Den socialdemokratiske europaparlamentariker Jeppe Kofod fik mere end han forventede i onsdagens afstemning i Europa-Parlamentet om ”forslag til henstilling til Rådet og Kommissionen” på baggrund af Panama Paper skandalen i 2016. Yderligere fokus på gennemsigtighed er, ifølge Jeppe Kofod, omdrejningspunktet for de fleste centrale områder, der bl.a. kan føre til øgede krav til de såkaldte selvregulerende industrier – herunder revisorer, advokater, formueforvaltere.
Interview: Debatten og afstemningen onsdag i Europa-Parlamentet skete i lyset af drabet få dage forinden på den maltesisk journalist Daphne Caruane Galizia. Hun var aktiv i det internationale konsortium for undersøgende journalister – ICIJ – som sørgede for at offentligheden fik kendskab til den hidtil største sag om skattely og aggressiv skatteplanlægning, hvor bl.a. Nordea var direkte indblandet.
Vi vil gerne have stærkere reguleringer, så aktørerne ikke blot kan forlade sig på code of conduct (etiske retningslinjer) eller henvisning til god almindelig etik, når der observeres suspekte transaktioner
Om det var omstændigheden til, at den danske europaparlamentariker Jeppe Kofod (S), der står bag forslagene, efterfølgende overfor Økonomisk Ugebrev Ledelse vurderer, at de vedtagene ændringsforslag trækker i en mere proaktiv udgave end de oprindelige er uvist. Under alle omstændigheder er han godt tilfreds med resultatet, der på sigt bl.a. vil betyde skærpede krav til de såkaldte selvregulerende industrier – revisorer, advokater, formueforvaltere og andre rådgivere – hvis forslagene politisk kan få opbakning i lovarbejdet.
”Formuleringerne blev strammet op i forhold til de selvregulerende industrier. Vi vil gerne have stærkere reguleringer, så aktørerne ikke blot kan forlade sig på code of conduct (etiske retningslinjer) eller henvisning til god almindelig etik, når der observeres suspekte transaktioner. De strukturer, der i dag findes, fungerer ikke i praksis. Vi har lagt op til fælles og bedre regler i Europa, og det kom igennem. Men det resultat bliver formentligt udfordret til plenarafstemningen, når samtlige EU-parlamentets medlemmer skal stemme om de konkrete forslag, fordi der er meget forskellige traditioner og regler i de forskellige lande,” siger Jeppe Kofod.
Forslagene lægger op til, at de selvregulerende industrier bliver underlagt et ”passende tilsyn og en statskontrolleret regulering”, som anbefales effektueret gennem bl.a. ”etablering af flere incitamenter” til at overholde regler, ”en offentlig ydmygelsesordning”, strengere sanktioner og en EU-certificeringsordning som et bærende krav for skatterådgivning.
Forslagene blev debatteret intenst, hvor især de borgelige politikere, ifølge Jeppe Kofod, stejlede på de øgede krav om rapportering, kontrol og transparens for rådgiverne. ”Politisk har forslagene rykket sig i den retning jeg gerne vil have. Men de borgelige vil naturligvis forsøge at få flere af deres ting inddraget i det videre arbejde. De har efter min vurdering ikke gjort deres arbejde ordentligt, men vi er klar til at indgå kompromiser. Bundlinjen er, at der kommer ændringer, men grundteksten vil være den samme,” siger Jeppe Kofod.
Forslag om mere rapportering, kontrol og øgede sanktionsmuligheder er nu op til Kommissionen at formulere i mere konkrete retningslinjer. ”Det drejer sig om, at der for nuværende er for mange incitamenter til at etablere koncernstrukturer, der kan konflikte med lovgivningerne, og det skal laves om til det omvendte. Fx er det vigtigt, når man laver offshore strukturer, at der indrapporteres hvad den økonomiske substans præcis er, og hvorfor man i det hele taget etablerer strukturen. Skatterådgivere kan i dag være mange forskellige ting, og her mangler en certificering, som kan sikre at standarder og lovgivning følges ensartet i rådgivningen på europæisk niveau,” siger Jeppe Kofod.
Et andet væsentlig problem, som bl.a. forskeren Brooke Harrington på imponerende vis har beskrevet i bogen ”Capital without Borders – Wealth Managers and the One Percent” (læs anmeldelse her) er, at lempelige skatteregler på forskellige vis benyttes som værktøj til at tiltrække kapital og virksomheder. Irland og Luxembourg er eksempler på dette i Europa. Spørgsmålet er om denne underliggende problemstilling ikke overskygger de mange forslag fra Jeppe Kofods udvalg?
”Det er her afgørende, at vi får – og det er det vi lægger op til – en rapportering der forklarer koncernstrukturers økonomiske formål, så det vil fremgå, at det ikke er aggressiv skatteplanlægning. Konkurrencen mellem staterne er mere problematisk, idet nogle lande vel har og har haft forretningsmodeller, der understøtter skattespekulation, fordi det fremmer det enkelte lands vækst og økonomi. Det er afgørende, at der lægges politisk pres på de lande, som praktiserer den form for politik,” siger Jeppe Kofod.
