Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Vestas: Afgørende vending bør være på vej

Morten Sørensen

søndag 10. maj 2020 kl. 16:16

Grøn omstilling økonomisk set: Vestas antyder nu, at koncernen kan komme gennem krisen uden at skulle ændre på resultatforventningen for i år. Det er da også nødvendigt med stabilisering i år.

Grunden skal lægges til et 2021, der for alvor skal vise, om den store vindmølleproducent kan vende tendensen til vigende indtjening. Med kvartalsmeddelelsen er det ikke blevet mere klart, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Kvartalsmeldingen fra Vestas kan man se som et slags symptom på en dyberegående usikkerhed om selskabets fremtid. På den ene side suspenderer selskabet forventningerne til 2020.

På den anden side meddeler det, at ”efter Vestas nuværende skøn vil det stadig være muligt at indfri de oprindeligt udmeldte forventninger til omsætning og EBIT-margin før særlige poster.”

 

ikke overraskende, at der blandt analytikere er betydelig usikkerhed

 

På den baggrund er det måske ikke overraskende, at der blandt analytikere er betydelig usikkerhed om, hvad der kan ske ikke blot i 2020, men også videre frem.

Selv om Vestas’ omsætning siden 2016 er steget fra 10,2 mia. kr. til 12,1 mia. kr. i 2019, er EBIT faldet fra 1421 mio. kr. til 1004 mio. kr. og dermed er EBIT-marginen faldet fra 13,9 til 8,3 pct.

Vil udviklingen i retning af faldende overskudsgrad vende? Salgsmæssigt lægger Vestas stærkt ud i første kvartal, og koncernen fremstår mere robust over for viruskrisen, end vigtige konkurrenter gør.

Omsætningen er steget 29 pct., til 2,2 mia. kr., i kvartalet, mens Siemens Gamesa bruger virusrisen som forklaring på et omsætningsfald på 8 pct.

PRESSET INDTJENING

Vestas’ indtjening blev dog presset kraftigt ned af logistiske vanskeligheder og flaskehalse, og EBIT-marginen blev på minus 2,4 pct. Hvor meget, der skyldes viruskrisen, er uklart.

Vestas skriver: ”The decrease was driven by lower average project margins where logistical challenges and supply chain bottlenecks, commissioning of delayed projects from 2019, and the COVID-19 situation increased cost levels.”

Siemens Gamesa melder mere direkte og klart ud og konstaterer en negativ COVID-19-effekt på 56 mio. euro i første kvartal.

Det skal gå godt resten af året, hvis Vestas i år virkelig skal indfri sine oprindelige forventning om en omsætning på 14-15 mia. kr. og en EBIT-margin på 7-9 pct. Og Vestas vil selv i dette range kun stabilisere den tendens til faldende EBIT og faldende EBIT-margin, som har præget årene siden 2016, hvor marginen var oppe på 13,9 pct.

Den stabilisering er vigtig, hvis tendensen til faldende overskudsgrad for alvor skal vendes i 2021. Netop 2021 kan nu i højere grad end 2020 ses som et slags nøgleår for Vestas.

Gennemsnitligt tror 20 analytikere, der følger Vestas, at marginen kan stige til 8,9 pct. i 2021 og videre til 9,3 pct. i 2022.

Men vil det lykkes? Målt på nettoresultatet bliver forskellen på de mest optimistiske og de mest pessimistiske analytikere meget stor – faktisk så stor, at optimisterne venter mere end et dobbelt så stort netto-resultat i 2021 og 2022 som pessimisterne.

Den forskel er afgørende for, om Vestas-aktien med det aktuelle kursniveau kan anses for billig eller dyr.

FALDENDE EBIT – STIGENDE AKTIE

I den situation er alle tegn på, at Vestas i 2020 kan øge omsætningen og ordreindgangen og stabilisere indtjeningen naturligvis velkomne. Dermed vil der blive lagt et bedre fundament for den vending af indtjeningsudviklingen, som optimisterne håber på i 2021 og 2022.

Vestas’ organisation har ofte været dygtig til hurtigt at få løst driftsmæssige problemer, og koncernen tager med en forenkling af produktporteføljen og afskedigelse af 400 medarbejdere konkrete initiativer til at øge indtjeningsevnen.

Men hvis Siemens Gamesas’ COVID-19-omkostning på 56 mio. euro afspejler tilsvarende virus-affødte omkostninger i Vestas, kan indtjeningen også komme under hårdt pres i andet kvartal.

I takt med at Vestas indtjeningsevne har været for nedadgående, har aktiekursen – frem til begyndelsen af i år – siden slutningen af 2017 været markant stigende. Trods virus-krisen er kursen aktuelt som i november 2019.

Forventningerne til vindmøllemarkedet er stadig store, og hvis optimisterne får ret, kan Vestas omsætning slå nye rekorder i de kommende år. Men Vestas’ kvartalsmeddelelse har understreget usikkerheden om, hvor meget indtjening Vestas i de kommende år kan få ud af det stigende volumen.

En helårsprognose, der er suspenderet, samtidig med at den forsigtigt bliver bekræftet, gør ikke situationen mere klar.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og Sundhedskartellets sekretariat, tidsbegrænset stilling
Region Hovedstaden
Fagligt stærk makroøkonom til ROCKWOOL Fondens Analyseenhed
Region Hovedstaden
Konsulent til at styrke den finansielle sektors bidrag til samfundets sikkerhed, kritiske infrastruktur og beredskab
Region Hovedstanden
Fagligt stærk makroøkonom til ROCKWOOL Fondens Analyseenhed
Region Hovedstanden
Ambitiøs budget- og regnskabsansvarlig
Region Hovedstaden
Dygtig økonomikonsulent til økonomistyring på KU
Region Hovedstaden
Udløber snart
Projektøkonom til EU-projekter på CBS
Region Hovedstaden
Konsulent til økonomi, data og analyse hos Uddannelse København
Region Hovedstaden
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Processtærk konsulent til økonomi og politik på Københavns Rådhus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til økonomisk rådgivning i Center for Ejendomme
Region Hovedstaden
Udløber snart
Controller til datamodeller og økonomistyring
Region Midt
Økonomikonsulent – Nysgerrig sparringspartner med økonomisk forståelse
Region Sjælland
Dygtig økonom til udvikling af økonomisk regulering af el og gas
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank