Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Ingen kvinder: Pensionssektor i kæmpeunderskud på mangfoldighed

Joachim Kattrup

lørdag 13. juni 2020 kl. 15:11

Institutionelle investorer presser de børsnoterede selskaber for at sikre mangfoldighed i topledelsen. På trods heraf sidder ingen kvinder på posten som investeringsdirektør i Danmarks største pensionskasser.

Samtidig viser flere undersøgelser, at kvinder er mere tilbøjelige til at investere efter bæredygtige principper end mænd er. Blandt seksten store pensionsselskaber har kun Industriens Pension en kvinde som topchef. Blot to af selskaberne har bestyrelsesforkvinder, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning.

(Rettet efter deadline: Vivian Weis Byrholt er CEO i Topdanmark Livsforsikring under TopDanmark)

CEO i Industriens Pension, Laila Mortensen, mener, at der skal gøres noget, hvis det skal ændre sig. ”Jeg tror desværre ikke, at det ændrer sig af sig selv, så det er noget, der bør arbejdes konkret med, hvis det skal blive anderledes”, siger hun til Økonomisk Ugebrev.

Diversitet virker som et fremmedord i den danske pensionssektor, når det handler om den interne organisation. Det er udelukkende mænd, der investerer danskernes pensionsmidler, og dermed beslutter hvordan danskernes pensionsopsparing skal placeres.

I landets 16 største pensionskasser finder man på posten som investeringsdirektør ikke en eneste kvinde, viser en gennemgang Økonomisk Ugebrev har foretaget.

Halvdelen har slet ingen kvinder repræsenteret i kvartetten mellem formand, CEO, investeringsdirektør og ESG-ansvarlig. (Sandra Metoyer, AP Pension/Skandia, er tilføjet efter artikel er færdigskrevet, hvorfor de har en diversitetsprocent på 25%, Red.).

Den manglende diversitet i pensionssektoren afspejler et generelt problem i hele den finansielle sektor, viser ny analyse fra Finansforbundet.

Analysen fra Finansforbundet konkluderer, at ”mandlige ledere anno 2020 ikke i samme omfang som deres kvindelige pendanter kan spotte talenter blandt kvinderne i virksomhederne.”

 

Investeringsområdet er mere mandsdomineret end øvrige områder i den finansielle sektor, men vi har trods alt set en bevægelse, hvor der også er kommet lidt flere kvinder her

 

”Meget taler for, at mangfoldigt sammensatte ledelsesgrupper ofte kan være en fordel. Det kan så være mangfoldighed i forhold til mange områder, personprofiler, baggrund, alder, men også køn. Det giver ekstra dynamik, og forbedrer beslutningerne at have folk med en forskellig erfaringsbase, der kan udfordre hinanden og bidrage forskelligt. Investeringsområdet er mere mandsdomineret end øvrige områder i den finansielle sektor, men vi har trods alt set en bevægelse, hvor der også er kommet lidt flere kvinder her”, siger CEO i Industriens Pension, Laila Mortensen.

De 16 pensionskasser, som Økonomisk Ugebrev har undersøgt for kvindelige ledere, repræsenterer mere end 90 procent af pensionsmarkedet og forvalter omkring 3.000 milliarder kroner ud af den samlede pensionsformue i Danmark på små 4.000 milliarder kroner.

15 af 16 mænd refererer til en mand

De 16 mandlige investeringsdirektører refererer alle til en mandlig topchef – med undtagelse af investeringsdirektør Peter Lindegaard, der i Industriens Pension har Laila Mortensen som øverste chef.

Blandt de øvrige har kun to af de femten mandlige topchefer en kvinde siddende for bordenden i bestyrelseslokalet, nemlig Stephanie Lose og Anne Broeng i henholdsvis PKA og Velliv. Begge tituleres i øvrigt som formand, og ikke forkvinde, på selskabernes hjemmesider. Al begyndelse er som bekendt ikke nem.

”Det kan bl.a. være væsentligt at udvide fokus i organisationerne, så det handler om mere end det rent performancerettede. Det er vigtigt også at få øjnene op for, hvor meningsfuldt det er at investere samfundsansvarligt. Det udvidede fokus gør, at det bliver mere tiltrækkende for forskellige personprofiler at beskæftige sig med investeringer, og gennem det får vi også diversitet ind – både i forhold til baggrunde og andre områder”, siger Laila Mortensen.

Flere analyser har vist, at kvinder generelt er mere optaget af ansvarlighed og etik i investeringer. Måske derfor finder man blandt de 16 pensionskasser lidt flere kvinder repræsenteret på posten som ESG-ansvarlig.

I alt fem kvinder, altså lige knap en tredjedel af de undersøgte pensionsselskaber. Det gælder Maja Engholm Pedersen i Danica Pension, Christina Gordon Christiansen i Industriens Pension, Katrine Graabæk Mogensen i Lærernes Pension, Dewi Dylander i PKA og Kirstine Lund Christiansen i P+.

Betragter man samlet set posterne bestyrelsesformand/kvinde, administrerende direktør, investeringsdirektør og ESG ansvarlig, finder man kun i PKA og i Industriens Pension en lige fordeling mellem kønnene. I otte af de 16 selskaber bestrides de fire poster udelukkende af mænd.

I halvdelen af de største pensionsselskaber varetages investeringsbeslutninger og ansvarlighedspolitikker altså udelukkende af mænd.

Det kan næppe kaldes for prangende diversitet og afspejler slet ikke sammensætningen blandt de omkring fem millioner danskere, som er omfattet af pensioner i de største pensionsselskaber. Men der er også mere på spil, mener Laila Mortensen.

 

Den ene halvdel af talentmassen skulle jo nødig udelukkes, når toplederjobbene skal besættes

 

”Derudover handler det ret beset også om at udnytte talentmassen, inkl. de mange kvindelige talenter med lederevner. Den ene halvdel af talentmassen skulle jo nødig udelukkes, når toplederjobbene skal besættes”, siger hun.

Den manglende kønsdiversitet blandt pensionsselskaberne, og den finansielle sektor i det hele taget, er et erkendt problem ifølge analysen fra Finansforbundet. Heri konkluderes der, at 50 procent af de kvindelige ledere i sektoren mener, at der er nok kvindelige talenter. Men kun 32 procent af de mandlige ledere kan få øje på de interne kvindelige talenter.

Blandt ”leder af ledere” er tallet mere bekymrende, og her har de mandlige ledere særdeles stort besvær med at få øje på de kvindelige ledertalenter.

60 procent af kvinderne kan se de kvindelige talenter, mens det kun gælder for 21 procent af de mandlige ledere og ledere i de øverste ledelseslag, konkluderer rapporten, som bygger på svar fra 239 medarbejdere i Nordea, Sydbank, Jyske Bank, DLR Kredit, Nykredit/Totalkredit, Danske Bank og Den Jyske Sparekasse.

”Jeg tror egentlig, at der er et reelt ønske om flere kvindelige ledere i den finansielle sektor, og der kan virkelig være mange faktorer, der spiller ind på, hvorfor det går så langsomt med at få mere kønsdiversitet på de centrale poster. Jeg tror, at det er vigtigt at være opmærksom på, om det er kultur og traditioner, der ansporer til manglende diversitet, uanset om vi taler køn, alder eller andet. Jeg tror desværre ikke, at det ændrer sig af sig selv, så det er noget, der bør arbejdes konkret med, hvis det skal blive anderledes”, siger Laila Mortensen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank