Banker får mest PR-værdi fra Verdensmål 10 om ulighed

Danske Bank er det C25-selskab, der samlet set i 2019 fik mest presseomtale i relation til FN’s 17 verdensmål. Danske Bank får overraskende mest medieopmærksomhed på verdensmål 10 om mindre ulighed, som slet ikke er et strategisk fokus for banken.

To ud af de tre verdensmål, som Danske Bank har udvalgt som strategiske fokusområder, har svært ved at trænge igennem mediemøllen. Det viser en opgørelse, som Infomedia har udarbejdet for Økonomisk Ugebrev.

I alt 739 artikler har i 2019 på den ene eller anden måde i medielandskabet kædet Danske Bank sammen med et af de 17 verdensmål. Omsat til potentielle læsere, lyttere og seere – også kaldet reach – har Danske Bank via medierne ramt godt 107 mio. danskere fordelt over året.

Det er betragteligt mere end både Ørsted og Mærsk, som med et samlet reach på henholdsvis 79 mio. og 86 mio. potentielle medieforbrugere kommer ind på de næste placeringer på listen.

Overraskende henter Danske Bank sin topplacering i mest medieomtale fra verdensmål 10 om mindre ulighed. Verdensmål 10 er ikke blandt de tre verdensmål, som Danske Bank har udvalgt som strategiske indsatsområder i forhold til sin forretning.

Forklaringen er todelt. Dels har Danske Bank og den finansielle sektor ofte været involveret i sager, hvor ulighedsdiskussionen er repræsenteret. Det gælder for eksempel i skandalesager om hvidvask og høje toplederlønninger.

For eksempel i Finans.dk’s artikel ” Bestyrelsesformand erkender: Danske Banks hvidvaskskandale har været en fordel for os.” Her udtaler Per Christensen, best. fmd. fra Pensiondanmark, at ”vi må blive ved og ved med at holde fast i dagsordenen om ulighed. Ellers sker der aldrig forandringer.”

Også sagen om fire Danske Bank direktører på forsker-ordning med lav skatprocent er blevet vinklet på ulighed. Det gjorde bl.a. Ekstra Bladet i artiklen ” Provokeret over Danske Bank-direktørers skattefidus: Det lyder vanvittigt ”.

Danske Bank fodrer også selv ulighedsdebatten i medierne. Det skete for eksempel overfor DR, hvor Danske Bank fik god omtale i artiklen ” Økonomisk ulighed vokser markant.” Artiklen var baseret på beregninger fra Danske Bank.

Den høje mediedækning af Danske Bank i artikler om ulighed kan desuden forklares med, at Danske Banks analytikere ofte er citeret i artikler relateret til ulighed.

For eksempel i denne artikel fra Berlingske om ”Gyldne aktieår udløser firedobling af danske dollarmillionærer,” hvor privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, ”påpeger, at antallet af dollarmillionærer i Danmark ifølge undersøgelsen kan vokse, uden at uligheden stiger (…).”

Danske Bank har kun opnået relativt høj mediedækning på et af bankens i alt tre udvalgte strategiske verdensmål; Nemlig mål 13 om klimaindsats. På de to øvrige – mål 4 og 8 om henholdsvis kvalitetsuddannelse og anstændige jobs og økonomisk vækst – har pressen været meget tavs.

Man kan ikke længere tale om klassisk PR arbejde

Ifølge adm. direktør Lotte Hansen fra PR-bureauet Hansen & Ersbøll Agenda, der rådgiver om verdensmål og public affairs, har mediestrategier om samfundsansvar (CSR) ændret sig med Verdensmålenes fødsel i 2015.

”I en verdensmål-kontekst kan man ikke længere tale om klassisk PR arbejde. Det er anderledes på den måde, at det kortsigtede pressearbejde kan skade omdømmet mere end det gavner, fordi det skal underbygges af reelle forbedringer. PR-arbejdet skal i dag gå via stakeholders og mindre direkte til medierne. Det er blevet langt vigtigere, at stakeholderne finder en virksomhed troværdig,” siger Lotte Hansen.

Hos Danske Bank anerkender man, at PR arbejde i relation til Verdensmål kræver et bredere fokus via forskellige stakeholders.

”FN’s verdensmål har formået at sætte en vigtig dagsorden for erhvervslivet og samfundet. Der er ikke nogen tvivl om, at som stor finansiel institution kan og skal vi bidrage både direkte og indirekte gennem vores arbejde med kunder, partnere og leverandører,” siger Maria Simonson, der er chef for Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank.