Samfundsansvar

Boganmeldelse: Middelklassen svinder ind

Joachim Kattrup

torsdag 21. september 2017 kl. 8:29

Boganmeldelse: Den amerikanske middelklasse forsvinder i et dramatisk tempo og fører til et to-delt USA – mellem de rige og fattige. Det kan få negative konsekvenser. USA må indføre en europæisk-skandinavisk social model, lyder vurderingen fra MIT professor.

USA har gennem flere årtier udviklet en dualistisk økonomi, der bliver skarpere og skarpere opdelt mellem rige og fattige, mens middelklassen svinder mere og mere ind. Det har ført til et dualistisk juridisk system, hvor de rige betaler bøder, mens de fattige smides i fængsel, skriver økonomiprofessor Peter Temin, MIT universitetet i USA i sin seneste bog.

Med en så fyrig beskrivelse af en økonomisk udvikling vil mange straks betragte Temin som en venstresnoet borgerrettighedsforkæmper, især når bogen The Vanishing Middle Class argumenterer for, at den voksende ulighed i USA bunder i slaveriet og senere borgerkrigen mod slaveriet. Men selv om hans udgangspunkt måske skurrer i ørerne, så er hans analyse af udviklingen for middelklassen alligevel tankevækkende.

Al økonomisk fremgang er sket hos de 20 procent rigeste, mens de resterende 80 procent – middelstanden og de fattige – må nøjes med stagnation eller nedgang

Middelklassen var nemlig afgørende for USA’s succes og velstandsudvikling i forrige århundrede. Den skabte den arbejdskraft, der gjorde USA i stand til at sejre i to verdenskrige, og den var grundlaget for USA’s økonomiske dominans i mere end et halvt århundrede efter Den anden Verdenskrig. Men mange i middelklassen har i dag besvær med at finde jobs, og den gennemsnitlige middelklasseborgers indtjening er ikke steget i 40 år.

Han udtrykker det ved median-indkomsten, som i 2014 var på 60.000 dollar for en familie på tre. Middelklassens andel af samfundets indtjening er faldet med 30 procent. i de seneste 40 år. Al økonomisk fremgang er sket hos de 20 procent rigeste, mens de resterende 80 procent – middelstanden og de fattige – må nøjes med stagnation eller nedgang.

Han mener, at slaveriet og kampen mod slaveriet har skabt en racistisk holdning, der præger USA den dag i dag, og at det har været med til at skabe en underklasse, som toppen i det amerikanske samfund er revnende ligeglad med, ja, som nærmest er udviklet for derigennem at få en billig arbejdskraft til gavn til overklassen.

Det kan lyde som marxisme. Men Temin bygger sin analyse på Lewis-modellen, som blev udviklet af den britiske økonom A. Arthur Lewis i 1954, og som han senere fik en Nobel-pris for. Lewis mente, at udvikling altid sker i afgrænsede områder, og at de mere tilbagestående områder leverer billig arbejdskraft. Han talte om den kapitalistiske sektor og eksistenssektoren (primært landbruget). Værdierne skabes i den første, mens den anden sektor kun er optaget af overlevelse.

Temins pointe er, at hvis eksistenssektoren bliver for stor i et udviklet samfund, går det ud over hele samfundets udvikling. Problemet i de seneste årtier har været, at de øverste 20 procent med veluddannede personer i finans-, teknologi- og elektroniksektoren har kørt løbet, og de sidder på politik og meningsdannelsen – og i USA er denne sektor hovedsagelig hvid.

Det ironiske er, at mange hvide er sunket ned i den lave ende af samfundet, hvor de fleste sorte og spansktalende befinder sig. Først i 2016 gav de hvide i denne gruppe sig til kende – som støtter af Donald Trump.

Også i Tyskland ses en tilsvarende udvikling, dog mere ”civiliseret.” Udviklingen for de nederste 40 procent af befolkningen er gået i stå over de seneste 20 år. De har fået flere jobs, men til meget lave lønninger. Lurer oprøret under overfladen? spørger mange i Tyskland.

Det er hér, Temins analyse bliver meget politisk ukorrekt, for han hævder, at den amerikanske top direkte arbejder for at have en stor underklasse, der står i stampe og sikrer, at der altid er et stort udbud af arbejdskraft. Mange vil utvivlsomt affeje hans analyse, og han overser en væsentlig kendsgerning fra Kina: Hér er uligheden nok stor, men alle grupper i samfundet har haft fremgang. Han har dog en væsentlig iagttagelse: Den teknologiske udvikling kan skubbe en stor befolkningsgruppe ud på en fløj, og i dag ser vi en tendens i den retning med robotter og digitaliseringen.

