Siden vores første kommentar på Immunovia i maj 2019 har aktien været volatil. I maj var aktien i 154 SEK og toppede omkring 180 SEK i maj og juni for derefter at erodere ned imod dagens kurs på 128 SEK. For en købsanbefaling er kursudviklingen naturligvis utilfredsstillende, men vi ser ingen grund til at ændre syn og gentager vores Købsanbefaling og kursmål 250 SEK med 12 måneders horisont.

Kigger vi på newsflowet siden maj, er den væsentligste negative nyhed, at lanceringen af den diagnostiske test imod bugspytkirtelkræft, som vi havde forventet i tidlig 2020, blev udskudt til tredje kvartal 2020. En udskydelse så sent i processen, er både skuffende og stiller spørgsmålstegn ved om det næste tidspunkt for lancering også kan udskydes.
Udskydelser og konkurrentkurs
Vi vurderer, at den skuffende kursudvikling skyldes denne øgede investorusikkerhed samt at Immunovia handles sammen med konkurrenten, amerikanske Exact Sciences, som også er faldet næsten 30% siden toppen i august og september. Det skyldes deres primært deres 2,2 mia. USD store opkøb af diagnostik-konkurrenten Genomics Health samt nogle svagheder i regnskabet for 3. kvartal.
Selv om yderligere udskydelser for Immunovia ikke kan udelukkes, vurderer vi dette som mindre sandsynligt, og ser i hovedscenariet en lancering i september. Der må forventes en høj international bevågenhed omkring, at man nu endelig kan teste for en af de værste cancerformer.
Stærke data øger troværdighed
Kigger vi dybere i Immunovia, ser vi et selskab der ellers har formået at levere et positivt newsflow, positionere sig stærkere til lanceringen og vist data som skaber mere troværdighed og pålidelighed omkring at deres teknologiplatform kan bruges til andre sygdomme end bugspytkirtelkræft.
Blandt de positive aspekter noterer vi bl.a.
1. Øget visualisering af testen overfor fremtidige kunder bl.a. gennem velbesøgte seminarer
2. Forsat levering af stærke data, f.eks. fra et optimeringsstudie med patienter fra alle 3 risikogrupper (+50-årige med nylig diabetes, slægtninge samt personer med tidlige symptomer)
3. Stærke data, som viser brugen af platformen indenfor leddegigt og lungecancer
4. Fremdrift i indsamlingen af friske vævsprøver til validering og finjustering af testen.
Kort sagt, ser vi investeringscasen som stærk og aktien som billig. Vi mener, at man som investor bør positionere sig i aktien inden lanceringen i september 2020.
Morten Larsen
Morten Larsen ejer aktier i Immunovia
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her











