettet, deling på nettet, filtrering af informationer, remixing af informationer, interaktion, tracking og søgning på nettet er gensidigt afhængige.
Den nye teknologi vil revolutionere den måde, vi i fremtiden forbruger, arbejder, lærer og kommunikerer med hinanden på. Intelligente robotter kræver ikke menneskelig overvågning. Robotter kan selv tænke og udvikle, og indenfor de næste 20-30 år vil kunstig kognition, billige sensorer, maskinel læring og distribueret intelligens kunne erstatte alle job lige fra manuelt arbejde til vidensarbejde.
Robotter vil ikke alene kunne erstatte samlebåndsarbejdere; de vil erstatte arbejdere i pakhuse, de kan hente kasser, sortere dem og lægge dem på lastbiler. Høst af frugt og grøntsager vil kunne klares af robotter. Apoteker vil indføre robotautomatisering, der distribuerer medicin mere effektivt end mennesker.
Håndværk kan klares af robotter, rengøring af kontorer og skoler overtages af robotter. Transport på motorvejene kan styres af robotter. Og robotter kan også trænge ind på funktionærernes områder.
Ligegyldigt om du er læge, oversætter, redaktør, advokat, arkitekt, journalist eller endda programmør, vil robotter kunne trænge sig ind på dit arbejdsområde.
Befolkningen kan ikke kan leve af luft alene.
Den mulighed, der tegner sig, er en spredning af ejendomsretten, så værditilvæksten fra det fysiske kapitalapparat maskiner, robotter og den kunstige intelligens er under befolkningens kontrol som demokratisk medeje og det, vi i fremtiden alle skal leve af.
