Store forskelle i landes tilgang til grøn finanspolitik

Det er svært at gennemskue, hvilke lande, der reelt har givet grøn omstilling prioritet, når de alligevel skulle stimulere deres økonomier i forbindelse med krisen. Danmark ligger formelt i top i Nordeuropa. Men en analyse viser, at det vanskeligt for de investorer, der vil sætte penge i en grøn udvikling, at forstå det faktiske udkomme af de statslige bidrag.

Danmark skal vise vejen i den grønne omstilling. Denne signalværdi er igen og igen blevet fremhævet af politikerne på Christiansborg, og ser man på de beløb, der efter coronakrisens udbrud blev afsat til initiativer, der på en gang var bæredygtige og stimulerede økonomien, ser det umiddelbart også rigtigt fint ud.

Med bevillinger på næsten to pct. af BNP ligger Danmark klart over både vores nordiske nabolande og Tyskland.

Med et nærmere kig på tallene er der mindre grund til at kippe med det dannebrog. En analyse, som Swedbank har foretaget af landenes grønne bevillinger fra marts til september 2020 viser, at man lægger noget vidt forskelligt i begrebet bæredygtighed – og i øvrigt at bogholdertricks kan sløre det reelle billede.

Dermed bliver det også vanskeligt for de investorer, der vil sætte penge i en grøn udvikling, at forstå det faktiske udkomme af de statslige bidrag.

På toplinjen ligger Danmarks som nævnt suverænt i spidsen og har, målt i forhold til BNP, afsat cirka 4 gange så meget til formålet som Sverige og 2,5 gange så meget som Finland, mens Norge gennem det første halve år med corona i praksis helt undlod at blande grønne hensyn ind i de økonomiske stimuli.

Men måden, hvorpå pengene er anvendt, er vidt forskellig. I Danmark er langt det meste gået til, hvad man betegnede som fremrykkede investeringer i renoveringer af de almene boliger. Det er diskutabelt, om man overhovedet kan betegne dette som en grøn investering.

Den sparede CO2-udledning ved renoveringerne, der skal foregå over syv år, er yderst beskeden, renoveringerne skulle finde sted under alle omstændigheder, og de ville under alle omstændigheder ske med materialer og metoder, der typisk er mere energibesparende. Termen ”fremrykket” kan også give anledning til den misforståelse, at Danmark nu kommer foran med at renovere den semi-offentlige boligmasse, mens realiteten er, at den store del af bevillingen skal gå til at rydde ud i en lang venteliste.

I de andre lande indgår det naturligvis også i overvejelser om grønne investeringer, om man kan slå flere fluer med et smæk og samtidig få indhentet et efterslæb på vedligehold, og oveni det gøre sig til over for udvalgte grupper af vælgere.

Alligevel er det påfaldende, at mens investeringer i den meget energitunge transportsektor udgjorde halvdelen af bevillingerne i Sverige, Finland og Tyskland, var de helt fraværende i Danmark. Klimainvesteringer i transport dækker over bredt felt, f.eks. elektricificering af jernbaner, tilskud til at skrotte gamle biler, overgang til biofuels i brændstof og anlæg af cykelstier.

Swedbank har naturligt nok fokus på sit svenske hjemland, som man kritiserer for aldrig at være nået til at lave en samlet, strategisk plan for sin klimapolitik. Hvor svært dette er fremgår også af, at samtidig med, at man med den ene hånd støtter overgangen til klimavenlige energikilder, støtter man med den anden hånd den fortsatte brug af fossile energikilder.

I forbindelse med finansloven for 2021 udfaser Sverige skatterabatter for årligt ca. en halv mia. svenske kroner til henholdsvis brændstof til opvarmning i industrien og befordring med bil til arbejdet. Men der er meget mere at tage af – Sverige giver ifølge en opgørelse fra en NGO 39 mia. svenske kroner om året i tilskud og skatterabatter til aktiviteter med en negativ klimaeffekt.