Samfundsansvar

Forskning: Reel lækagerisiko fra CO2-skat er overdrevet

Joachim Kattrup

fredag 20. marts 2020 kl. 14:22

Både Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Metal og andre har været hurtigt ude med kraftige advarsler om Klimarådets anbefaling om en CO2-skat på 1.500 kroner pr. CO2 ton udledt.

Det vil medføre lækage, hvor udledningerne blot stiger i udlandet, eller virksomheder og produktion forsvinder ud af landet, lyder kritikken.

Men interesseorganisationernes automatreaktioner taler stik imod studier af erfaringer fra EU-kvotesystemet og den svenske CO2-skat. De viser, at det i praksis er meget svært at finde belæg for store lækagekonsekvenser.

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Metal har kraftig advaret mod store lækagekonsekvenser ved indførelsen af en dansk CO2-skat. Men både analyser fra Copenhagen Economics og en lang række andre undersøgeler af lækagerisikoen ved indførelse af CO2-skat fastslår, at der ikke er empiriske erfaringer for, at det vil medføre CO2-lækage.

Interesseorganisationerne kan altså ikke sandsynliggø-re ud fra erfaringer, at danske virksomheder vil forsvinde ud af landet, eller at andre lande blot vil overtage produktionen med efterfølgende stigende CO2-udledninger på globalt niveau.

Undersøgelserne bygger på erfaringer fra bl.a. EU’s kvotesystem samt Sverige og Frankrig, der begge har indført CO2-skatter.

Sverige indførte for eksempel helt tilbage i 1990 en CO2-skat, der også indeholdt kompensationer til de særligt ramte industrier. Siden CO2-skatten blev indført, er BNP steget med 75 procent, og CO2-emissionerne faldet med 26 procent (indeks 100 = 1990).

Udvikling i Sverige, BNP og CO2, med CO2-skat siden 1990.

“Grafen er en illustration af, at det faktisk er muligt at kombinere økonomisk vækst med reduktion af emissioner. Hovedparten af emissionsreduktionerne har fundet sted i sektorer med fuld kulstofafgift. Således kan du sige, at den lavere sats for industrien indtil 2018 har været en forudsætning for, at dette kan ske,” siger Senior Advisor i det svenske finansministerium, Susanne Åkerfeldt med henvisning til, at kompensationer i praksis afbøder lækagerisikoen.

I en rapport fra 2019 udarbejdet af Copenhagen Economics til Klimarådet hedder det i konklusionen, at ”empiriske undersøgelser af den aktuelle kulstoflækage-rate kan ikke bruges til at vurdere risikoen i fremtiden.”

 

empiriske undersøgelser af den aktuelle kulstoflækage-rate kan ikke bruges til at vurdere risikoen i fremtiden.

 

Konklusionen peger dermed i to retninger. For det første kan man ikke i undersøgelser af lignende sager, fx i EU’s kvotesystem eller erfaringer fra Sverige, finde vidnesbyrd om lækage.

For det andet kan man slet ikke sammenligne lækagerisikoen i nye ordninger, idet mange faktorer spiller ind, samt det forhold at ordningerne typisk vil være indrettet forskelligt.

”Der er ikke stærke empiriske data for, at et system med meget lave priser og betydelig kompensation har ført til lækage i de ti år, hvor man har data. Der er modsat meget stærk argumentation for at lækage fremadrettet vil blive betydelig med højere priser, med mindre man fastholder og løbende vedligeholder kompensationsmekanismer,” oplyser partner i Copenhagen Economics, Sigurd Næss-Schmidt.

Fra Dansk Erhverv anerkender man, at det i praksis er svært at konkludere konkret, og håber at man i Danmark vil følge den politiske tradition med kompensationer.

”Carbon leakage er belyst af flere – bl.a. det Miljøøkonomiske Råd i 2019, så det er forholdsvist veldokumenteret. Heldigvis har man politisk i praksis ofte undladt national beskatning, som blot flytter virksomheder ud af landet – eller man har indført gennemarbejdede forslag, hvor der fra starten er taget højde for carbon leakage og EU’s statsstøtteregler, som fx EU’s CO2 kvotesystem. Den politiske tradition håber vi selvfølgelig man holder fast i,” siger klima- og energichef I Dansk Erhverv, Ulrich Bang.

I en rapport fra 2018 fra European Climate Initiative (EUKI) finansieret af det tyske miljøministerium (BMU) konkluderes ligeledes, at det er meget svært at vurdere lækagerisikoen på baggrund af svenske erfaringer alene på baggrund af afgiften, idet en lang række andre elementer også spiller afgørende roller.

