Novofamilien ene om incitamenter på CSR-mål

Aktionærerne har på årets generalforsamlinger i de fleste C20-selskaber vedtaget lønforhøjelser til direktion og bestyrelse. Men ingen steder er det besluttet at inddrage klima eller sociale mål i incitamentsaflønningerne, viser gennemgang.

Hverken FN’s 17 verdensmål, Parisaftalen eller ambitiøse EU-energipolitiske mål har altså kunne overbevise om, at økonomiske incitamenter for topledelsen er brugbare redskaber for at nå ikke-finansielle mål som eksempelvis klima. Dermed er det fortsat kun topledelserne i Novo Nordisk og Novozymes, som konkret økonomisk står til regnskab for formulerede bæredygtige målsætninger – og for direktionen i Novo Nordisks vedkommende i år faktisk måtte acceptere en reduceret bonus for ikke at indfri selskabets ikke-finansielle målsætninger for 2016.

kun 9,1 procent af de danske børsnoterede virksomheder har formuleret vederlagspolitikker, der inkluderer bæredygtige mål.

Selvom direktionerne i Novo-familien nok alligevel får smør på brødet, så illustrerer Novo-familiens enegang på området, at CSR-arbejdet i mange virksomheder stadigvæk ikke for alvor har fundet vej ud af marketingafdelingerne. Novos firstmover-initiativ for snart mange år siden er enestående i toppen af dansk erhvervsliv, når det gælder konkrete mål i direktørkontrakterne.

Nok bliver der i flere C20 virksomheder arbejdet mere eller mindre seriøst på samfundsansvarlige mål og projekter. Men bestyrelserne mangler stadig at koble klima – og miljøspørgsmål til direktionens incitamentsordninger, således at der i det mindste symbolsk kan argumenteres for, at den ledelsesmæssige adfærd er reguleret i forhold til de mange bæredygtige visioner og intentioner, som formuleres af erhvervslivets top.

I en analyse fra 2015 peger ESG-ratingbureauet Vigeo Eiris på, at kun 9,1 procent af de danske børsnoterede virksomheder har formuleret vederlagspolitikker, der inkluderer bæredygtige mål. Andelen synes ikke at være blevet højere i 2017 på trods af, at verdensmål, klimaforandringer og energieffektivisering af mange topledere eksplicit formuleres som afgørende forandringer, som kræver aktive handlinger.

Når fx Carlsbergs bestyrelsesformand Flemming Besenbacher udtrykker, at ”den nuværende kurs med nedbrydning af det omgivende miljø, et stort ressourceforbrug samt stigende økonomisk ulighed er ikke holdbar på lang sigt” kan man rejse spørgsmålet, hvorfor dette ikke udtrykkes i selskabets lønordninger, således at ledelsens incitament til at ændre situationen honoreres i kroner og øre.

I CSR-frontløberen Carlsberg, som i mange andre C20 virksomheder, har generalforsamlingerne besluttet honorarforhøjelser for direktion og bestyrelse samt givet nye muligheder for aktieoptioner og bonusser. Ingen har fundet det relevant at stille bæredygtige krav til om ikke-finansiellemål opfyldes.

Analysen fra Vigeo Eiris viser, at danske virksomheder er langt bagefter andre europæiske lande som Holland, Norge, England og Belgien, hvad angår ESG-komponenter i topledernes aflønningsordninger. Analysehuset konkluderer: ”The study shows that, despite the growing attention to sustainability and extra-financial factors, still very few companies appear to consider ESG performances in the allocation of bonuses. When ESG performance conditions are do integrated in executive remuneration, quantitative targets on identified indicators are very rarely disclosed (only in 17% of cases), calling for a more transparent and rigorous approach to responsible remuneration.”

Internationale virksomheder går forrest

Selvom Novozymes eksplicit har formuleret, at bæredygtige mål indgår i vederlagspolitikken er sammensætningen i forhold til globale CSR-frontløbere, som for eksempel konkurrenten Koninklijke DSM, beskeden. Hos Koninklijke DSM er 25 procent af ledelsens samlede aflønning direkte koblet til bæredygtige mål, mens den hos Novozymes udgør en ekstra bonus svarende til maksimalt to måneders løn baseret på bestyrelsens vurdering af, i hvilket omfang de bæredygtige mål er indfriet.

Lønprogrammer koblet til bæredygtige mål er forbeholdt de største virksomheder i verden og CSR-frontløbere. Corporate Knight’s årlige liste over de 100 mest bæredygtige selskaber i verden viser, at 87 procent af de globale top 100 selskaber honorerer ledelsen med økonomisk bonus for at indfri bæredygtighedsmål. Det er en lille stigning i forhold til året før, hvor 85 virksomheder havde indført bæredygtig bonus.