Log ind
Log ind
Samfundsansvar

Klimakamp bliver erhvervslivets største trussel og mulighed

Erik Rasmussen

torsdag 04. november 2021 kl. 11:30

De internationale klimaforhandlinger vil i stigende grad rette søgelyset mod virksomhedernes adfærd og stille dem overfor eksistentielle valg. Her er de fire skridt, der kan forvandle selv de største risici til helt nye muligheder, skriver Mandag Morgen-stifter Erik Rasmussen i en analyse. Første skridt beskrives sådan:  Forstå den ny virkelighed: Enhver virksomhed, der opererer internationalt, bør etablere et nyt “kompas”. Guiden kan for de enkelte virksomheder være med til at afgøre, om de største risici nogensinde kan forvandles til de største muligheder nogensinde.

I disse dage afvikles verdens største konference om samfundsansvar. Den hedder COP 26 og finder sted i Glasgow. Nok handler den om klima, men perspektiverne er langt bredere.

Uanset resultaterne af konferencen bliver begivenheden et globalt pejlemærke for, hvilke kræfter og vilkår, der vil dominere samfunds- og erhvervsudviklingen de kommende år – en slags strategisk kompas. Det er specielt tilfældet i år, fordi COP 26 anses for verdenssamfundets sidste mulighed for at vedtage fælles forpligtende løsninger på at løse den accelererende klimakrise.

Hvad betyder så store komplekse problemer for danske erhvervsledere og deres muligheder for at skabe nye muligheder, ny vækst, nye succeser?  Svaret kan sammenfattes i ét ord: Alt.

Allerede optakten til COP 26 har gennem rækken af alarmerende klimarapporter afdækket hvilken ny virkelighed, vi konfronteres med. Den vil blive yderligere forstærket af de næste par ugers forhandlinger i Glasgow – forhandlinger, der med stor sandsynlighed og i bedste fald munder ud i mindre forpligtende aftaler om at fremme en bæredygtig omstilling. Altså ingen reelle gennembrud.

Men i samme takt rettes søgelyset andre steder hen, nemlig der hvor problemerne skabes. De er klart beskrevet i FN´s 12 verdensmål: Ansvarligt forbrug og produktion. Det er et af de mål, hvor opfyldelsen halter mest, hvor kriterierne er svagest, men hvor ansvaret for klima -og miljøproblemerne er størst.

Her peger pilen på virksomhederne. Perspektivet understreges af de internationale analyser, der dokumenterer, at over 70 pct. af CO2 udledninger netop skyldes vores forbrug og livsform – og primært i de rigeste og mest velstående lande som blandt andet Danmark.

Skarpt trukket op er vores velstand skabt på bekostning af klimaet og miljøet. Men løser vi ikke klimakrisen, vil den omvendt reducere vores velstand og indskrænke vores livskvalitet.

Derfor skal vi løse bæredygtighedens ligning, der forenklet kan formuleres således:

Høj velstand X Høj livskvalitet = Lavere klima- og miljøbelastning. Med andre ord: Hvordan kan velstand og livskvalitet også løse klima- og miljøkrisen?  Den ligning har virksomhederne både en forpligtelse og en klar egeninteresse i at finde løsninger på. Men det forudsætter, at de nytænker deres vækstbetingelser og økonomiske succeskriterier.

Det eksistentielle valg

Det kan enten ske, fordi virksomhederne selv erkender virkeligheden og mulighederne og tager teten, eller fordi de tvinges af omverdenen. Det handler blot om, hvem der skal sætte de nye standarder og normer for virksomhedernes samfundsansvar og vækstbetingelser.

Hvis ikke virksomhederne sætter tempoet, overlades initiativet til lovgivningen, der gennem stramme reguleringer tvinger virksomhederne til at ændre kurs. Det vil ske med stærk opbakning fra de stadigt flere grupper af aktivister, der med stigende styrke og gennem retssager skaber en folkestemning imod forurenende virksomheder.

Den udvikling er i gang og kan forudses at eskalere de kommende år som følge af de accelererende klimaforandringer og stadigt stærkere krav fra politikere, offentlighed, investorer og aktivistgrupper om at omstille virksomhedernes produkter og ydelser til bæredygtighed. Det vil sige til en true cost economy.

Ingen produktion må belaste klimaet og miljøet. Den høring, som den amerikanske kongres indledte i sidste uge med verdens fire største olieselskaber ExxonMobil, Shell Oil, BP America og Chevron, er blot et af flere eksempler på den nye virkelighed.

”Big Oil” anklages for at have fortiet sandheden om deres skadevirkninger på klima og miljø, og konsekvenserne er også forudsigelige: Enten at udvikle eller afvikle jeres forretninger. Det vil sige finde noget andet at leve af. Det bliver vilkårene for alle sektorer og industrier de kommende år.

Disse og mange andre eksempler beskriver blot det dramatiske paradigmeskifte, vi netop nu befinder os midt i og kan opfattes som en svær udfordring med uoverskuelige risici, men også som en gylden mulighed. Industrielle revolutioner og skelsættende paradigmeskifter har historisk set også fostret nye vækst- og innovationsmuligheder og født nye generationer af virksomheder.

Alt afhænger af den enkelte virksomheds evne til at afkode udviklingen, at kunne forudse de nye samfunds- og markedsmønstre og hurtigt kunne omstille sig til dem. Den evne bestemmer overlevelsesmulighederne i en fremtid, hvor forandringerne bliver stadigt større, mere komplekse og sker med stadigt kortere intervaller.

