Samfundsansvar

Boganmeldelse: Økonomisk model snyder os

Joachim Kattrup

onsdag 07. februar 2018 kl. 12:30

Økonomer, politikere og velhavere har ført befolkningen bag lyset de seneste årtier ved at bakke op om en økonomisk model, der siger, at fri konkurrence, markedskræfter, minimalstat og ulighed skaber størst mulig vækst og fremgang for alle. Denne model, economism, gavner kun de få, og den skaber lavere vækst, end hvis man tager hensyn til alle faktorer i samfundet og sikrer en bedre fordeling af værdierne. Sådan lyder budskabet fra den amerikanske juraprofessor og økonomikritiker James Kwak fra University of Connecticut.

I sin bog ”Economism” med undertitlen ”Bad Economics and the Rise of Inequality” giver han nutidens alment accepterede model det glatte lag. Så mange læsere vil nok straks kalde ham marxist, socialist, grøn eller religiøs – med hans påstand om, at større hensyntagen til alle i et samfund vil give et bedre liv for alle.

Men hans bog er en tanke værd, og man kan ikke ignorere hans benhårde kritik af de eksisterende forhold. Han skrotter ikke de grundlæggende principper for økonomien. Og han erkender, at der aldrig har været så megen velstand i verden som nu. Men hans pointe er, at udviklingen for de fleste kunne have været meget bedre, hvis der ikke blev brugt en model, som systematisk har samlet langt de fleste værdier hos en lille elite.

En elite, som tilmed har fået en overvældende politisk magt, som så igen snører flertallet og ophober endnu mere værdi i toppen af samfundet – som eksempelvis med den seneste amerikanske skattereform og angrebet på Barack Obamas sundhedsreform.

Dét, han kalder economism, er nogle økonomiske ideer og modeller – eller påstande – som gradvist voksede frem i efterkrigstiden med Friedrich Hayek og Milton Fridman som de vigtigste fortalere. De dannede grundlag for Margaret Thatchers og Ronald Reagans politik, og de kom til sidst til at danne skole på universiteter, i politik og i pressen.

Filosofien er den enkle, at voksende skatter fører til mindre indtjening, færre investeringer og færre jobs. Altså drejer det sig om at skære skatterne ned og begrænse staten og alle reguleringer, så markedet bliver frit. Hovedpunktet i economism er, at den har udviklet en særdeles enkel og let forståelig model, som enhver kan forstå. Den er bare ikke rigtig, skriver han.

De rigeste én procent har langt større værdier end nogensinde bortset fra en periode i 1920’erne, mens den gennemsnitlige amerikanske familie kun har otte procent mere end i begyndelsen af 70’erne

USA havde størst vækst i et par årtier efter krigen, og da var skatterne for private og virksomheder langt højere end i dag. I 50’erne havde den typiske direktør i et stort firma en løn, der var 20 gange så stor som gennemsnitslønnen for de ansatte. I dag tjener direktører 200 gange så meget. De rigeste én procent har langt større værdier end nogensinde bortset fra en periode i 1920’erne, mens den gennemsnitlige amerikanske familie kun har otte procent mere end i begyndelsen af 70’erne. Det er gået helt galt efter finanskrisen, der skyldes mange års dereguleringer og smarte finansieringsformer, der ikke gavner de fleste, kun økonomiens elite.

Økonomien fungerer ikke som hævdet, nemlig efter udbud og efterspørgel, da mange mekanismer typisk sættes ud af kraft. Medarbejderne og fagforeningerne har ikke den magt, de havde tidligere. De får ikke den andel af værdiskabelsen, de måske er berettiget til. Der er ikke et frit marked, når Microsoft, Facebook og Google opnår markedsdominans og sætter sig på en stor andel af indtjeningen for computere, internettet og annoncemarkedet sammen.

Den herskende økonomiske model er simpelthen for letkøbt, lyder budskabet. Den svarer til studiet for første års økonomistuderende, mener James Kwak, der henviser til et studie hos Den internationale Valutafond (IMF), der viser, at højere ulighed fører til lavere vækst, og at større omfordeling ikke har nogen virkning på vækst. En reduktion af uligheden vil føre til en større kage for alle og dermed skabe en mere vedvarende vækst og velstand.

Ulighed risikerer at føre til monopoler, men de ender altid med at blive selvødelæggende. Derfor er det nødvendigt at have en statsmagt, der kan regulere. For at komme economism til livs er det nødvendigt at lave en ny idé eller fortælling, der lægger vægt på et rigt menneskeliv og ikke bare økonomisk rigdom, hvor de ophobede rigdomme bruges bredt til gavn for flest mulige. Det vil ikke hæmme den økonomiske dynamik, tværtimod, skriver James Kwak.

