Samfundsansvar

Fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder er en skelsættende beslutning

Økonomisk ugebrev

mandag 22. marts 2021 kl. 17:31

Regeringen og dens støttepartier har aftalt at nedsætte udvalg om fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder. Der en skelsættende beslutning, der kan medvirke til at styrke dansk økonomi, fordi medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes beslutninger og finansiering øger arbejdsproduktiviteten, skriver Gorm Winther, forfatter til bogen ”Employee Ownership – a Comparative Analysis of Growth Performance” og Emeritus Professor fra Aalborg Universitet i denne kommentar.

Kommentar: Finanslovsvedtagelsen og regeringens politik omkring fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder er en skelsættende beslutning, der kan medvirke til styrke dansk økonomi, fordi medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes beslutninger og finansiering øger arbejdsproduktiviteten.

Da jeg d. 11/3 dette år overværede debatten om et beslutningsforslag i folketinget, måtte jeg knibe mig selv i armen. Der er i dag en bred enighed i folketinget om det formålstjenlige i at opmuntre til dannelsen af flere af disse virksomheder.

De økonomiske fordele ved at styrke medarbejderdeltagelsen i virksomhedens drift og finansiering er der blandt de fleste erhvervsforskere en voksende erkendelse af. Mit samarbejde med min mangeårige mentor den nu afdøde Professor Jaroslav Vanek fra Cornell Universitet i New York afdækkede den medarbejderstyrede økonomis styrke.

Ifølge Vanek er den demokratiske virksomheds komparative fordele forbundet med overskudsdeling og demokratisering. Sammenlignet med enten traditionelle privatdrevne selskaber eller statsdrevne selskaber har denne ledelsesform de fordele, at medarbejdere trives bedre i arbejdslivet, ligesom overskudsdelingen spiller ind. Den enkelte medarbejders ydelse i det daglige er bestemt af antallet af effektive arbejdstimer, kvaliteten af det udførte arbejde samt produktiviteten.

Ved sammenligninger ligger disse højere i medarbejderstyrede virksomheder end i private og statsdrevne virksomheder. I disse må man slås med fremmedgjorte holdninger til arbejdet, unddragelse, lav tillid, en lav produktivitet og en manglende lyst til at tænke innovativt. I den demokratiske virksomhed ophører modsætningerne. Ledelsen ser sin bedste interesse tjent af medarbejderne og omvendt ser medarbejderne sin bedste interesse tjent af ledelsen.

Arbejdskonflikter er i mindre grad til stede i denne konsensussøgende organisation,
Og talrige forskningsresultater har i en sjælden grad dokumenteret dette. Konkurrencemæssigt set klarer den demokratiske virksomhed sig bedre, når det kommer til variabler som sygefravær, beskæftigelsen, finansielle data, vækst og produktivitet. Siden 80’ere har mange – rigtigt mange studier – af medarbejderaktieordninger i USA, Canada, Japan og EU vist den samme tendens.

I USA antyder de fleste resultater, at det ikke er medejet som sådan, der sikrer succeserne. Det er i stedet kombinationen af medejet og medarbejderdeltagelsen i beslutningerne, der sikrer, at de medarbejderejede virksomheder klarer sig relativt bedre end traditionelle virksomheder.

Siden 1956 har vi i Baskerlandet set en ubrudt organisatorisk vækst hos de legendariske kooperativer med domicil i byen Mondragon i Baskerlandet. Fra de oprindelige 5 stiftere i hovedsagen den katolske præst Jose Arizmendi inspireret af katolske socialdoktriner og til i dag, har vi set en positiv udviklingsevne.

Mondragon Cooperative Corporation har i dag over 80.000 medarbejdere tilknyttet som ejere og ansatte. Koncernen har filialer i over 60 lande og med aktiviteter bredt fordelt over alle brancher – herunder også områder vi normalt forbinder med den offentlige sektor. Sammenholdt med regionale og nationale data har koncernen til stadighed demonstreret, at kooperativerne klarer sig bedre.

Som Corey Rosen fra den amerikanske interesseorganisation National Center for Employee Ownership skrev: ”Forskere er nu enige om, at “sagen er afsluttet”, når det kommer til medarbejdereje og virksomhedernes resultater. Konklusioner, der er så konsistente, er meget usædvanlige.

Vi kan med sikkerhed sige, at når medarbejdereje og deltagerstyring kombineres, resulterer det i betydelige gevinster. Ejerskab alene har dog i bedste fald kun spredte eller kortvarige resultater”. Direktøren for tænketanken ”Demokratisk Erhverv” Andreas Pinstrup Jørgensen præsenterer lignende tanker i sin nylige bog ”Medejer”.

