Orphazyme oplyste d. 23/4 at alle patienter nu er indrulleret i arimoclomol sIBM fase 2/3 studiet omfattende 150 patienter. Selskabet fastholder derfor den tidligere udmeldte tidsplan for offentliggørelsen af interim data i første halvår 2020 og slutdata i 1. halvår 2021.
Meddelelsen er positiv og ændrer ikke på estimaterne i den tidligere udsendte analyse i januar (2/2019) med kursmål på 80 kr. Orphazyme aktien er steget 11% siden da.
Arimoclomol sIBM succes er kritisk for Orphazyme, da det vurderes til at være det vigtigste aktiv i Orphazymes’ pipeline. Det sandsynlighedskorrigerede arimoclomol sIBM peak salg (estimeret 45% sandsynlighed for succes) er knapt 2,8 mia. kr. Arimoclomol sIBM estimeres til at stå for 54% af den sandsynlighedsvægtede DCF-værdiansættelse på 102 kr. per aktie, som vi beregnede sidst.
Sandsynligheden for at arimocromol sIBM studiet falder positivt ud understøttes af opnået proof of concept i et tidligere klinisk fase 2 studie med 24 patienter. Efter 8 måneder var der i behandlingsgruppen en stabilisering af sygdomsudviklingen i 86% af patienterne mod 25% i placebogruppen.
sIBM er en neuromuskulær inflammatorisk sygdom (muskelatrofi), hvor godt 30.000 patienter i USA og EU har fået diagnosen sIBM, som primært rammer folk over 50 år. Årsagen til sygdommen er ikke helt klarlagt, men en kombination af genotype og miljøfaktorer er sandsynlig. Sygdommen medfører, at de fleste patienter har behov for kørestol 10 år inde i sygdomsforløbet. Diagnosticering baseres typisk på en fysisk undersøgelse, og der er pt. ingen effektiv medicinsk behandling af sygdommen.
Der er ikke mange potentielle konkurrenter i feltet, som bl.a. omfatter Regenerons REGN2477+REGN1033 i klinisk fase 2. Der har været adskillige fejlslagne sIBM udviklingskandidater herunder bimagrumab og rapamycin.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her