Hugo Gaarden

James Kwak, Economics, 237 sider, Pantheon, 15,24 dollar plus forsendelse hos Amazon.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Samfundsansvar

Klimabarometer for Danmark tæt på bedste score nogensinde

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars KlimaBarometer viser en meget positiv tendens for fjerde kvartal 2020. Hvor erhvervstilliden under COVID-19 krisen dalede kraftigt frem mod sommeren men efterfølgende vandt meget af det…
Samfundsansvar
Danske investorer sætter støtte til amerikanske politikere på dagsordenen
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Væsentlighed for ESG-risk, specifikke klimaoplysninger, virksomhedens modstandsdygtighed og ESG på obligationsmarkedet
Finans
Bankekspert: Bankerne overkapitaliserede, ”sparer op” til kæmpeudbytter næste år
Samfundsansvar
A.P. Møller Holding øjner gennembrud for grønne børsnoteringer
Aktieugebrevet Invest Logo
Formue
Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32 % i 2020
Formue
Norwegian afslører detaljer i redningsplan: Her er vores opdaterede kursmål
Ledelse
Norsk Legemiddelverket: 23 døde efter COVID-19 vacciner, advarer mod brug til ældre
Samfundsansvar
AkademikerPension hæver barren for aktivt ejerskab
Formue
Bullish eksperter? Derfor får vi ikke et januar rally i år
Formue
Analytikerne udpeger her 43 danske udbytte-aktier i 2021
Finans
Venture: Nyt marked for salg af ejerandele med kæmperabat
Samfundsansvar
Sasja Beslik: Danske virksomheder langt fra Parisaftalens klimamål
Ledelse
Mærsk går enegang, udskyder grøn flådefornyelse og satser på cash flow
Finans
First North-rådgivere: De har haft succes, og de har haft fiasko

Seneste nyt

Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Investorenes dilemma, incitamentsordninger og nye EU-regler
Samfundsansvar
EU Sustainable Finance truer den danske ledelsesmodel
Samfundsansvar
Store forskelle i landes tilgang til grøn finanspolitik
Ledelse
Trends 2021: Danske Largecap lagde i 2020 byggeklodser til nye strategier
Formue

ØU Trader: Økonomisk Ugebrevs Portefølje slutter 2020 med +44%, 7%-point bedre end markedet

Økonomisk Ugebrevs Portefølje slutter 2020 med et afkast på 44 % – mod  afkastet i Copenhagen Benchmark på 36,9%. Altså godt syv procentpoint bedre end benchmark. Ca. 70 procent…

Aktuel artikelserie

KlimaBarometer for Dansk Økonomi

KlimaBarometeret er en konjunkturindikator, der følger bæredygtige udvikling i Danmark. Barometeret viser udviklingen på baggrund af tre underliggende indikatorer: 1: Bæredygtig Forbrugeradfærd, 2: Den Grønne Energiomstilling og 3: Investeringer i Klima og Miljø. Barometeret sammenlignes

Andre artikelserier

KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Sustainable Finance
Samfundsansvar
Pensionsselskaber har milliarder investeret i globale selskaber, som ignorerer klima
Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til
Ledelse
MT Højgaard næsten i mål med turn around: Problemprojekter tæt på afviklet
Formue
Waturu ejere forsøger ny børsnotering, denne gang i Norge
Finans
Engelsk crowdfunding-platform på vej med seks danske startups
Ledelse
NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden
Samfundsansvar
Exxon offentliggør scope 3-emissioner for første gang
Ledelse
Få gratis adgang til Bestyrelsesguiden med 700 artikler om Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formue
Langers Skarpe: Sådan gik det mine fem vinderaktier 2020, udpeget primo januar 2020
Ledelse
2021: Her er årets Temaer, Surveys og Kortlægninger i Økonomisk Ugebrev Ledelse
Finans
Temaer 2021: Her er årets temaer og brancheanalyser i ØU Finans
Samfundsansvar
2020 blev rekordår for bæredygtige fonde
Finans
Provinsbanker i fusionsspillet fik aktieplusser i 2020, stort set resten dykkede

Seneste nyt

Finans
Tema: Store skadesforsikrings selskaber smadrer de fleste mindre selskaber
Finans
Bagmænd bag store forsikringskonkurser i gang med nyt forsikringseventyr

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Ny lov og nye bekendtgørelser om klimatilpasning
Hårde straffe for misbrug af COVID-19-hjælpepakker
COVID-19: Mulighed for afholdelse af elektronisk generalforsamling i 2021
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X