”Det er svært at estimere, om CO2-afgiften har forårsaget kulstoflækage, da der er så mange andre faktorer (f.eks. arbejdsløn), der forklarer bevægelsen af energiintensiv produktion til andre lande,” konkluderer rapporten.

Samtidig peger rapporten også på, at kompensationer anses at være afgørende for at minimere lækagerisikoen, sådan som Klimarådets rapport også forslår.

Dansk Industri og Dansk Metal er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline. Eventuelle kommentar herfra vil blive tilføjet. 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Aktieugebrevet Invest Logo
Formue

Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32 % i 2020

AktieUgebrevet Invest er en anderledes investeringsfond, der grundlæggende følger porteføljen i Økonomisk Ugebrev Formue. Fonden gav i 2020 et afkast på 32 procent. Udgangspunktet er en meget forsigtig investeringsstrategi:…
Formue
Norwegian afslører detaljer i redningsplan: Her er vores opdaterede kursmål
Ledelse
Norsk Legemiddelverket: 23 døde efter COVID-19 vacciner, advarer mod brug til ældre
Samfundsansvar
AkademikerPension hæver barren for aktivt ejerskab
Formue
Bullish eksperter? Derfor får vi ikke et januar rally i år
Formue
Analytikerne udpeger her 43 danske udbytte-aktier i 2021
Finans
Venture: Nyt marked for salg af ejerandele med kæmperabat
Samfundsansvar
Sasja Beslik: Danske virksomheder langt fra Parisaftalens klimamål
Ledelse
Mærsk går enegang, udskyder grøn flådefornyelse og satser på cash flow
Finans
First North-rådgivere: De har haft succes, og de har haft fiasko
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Investorenes dilemma, incitamentsordninger og nye EU-regler
Samfundsansvar
EU Sustainable Finance truer den danske ledelsesmodel
Samfundsansvar
Store forskelle i landes tilgang til grøn finanspolitik
Ledelse
Trends 2021: Danske Largecap lagde i 2020 byggeklodser til nye strategier
Samfundsansvar
Pensionsselskaber har milliarder investeret i globale selskaber, som ignorerer klima

Seneste nyt

Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til
Ledelse
MT Højgaard næsten i mål med turn around: Problemprojekter tæt på afviklet
Formue
Waturu ejere forsøger ny børsnotering, denne gang i Norge
Life Science

GENMAB – mod nye højder i det nye år!

Forventningerne til dette års ASH-konference var skyhøje, men der blev leveret som ventet, og der er nu linet op til et kapløb mellem Genmab og Roche indenfor de bi-specifikke…

Aktuel artikelserie

Ny artikelserie

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl

Andre artikelserier

Ny artikelserie
ESG analyser
Sustainable Finance
Finans
Engelsk crowdfunding-platform på vej med seks danske startups
Ledelse
NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden
Samfundsansvar
Exxon offentliggør scope 3-emissioner for første gang
Ledelse
Få gratis adgang til Bestyrelsesguiden med 700 artikler om Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formue
Langers Skarpe: Sådan gik det mine fem vinderaktier 2020, udpeget primo januar 2020
Ledelse
2021: Her er årets Temaer, Surveys og Kortlægninger i Økonomisk Ugebrev Ledelse
Finans
Temaer 2021: Her er årets temaer og brancheanalyser i ØU Finans
Samfundsansvar
2020 blev rekordår for bæredygtige fonde
Finans
Provinsbanker i fusionsspillet fik aktieplusser i 2020, stort set resten dykkede
Finans
Tema: Store skadesforsikrings selskaber smadrer de fleste mindre selskaber
Finans
Bagmænd bag store forsikringskonkurser i gang med nyt forsikringseventyr
Finans
Månedsstatus: Kapitalfonde køber op i højt tempo trods corona
Formue
ØU Trader: Økonomisk Ugebrevs Portefølje slutter 2020 med +44%, 7%-point bedre end markedet
Samfundsansvar
Ny rapport: Aktuel oversigt over kontroversielle investeringer fra Xklude

Seneste nyt

Formue
Matas’ muligheder som vækstaktie undervurderes
Formue
cBrain: Børsens dyreste aktie og et godt køb

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Ny lov og nye bekendtgørelser om klimatilpasning
Hårde straffe for misbrug af COVID-19-hjælpepakker
COVID-19: Mulighed for afholdelse af elektronisk generalforsamling i 2021
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X