Regeringens klimalov rummer både en ambition om at være foregangsland og et krav om, at det ikke må koste vækst eller arbejdspladser. Opgaven er sendt videre til erhvervslivet, og slagsmålet om fordelingen af regningen mellem stat og erhvervsliv er i fuld gang.
Det illustreres på bedste vis af forskellige vurderinger af risikoen for lækage, der betyder stigende udledninger af drivhusgasser i udlandet, fordi produktionen i Danmark afgiftsbelastes og derfor lukker eller udflyttes.
Klimarådet og tænketanken Kraka vurderer i deres forslag om CO2-skat henholdsvis, at ”lækageproblematikken i høj grad er adresseret”, og at der er ”fokus på at begrænse omfanget af kulstoflækage.”
Helt modsat mener Aalborg Portland, på baggrund af beregninger fra tænketanken AxcelFuture, at forslagene kan koste dem op mod 1,5 mia. kroner.
Det vil medføre, at cementproduktionen flyttes og øger CO2-udledingerne i udlandet. Både Kraka og Klimarådet foreslår, at indføre et bundfradrag på 80 procent til CO2-intensive virksomheder for at kompensere for lækage, hvis afgiften indføres.
Bundfradraget nedskrives lineært frem mod 2050 for at give virksomhederne tid til at omstille sig. Men det er ikke nok, mener Aalborg Portland.
”CO2-afgiften, som først Kraka og senere Klimarådet foreslog, er svær for os at gennemskue for de mange forudsætninger herunder bundfradrag. Men vi har set en beregning, som AxcelFuture lavede om os med afsæt i Krakas forslag. Og i alle de scenearier, som de regnede på, ville vi øjeblikkeligt gå i stort minus – også i 2030 med reduktioner,” siger Thomas Uhd, Head of Sustainability & External Relations hos Aalborg Portland.
Problemet for en cementproducent er, at to tredjedele af CO2 udledningerne sker fra selve cementproduktionen. Løsningen på det problem kunne være CO2-lagring eller CO2-fangst, som bl.a. også Klimarådet anbefaler, men det er meget dyre løsninger.
Beregningerne fra tænketanken AxcelFuture viser, at hvis Aalborg Portland i 2030 skal være CO2-neutral via CO2-lagring eller CO2-fangst vil det kræve meget store investeringer, der ifølge Aalborg Portland ikke vil blive fuldt kompenseret i de fremlagt planer.
CO2-afgiften vil koste os minimum 400 mio. kr. og op mod 1,5 mia. kr.
”CO2-afgiften vil koste os minimum 400 mio. kr. og op mod 1,5 mia. kr. Med et overskud i 2018 på knap 350 mio. kr., så er det ikke svært at se problemstillingen,” siger Thomas Uhd.
Som det fremgår af artiklen “Forskning: Reel lækagerisiko fra CO2-skat er overdrevet” er det svært at sammenligne lækageeffekter med lignende ordninger, som fx EU’s kvotesystem eller den svenske CO2-skat.
For det første er der alle steder indført forskellige kompensationsmodeller. Og for det andet har en lang række andre forhold indflydelse på, hvorvidt CO2-udledningerne – eller virksomhederne – flytter andre steder hen.
Forskellige antagelser giver forskellige konklusioner
Klimalovens mål om 70 procent reduktion er bindende, og regningen skal fordeles mellem staten og erhvervslivet. Derfor er regnemodellernes antagelser også helt afgørende for vurderingen af prisen – og ikke mindst hvem, der hænger på den.
Og antagelser bunder ofte i politisk eller værdimæssig overbevisning.
Forskellene fremgår tydeligt, hvis man, som Økonomisk Ugebrev har gjort, nærlæser henholdsvis Krakas og AxcelFuture antagelser. De er meget langt fra hinanden, på trods af at udgangspunktet er det samme. Derfor konkluderer de også helt forskelligt på lækagerisikoen.
”Det må forventes, at det internationale klimasamarbejde inden for EU og FN vil få stadig flere lande til at påtage sig bindende reduktionsmål. Dermed vil lækageproblematikken med tiden gradvist forsvinde,” lyder antagelsen for eksempel hos Kraka.
Læser man i AxcelFutures beregninger til Aalborg Portland antager man det helt modsatte. ”Det anses heller ikke for realistisk, at alle konkurrenter i udlandet pålægges en afgift på samme niveau, således at verdensmarkedsprisen stiger tilsvarende.” Med andre ord lægger AxcelFuture til grund, at lækageproblematikken ikke forsvinder.
Regeringen har på mange måder selv banet vejen for slagsmålet. På den ene side har regeringen formuleret, at klimaloven ikke må koste velfærd og arbejdspladser eller bremse væksten. Men læser man folketingsaftalen om klimalov fremgår det også, at ”Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats, så vi kan inspirere og påvirke resten af verden.”
Hvis Danmark skal være et foregangsland, må det betyde, at det bliver dyrere – eller i det mindste mere risikofyldt – af den simple årsag, at der ikke er modeller, vi kan kopiere.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