I en tid, hvor man blandt økonomer diskuterer en grundindkomst, får tanken om en spredning af ejendomsretten en anden betydning end det, at medarbejderdeltagelsen skaber konkurrencedygtige gazellevirksomheder.

Det var i 1978, at midteroprørerne Niels I. Meyer, Kresten Helveg Petersen og Villy Sørensen præsenterede os for borgerlønnen og den fællesejede virksomhed. Andelsbevægelsen, borgerlønnen og den kooperative virksomhed er med en lettere omskrivning af Hans Peter Holsts slogan efter krigsnederlaget i 1864 krigen et eksempel på tanken om, at forsvundne arbejdsindkomster ”skal indad vindes”.

Dette kan kun ske ved andre kilder til indkomst. I robotiseringens og den kunstige intelligens tidsalder skal der tænkes nyt. Det langsigtede perspektiv går på spørgsmålet om den fremtidige indkomstdannelse.

Den amerikanske futurist Kevin Kelly beskriver i sin bog ”The Inevitable” sit ’tecktopia’ – det fuldautomatiserede robotiserede fremtidssamfund. Mønstrene for læring og kognition, informationsstrømmene, kommunikation via skærme, adgang til nettet, deling på nettet, filtrering af informationer, remixing af informationer, interaktion, tracking og søgning på nettet er gensidigt afhængige.

Den nye teknologi vil revolutionere den måde, vi i fremtiden forbruger, arbejder, lærer og kommunikerer med hinanden på. Intelligente robotter kræver ikke menneskelig overvågning. Robotter kan selv tænke og udvikle, og indenfor de næste 20-30 år vil kunstig kognition, billige sensorer, maskinel læring og distribueret intelligens kunne erstatte alle job lige fra manuelt arbejde til vidensarbejde.

Robotter vil ikke alene kunne erstatte samlebåndsarbejdere; de vil erstatte arbejdere i pakhuse, de kan hente kasser, sortere dem og lægge dem på lastbiler. Høst af frugt og grøntsager vil kunne klares af robotter. Apoteker vil indføre robotautomatisering, der distribuerer medicin mere effektivt end mennesker.

Håndværk kan klares af robotter, rengøring af kontorer og skoler overtages af robotter. Transport på motorvejene kan styres af robotter. Og robotter kan også trænge ind på funktionærernes områder.

Ligegyldigt om du er læge, oversætter, redaktør, advokat, arkitekt, journalist eller endda programmør, vil robotter kunne trænge sig ind på dit arbejdsområde.
Befolkningen kan ikke kan leve af luft alene.

Den mulighed, der tegner sig, er en spredning af ejendomsretten, så værditilvæksten fra det fysiske kapitalapparat maskiner, robotter og den kunstige intelligens er under befolkningens kontrol som demokratisk medeje og det, vi i fremtiden alle skal leve af.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

SEGES søger specialist i ejendomsbeskatning
Aarhus
31-05-2021
Forsyningstilsynet søger analytisk økonom til udvikling, overvågning og regulering af elmarkederne
Frederiksværk
25-05-2021
SEGES søger Skattespecialist
Aarhus
31-05-2021
Obligationsanalytiker til Sydbank i Aabenraa
Aabenraa
21-05-2021
Sparekassen Kronjylland søger virksomhedsanalytiker
Randers
17-05-2021
Landbrug & Fødevarer søger CHEFØKONOM
København
20-05-2021
Kreditmedarbejder til bankens hovedkontor i Ringkøbing
Ringkøbing
31-05-2021
Orifarm Group A/S søger Finance Process Specialist
Odense
31-05-2021
Compliance Officer til Compliance i Sydbank
Aabenraa
16-05-2021
SAGRO søger dygtig og topmotiveret skatte- og selskabsspecialist
Holstebro, Herning, Billund, Esbjerg
31-05-2021
ATP søger leder med juridiske kompetencer til Udbetaling Danmark & helhedsorienteret kontrol
Hillerød
09-05-2021
Kreditanalytiker med fokus på creditscore til Sparekassen Kronjylland
Randers
17-05-2021
Finanstilsynet søger økonom til krisehåndtering
København
10-05-2021

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Aktuel artikelserie

Tax Governance

Virksomhedernes skattebetalinger er under stigende offentlig bevågenhed. En række spektakulære sager om skatteunddragelse har intensiveret offentlighedens opmærksomhed på ...

Andre artikelserier

Tax Governance
Den Danske Pensionssektor
Dansk Forsikringsmafia?
ESG & A.P. Møller-Mærsk
ESG investeringer og analyser
KlimaBarometer for Dansk Økonomi

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]