MT Højgaards reelle indtjening ekstremt stærk i Q4

Artikelserie om MT Højgaard: Selvom den store entreprenørkoncern på papiret kom ud af årets sidste kvartal med et nulresultat, var den reelle underliggende indtjening ekstremt stærk, viser regnskabsanalyse. Ledelsen forsøger at ”sminke” det positive væk med uforklarede værdireguleringer, som under alle omstændigheder har engangskarakter. Læs ledelsens forklaring.

Begynder den fyrede CEO Torben Billmanns genopretningsplan nu for alvor at slå igennem på bundlinjen for MT Højgaard? Og det før det egentlig var planen for den nye adm. direktør Anders Heine Jensen, der tiltrådte den 1. november 2018.

Spørgsmålet får vi næppe et klart svar på. Men det er et faktum, at det alvorligt kriseramte entreprenørselskab i årets sidste kvartal i realiteten præsterede et overraskende stærkt turn around, hvor den rene cash flow fra driften (før ændring i driftskapital) blev imponerende 289 mio. kr., i forhold til 70 mio. kr. i fjerde kvartal 2017.

Billedet af den underliggende indtjening mudres dels til af de almindelige afskrivninger, men i høj grad også af meget store såkaldte ændrede ”regnskabsmæssige skøn” i årets sidste kvartal.

NYE NEDSKRIVNINGSBEHOV?

I årsrapporten oplyses det summarisk, at ”koncernens regnskab påvirkes af en ledelsesmæssig gennemgang af en række regnskabsmæssige skøn relateret til koncernens projekter og tvistsager.” Herefter henvises til yderligere oplysninger i note 2 og note 21 i regnskabet, men der oplyses intet konkret om, hvad det handler om, eller om beløbets størrelse.

Regnskabslæsere overlades dermed til deres egen fantasi. Det er uklart, om der er tale om potentielle nye nedskrivningsbehov, som ikke ønskes omtalt og konkretiseret på nuværende tidspunkt. Eller om der er tale om opbygning af en finansiel buffer til senere brug, når den nye ledelse forventes at træde mere i karakter.

Under alle omstændigheder virker det besynderligt, at de nye værdireguleringer tydeligvis søges fejet ind under gulvtæppet med en ekstremt ringe oplysningskvalitet.

Motivet bag fremgangsmåden står indtil videre hen i det uvisse. Fantasifulde hypoteser kunne være, at det stærke Q4 ikke kan være den nye CEO’s fortjeneste, da han tiltrådte den 1. november 2018. Alternativt vil en fortsat lav aktiekurs være attraktiv for Højgaard Fonden, når den i løbet af foråret skyder ny aktiekapital ind i selskabet for 400 mio. kr. og dermed får relativt flere aktier, og en større ejerandel, ved en lavere aktiekurs.

Vi har spurgt CFO Egil Mølsted Madsen om, hvad der ligger bag værdireguleringerne: ”For det første har vi væ-ret gennem bøgerne, efter Anders er tiltrådt, og set på, om nogle af de igangværende projekter kan leve op til den forventede lønsomhed. Her er der sket negative værdireguleringer. For det andet er der tvister, hvor vi har revurderet det regnskabsmæssige skøn og risikoen for tab. Også her er der sket enkelte negative værdireguleringer.”

Endelig oplyser han, at der efter den store hensættelse i tredje kvartal 2019 på MgO-vindpladesagen er sket ændrede klassifikationer i hensættelserne, som alene har påvirket enkelte poster i pengestrømsopgørelsen, og ikke den samlede pengestrøm fra driftsaktivitet. Det er dog uklart, hvordan denne ændrede postering skulle påvirke cash flow fra driften ekskl. ændringer i driftskapitalen. Ifølge Egil Mølsted skyldes det klassifikationsændringer i forhold til tredje kvartal, men det oplyses der ikke noget om i regnskabet.

SUCCESRIGE DATTERSELSKABER

Årsregnskabet for MT Højgaard er præget af en ringe informationskvalitet, hvor der ikke oplyses selvstændige regnskabstal for de meget vigtige og lønsomme datterselskaber, Enemærke & Petersen, Ajos og Lindpro. Ud fra regnskabstallene for moderselskabet (MT Højgaard uden datterselskaber) kan det udledes, at moderselskabets omsætning sidste år var 2,9 mia. kr. i forhold til datterselskabernes samlede omsætning på knap 4 mia. kr.

I moderselskabet var årets cash flow fra driften (ekskl. ændret driftskapital) minus 294 mio. kr., men samlet set plus 276 mio. kr. i datterselskaberne. Underskuddet i moderselskabet blev altså stort set dækket af overskuddet de succesfulde datterselskaber.

Alt andet lige betyder det, at hvis blot hullet i moderselskabet lukkes, så det lige kører rundt med et nul, så er der lagt op til et EBITDA-overskud på op mod 300 mio. kr.

Læs mere i artikelserien om udviklingen i Danmarks største entreprenørselskab i den kommende udgave af Økonomisk Ugebrev Finans.