Virksomheder begrænses af rigide regler fra at indgå klimapartnerskaber med kommuner. I Hørsholm kommune tilbød biotekvirksomheden Gubra at dele kommunens regning på køb af CO2-kompensationer.
Men Ankestyrelsen vurderer, at CO2-kompensationen ikke kommer Hørsholm-borgerne til gavn, og har erklæret partnerskabet for ulovligt.
Biotekvirksomheden Gubra har henvendt sig til Hørsholm Kommune og forslået et offentlig-privat partnerskab om at gøre kommunen CO2-neutral. Forslaget var at dele regningen på CO2-kompensationer (også kaldet carbon-offset) fra kommunens udledninger af drivhusgasser og derfra løbende jagte tiltag, som konkret reducerer i udledningerne.
Partnerskabet ville betyde, at Hørsholm Kommune i samarbejde med Gubra kunne kalde sig CO2-neutral allerede i det første år for samarbejdet. Den delte regning for CO2-kompensationer ville falde i takt med, at kommunen fremadrettet fandt konkrete CO2-reduktioner, idet kompensationsbehovet ville blive tilsvarende mindre.
Det lyder som en god ”win-win” OPP historie for både Hørsholm Kommune, Gubra og klimaet, der samtidig kunne virke som et forbilledligt eksempel på verdensmål 17 om ”partnerskab for handling” eller et kommunalt udtryk for regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet.
Men projektet blev stoppet af reglerne om Kommunalfuldmagten. Ifølge Ankenævnets afgørelse er det ikke indenfor rammerne af kommunalfuldmagten at købe carbon-offset. Det er med andre ord ulovligt for kommuner at indgå partnerskabsaftaler med virksomheder om køb af carbon-offset.
Tanken var så at foretage faktiske CO2-besparende tiltag løbende, og dermed kunne vi over de næste par år reducere i kompensationerne. Men loven tillader ikke den model
”Virksomheden kom til os med ideen om i fællesskab at købe CO2-kompensation, så kommunen kunne være CO2-neutral allerede nu. Tanken var så at foretage faktiske CO2-besparende tiltag løbende, og dermed kunne vi over de næste par år reducere i kompensationerne. Men loven tillader ikke den model, og det har vi nu ankestyrelsens ord på. Det respekterer vi naturligvis, selvom det er ærgerligt”, siger konservativ borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved.
I ankestyrelsens afgørelse fremgår det, at køb af carbon-offset, fx ved skovbeplantning i udlandet ”ikke vil nedbringe CO2-udledningen i kommunen, men derimod et andet sted i verden, og at kommunen således ved køb af carbonoffset varetager en opgave, der alene eller i det væsentlige kan anses for at være af interesse for borgere uden for kommunen.”
Videre hedder det i afgørelsen, at ”det forhold, at købet af carbon-offset efter kommunens oplysninger sker som led i en større klimastrategi (…) udgør efter Ankestyrelsens vurdering ikke en sådan interesse, at lokalitetsprincippet kan fraviges.”
Med andre ord vurderer ankestyrelsen, at kommuners klimatiltag skal ske indenfor kommunegrænsen – også selvom det kan virke som en katalysator for at få andre til at gøre mere. Og det ærgrer borgmesteren.
”Selvom vi har ambitioner for klimaresultater gennem partnerskaber med erhvervslivet, oplever vi også, at mange regler slet ikke er indrettet til at give kommunen den mulighed. Det gør det meget svært at etablere OPP med de virksomheder i kommunen, der kan bidrage med både ressourcer og økonomi. Projektet med CO2-kompensation var ellers en god mulighed for at få andre virksomheder med”, siger Morten Slotved.
Adm. direktør Henrik Blou i Gubra, som i øvrigt allokerer ti procent af sit overskud til bæredygtige formål, mener, at klimapartnerskaber med kommunen rummer et stort potentiale, og han fortsætter med at søge muligheder for OPP projekter med fokus på klima.
”Vi tror, at der er mange muligheder men reglerne synes ikke at understøtte dette ellers fornuftige klimatiltag. Vi taler videre med kommunen om hvilke muligheder vi nu har for at bidrage til at stoppe klimaforandringerne og afværge yderligere skader i biodiversiteten, som er vores primære fokus på den bæredygtige agenda”, siger Henrik Blou.
Hørsholm Kommune har også måtte stoppe opsættelsen af et solenergianlæg i kommunens idrætspark. Energistyrelsen opfatter nemlig elproducerende solcelleanlæg som elværker.
”Hvis vi skal opsætte solpaneler på en af kommunens bygninger, må vi ifølge loven ikke distribuere overskudsstrømmen videre til andre af kommunens organisationer. Det vil kræve, at kommunen etablerer et elselskab, men det er ikke en opgave for kommunen. Jeg forstår godt de konkurrencehensyn, som loven beskytter, men det er meget svært at forklare borgere, der gerne vil bo i en grøn kommune”, siger Morten Slotved.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