Fire afgørende skridt

Det lyder enkelt og er det dybest set også. Det kræver kun fire skridt:

1. Forstå den ny virkelighed

Enhver virksomhed, der opererer internationalt, bør etablere et nyt “kompas”. Det vil sige etablere en enhed, der løbende kan oversætte meget komplekse begivenheder og signaler til strategiske beslutninger. Det handler ikke om overvågning af medier og andre aktuelle begivenheder, men at gå adskillige lag dybere og afkode de bagvedliggende kræfter – en slags “nyhedernes tænketank”.

Det vil sige at kunne gennemskue, hvordan kriser og risici accelererer og griber ind i hinanden og udvikler helt nye typer udfordringer. Den funktion skal være det fælles referencepunkt – det “GPS-system”, der skal skabe det bedst tænkelige grundlag for direktionens og bestyrelsens strategiske beslutninger og sikre virksomheden maksimal agilitet og omstillingsevne. Netop den hastighed, hvormed en virksomhed kan respondere på konstant foranderlige vilkår, bestemmer overlevelsesmulighederne.

2. Identificér nye typer løsninger

Den nye virkelighed vil efterspørge helt nye typer løsninger, både som følge af klima- og miljøkrisen, digitaliseringen, nye adfærdsmønstre, nye værdinormer, nye konkurrenter etc.

Sektorer brydes op, nye markeder skabes, og nye virksomheder udvikles. Det betyder, at virksomhederne uafbrudt skal kortlægge, hvilke nye typer løsninger, der påvirker egne produkter og processer, og hvornår man i givet fald skal skifte spor.

Denne kortlægning er vigtig uanset, om man har succes med eksisterende ydelser. De er kun til låns, indtil andre finder på nye løsninger. Til forskel fra tidligere udvikles nye løsninger i et helt andet og mere opskruet tempo. Amazon og de store techgiganter er blot enkelte eksempler på en ny markedsvirkelighed, men gang den udvikling med fem eller ti for at forstå turbulensen frem mod 2030.

3. Etablér nye partnerskaber

En uundgåelig konsekvens af paradigmeskiftet og den accelererende turbulens bliver at nytænke, hvem man som virksomhed skal alliere sig med. Det behov øges i takt med, at der stilles stigende krav om systemiske løsninger på de komplekse udfordringer.

Her kan behovet for tætte partnerskaber med stater og offentlige instanser blive helt afgørende og netop en nøgle til at erobre nye markeder. Men også tidligere konkurrenter kan vise sig at blive fremtidens tætte partnere. Netop evnen og modet til at kombinere nye løsninger med etableringen af nye overraskende alliancer kan i sig selv fremme både innovationskraft og konkurrenceevne.

4. Skab en ny fortælling

Effekten af den omstilling, enhver virksomhed må forberede sig på de kommende år, bestemmes af, hvordan den fortælles. Det gælder både indadtil i organisationen og udadtil overfor omverdenen, den brede offentlighed, myndigheder, partnere, investorer, kommende medarbejdere m.fl.

Medarbejderne skal forstå, hvilken rejse de er med på for at kunne bevare motivationen, nye talenter skal føle sig tiltrukket af fortællingen, forretningspartnere skal ses virksomheden som en fremsynet rollemodel – en position, der også skal styrke det offentlige omdømme. Derfor skal der løbeende arbejdes med at udvikle og præcisere fortællingen. Det kan ikke blot uddelegeres til eksterne bureauer, men skal prioriteres som en helt fundamental ledelsesdisciplin.

Mange virksomheder vil utvivlsomt nikke genkendende til de fire skridt, men forskellen er både hvor hurtigt og hvor omfattende, de fire skridt skal tages. De krav vil være en fælles udfordring i en situation, hvor det er svært at overskue vejene frem. Det vigtigste er måske ikke de enkelte skridt, men det mindset, den forståelse og den erkendelse, den enkelte virksomhed, direktion og bestyrelse møder en nye typer udfordringer med.

Det afgør, om de største risici nogensinde kan forvandles til de største muligheder nogensinde.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Porteføljemanager til alternative investeringer
Finansielle business partnere til budgettering og opfølgning i styrelsens fagområder
Business Controller til DLF Beet Seed
Nyt job
Synes du også at udvikling af samfundsøkonomiske analyser og strukturelle beregninger er det sjoveste i verden?
Vi søger endnu en medarbejder til bekæmpelse af hvidvask og operationel risiko
Ringkjøbing Landbobank søger Privatrådgiver til København
Økonom til overvågning af dansk økonomi og prognose
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Egmont søger M&A advisor
Energinet A/S søger afdelingsleder for forretningsstøtte & udvikling
Nysgerrig og relationsskabende økonom til Danmarks største el-projekter
Ringkjøbing Landbobank søger erhvervsrådgiver til Viborg
To Controllere til Nature Energy
Investeringsspecialist til Investeringsafdeling i Sparekassen Sjælland-Fyn
ROCKWOOL Fondens forskningsenhed søger metodestærk økonom
Moalem Weitemeyer søger Økonomimedarbejder/ Bogholder
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Nationalbanken søger Økonom til Finansiel Statistik
Executive Assistant til Nationalbankens vicedirektør

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Salg: salg@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]