Klimaplan skaber tvivl om aftale med Aalborg Portland

Aalborg Portlands CEO, Michael Lundgaard Thomsen, er ikke glad for regeringens udspil til en grøn skattereform, der vil koste virksomheden 76 mio. kr. om året. Aalborg Portland mener, at have indgået en uformel aftale med regeringen, der sikrer at cementvirksomhedens konkurrenceevne ikke forringes. Michael Lundgaard Thomsen kan have en pointe, skriver redaktør Joachim Kattrup i denne analyse.

Regeringens forslag til en grøn skattereform ligner et uformelt brud med en separat klimaaftale, som regeringen indgik tidligere på året med Aalborg Portland.

Dokumenter, Økonomisk Ugebrev har fået aktindsigt i, viser, at Aalborg Portland ønskede, at aftalen eksplicit formulerede, at cementvirksomhedens konkurrenceevne ikke blev ramt af klimainitiativer. Regeringen afviste, men Økonomisk Ugebrev erfarer, at regeringen lod Aalborg Portland forstå, at det i henhold til klimaloven under alle omstændigheder var gældende for virksomheden.

Ifølge CEO Michael Lundgaard Thomsen vil regeringens forslag til en ny grøn skattereform koste cementvirksomhedens 76 mio. kr. om året. Og det var ikke aftalen og antageligt en af forklaringerne på, at Michael Lundgaard Thomsen de seneste dage har kritiseret regeringens udspil i medierne. I klimaloven står meget tydeligt, at klimaindsatsen ikke må forringe konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv.

Men det gælder som en samlet betragtning i et makro-økonomisk perspektiv. Hvis én virksomhed taber på klimaindsatsen, mens en anden vinder tilsvarende, vil det være i overensstemmelse med klimalovens formuleringer. Beskyttelse mod tab af konkurrenceevne gælder således ikke for en konkret virksomhed.

Men det er præcis opfattelsen hos Aalborg Portland. Og med god grund. Under forhandlingerne med regeringen om ”Samarbejdsaftale om at sænke udledningen af drivhusgasser fra den danske cementproduktion” forsøgte Aalborg Portland at få indskrevet, at CO2-reduktionsforpligtelserne var betinget af ”de rette rammevilkår, som ikke forringer konkurrenceevnen.” Det viser dokumenter, Økonomisk Ugebrev har fået aktindsigt i.

Betingelsen er taget ud af den endelige aftaletekst og blev umiddelbart også afvist af regeringen. Men Økonomisk Ugebrev erfarer, at der efter Aalborg Portlands opfattelse er en indbyrdes forståelse mellem Aalborg Portland og regeringen om, at regeringens tiltag ikke må koste Aalborg Portland på konkurrenceevnen.

De generelle formuleringer om beskyttelse af erhvervslivets konkurrencerne og arbejdspladser i klimaloven gælder altså helt konkret for Aalborg Portland, hvis man spørger Michael Lundgaard Thomsen. Andet ville ved nærmere eftertanke også være bemærkelsesværdigt. Hvorfor indgå en aftale om forhold, der allerede er reguleret i lovgivningen, og som ikke forpligter parterne hverken mere eller mindre? Til flere medier har Aalborg Portlands CEO Michael Lundgaard Thomsen da også givet udtryk for, at forslaget om en grøn skattereform ikke får Aalborg Portland til at rykke sig en centimeter i forhold til at begrænse sine CO2-udledninger. Og det er en ganske rationel holdning, når nu CEO Michael Lundgaard Thomsen mener, at han har en aftale med regeringen om, at Aalborg Portlands konkurrenceevne er fredet.

”Det, der sker nu, er, at der ikke er noget incitament til at vælge et mere grønt brændsel. Uanset om vi vælger kul eller naturgas, bliver de begge belagt med den samme afgift”, udtalte Michael Lundgaard Thomsen til Berlingske Business umiddelbart efter regeringen havde fremlagt sit forslag til en grøn skattereform, der sigter mod at beskatte alle energiformer.

Men Michael Lundgaard Thomsen spiller også selv komedie. For cementindustriens største CO2-problem handler slet ikke om energiformen, hvor der allerede findes realistiske løsninger – om end de er dyre og besværlige. Problemet handler om de CO2-emissioner, der frigives under produktionen gennem den kemiske proces, som bearbejder kridtet. Den udgør op til to tredjedele af de samlede CO2-udledninger. Der findes ikke teknologier, der for alvor kan fjerne udledningerne fra produktionen. Det er også forklaringen på, at samtlige cementproducenter i verden ikke lover mere end 30-35 procent i CO2-reduktioner – altså hovedsageligt fra energiformen og ikke fra produktionsprocessen. Bedste på bud på en løsning på de såkaldte procesemissioner fra produktionen er lige nu CO2-fangst og -lagring. Problemet – for både regeringen og Aalborg Portland – er bare, at forretningsmodellen for CO2-fangst og lagring ikke eksisterer.