Hvad vil vi gøre ved dét?
Hans løsning er, at USA skal indføre en europæ-isk-skandinavisk social model med bedre skoler for alle og med en bedre infrastruktur, og så skal demokratiet tages mere alvorligt, ligesom USA skal se værdien i diversiteten. Middel- og underklassen skal have et løft.

Hugo Gaarden

The Vanishing Middle Class, Peter Temin, 234 sider, MIT Press, Politikens Boghandel, 279 kr.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Samfundsansvar

Klimabarometer for Danmark tæt på bedste score nogensinde

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars KlimaBarometer viser en meget positiv tendens for fjerde kvartal 2020. Hvor erhvervstilliden under COVID-19 krisen dalede kraftigt frem mod sommeren men efterfølgende vandt meget af det…
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Væsentlighed for ESG-risk, specifikke klimaoplysninger, virksomhedens modstandsdygtighed og ESG på obligationsmarkedet
Finans
Bankekspert: Bankerne overkapitaliserede, ”sparer op” til kæmpeudbytter næste år
Samfundsansvar
Danske investorer sætter støtte til amerikanske politikere på dagsordenen
Samfundsansvar
A.P. Møller Holding øjner gennembrud for grønne børsnoteringer
Aktieugebrevet Invest Logo
Formue
Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32 % i 2020
Formue
Norwegian afslører detaljer i redningsplan: Her er vores opdaterede kursmål
Ledelse
Norsk Legemiddelverket: 23 døde efter COVID-19 vacciner, advarer mod brug til ældre
Formue
Bullish eksperter? Derfor får vi ikke et januar rally i år
Samfundsansvar
AkademikerPension hæver barren for aktivt ejerskab
Formue
Analytikerne udpeger her 43 danske udbytte-aktier i 2021
Finans
Venture: Nyt marked for salg af ejerandele med kæmperabat
Samfundsansvar
Sasja Beslik: Danske virksomheder langt fra Parisaftalens klimamål
Ledelse
Mærsk går enegang, udskyder grøn flådefornyelse og satser på cash flow
Finans
First North-rådgivere: De har haft succes, og de har haft fiasko

Seneste nyt

Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Investorenes dilemma, incitamentsordninger og nye EU-regler
Samfundsansvar
EU Sustainable Finance truer den danske ledelsesmodel
Samfundsansvar
Store forskelle i landes tilgang til grøn finanspolitik
Ledelse
Trends 2021: Danske Largecap lagde i 2020 byggeklodser til nye strategier
Formue

ØU Trader: Økonomisk Ugebrevs Portefølje slutter 2020 med +44%, 7%-point bedre end markedet

Økonomisk Ugebrevs Portefølje slutter 2020 med et afkast på 44 % – mod  afkastet i Copenhagen Benchmark på 36,9%. Altså godt syv procentpoint bedre end benchmark. Ca. 70 procent…

Aktuel artikelserie

KlimaBarometer for Dansk Økonomi

KlimaBarometeret er en konjunkturindikator, der følger bæredygtige udvikling i Danmark. Barometeret viser udviklingen på baggrund af tre underliggende indikatorer: 1: Bæredygtig Forbrugeradfærd, 2: Den Grønne Energiomstilling og 3: Investeringer i Klima og Miljø. Barometeret sammenlignes

Andre artikelserier

KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Sustainable Finance
Samfundsansvar
Pensionsselskaber har milliarder investeret i globale selskaber, som ignorerer klima
Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til
Ledelse
MT Højgaard næsten i mål med turn around: Problemprojekter tæt på afviklet
Formue
Waturu ejere forsøger ny børsnotering, denne gang i Norge
Finans
Engelsk crowdfunding-platform på vej med seks danske startups
Ledelse
NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden
Samfundsansvar
Exxon offentliggør scope 3-emissioner for første gang
Ledelse
Få gratis adgang til Bestyrelsesguiden med 700 artikler om Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formue
Langers Skarpe: Sådan gik det mine fem vinderaktier 2020, udpeget primo januar 2020
Ledelse
2021: Her er årets Temaer, Surveys og Kortlægninger i Økonomisk Ugebrev Ledelse
Finans
Temaer 2021: Her er årets temaer og brancheanalyser i ØU Finans
Samfundsansvar
2020 blev rekordår for bæredygtige fonde
Finans
Provinsbanker i fusionsspillet fik aktieplusser i 2020, stort set resten dykkede

Seneste nyt

Finans
Tema: Store skadesforsikrings selskaber smadrer de fleste mindre selskaber
Finans
Bagmænd bag store forsikringskonkurser i gang med nyt forsikringseventyr

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Ny lov og nye bekendtgørelser om klimatilpasning
Hårde straffe for misbrug af COVID-19-hjælpepakker
COVID-19: Mulighed for afholdelse af elektronisk generalforsamling i 2021
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X