Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Opfølgning på vores 2019-vinderkandidater.

Steen Albrechtsen

torsdag 09. januar 2020 kl. 13:59

Det blev en flot afslutning på et volatilt aktieår, hvor 2 ud af vores 3 vinderaktier leverede rigtig flotte kursstigninger.

Trods megen volatilitet undervejs, viser de endelige tal for 2019, at det blev et overraskende godt aktieår – også for de danske aktier i Økonomisk Ugebrev Life Science’s investeringsunivers. Den dårlige afslutning på 2018 skal dog også haves i baghovedet, når præstationerne i 2019 vurderes.

Overordnet set steg det nordiske Health Care Index med 26,5 %, hvilket var 5 %-point bedre end det brede Nordic-40 Index med de 40 største nordiske aktier. Med en stigning på 27% klarede det hjemlige Copenhagen Health Care Index sig lidt bedre, men ikke nok til at nå de mere vilde – men betydeligt mindre – finske og norske indeks, som steg med 41-50% godt hjulpet af enkeltaktier.

Udenfor Norden springer udviklingen i det europæiske indeks Next Biotech i øjnene med en stigning på 66% i 2019. Den primære forklaring skal her findes i udviklingen i det belgiske biotechselskab Galapagos, som vægter hele 49% og steg over 100% i 2019.

Det vigtigste og største biotekmarked globalt set (Nasdaq Biotechnology) var også meget volatilt. Udviklingen i årets første 3-4 måneder var imponerende, men derefter fulgte en lang periode, hvor hele årets stigning på 20% stort set blev sat over styr. Indekset sluttede flot af og steg næsten uden ophold fra oktober og endte året 26,8% oppe.

Dansk Life Science
Det danske health care indeks var i betydelig grad båret af Novo Nordisk, som steg med 29,8% i 2019. En flot fremgang til selskabet, som kronede 2019-udviklingen med en amerikansk godkendelse af Rybelsus – den orale udgave af semaglutid. Det er også værd at bemærke, at konkurrenten Sanofi kastede håndklædet i ringen, og besluttede at afvikle sin diabetesforretning. Investorernes tillid til Novo blev øget i takt med at frygten for prisudviklingen i USA aftog.

I topgruppen finder vi igen Chemometec og Veloxis som begge fortsatte den gode udvikling fra 2018. Chemometec fortsatte bølgen af opjusteringer og globale udrulning, mens de 2 majoritetsaktionærer i Veloxis accepterede et flot japansk købstilbud på selskabet.

Hos den anden store pharma-virksomhed Lundbeck var 2019 et år, hvor den nye CEO satte fut på opkøbsstrategien, som skal fylde hullet i pipelinen frem til 2025. 2 væsentlige opkøb blev det til, hvoraf det ene (Alder Biopharmaceuticals) blev Lundbecks hidtil største med en pris på 13 mia. kr. for primært et migrænemiddel, der står foran en forventet FDA-godkendelse i 1. kvartal 2020. 2020-21 ligner nu overgangsår med pres på indtjeningen, og sammen med investorernes manglende tillid til opkøbsstrategien, udgør det en forklaring på, at Lundbeck ikke ender på kandidatlisten i år, men muligvis kan lige en kandidat for 2021. (se også omtalen senere i denne udgave i Morten Larsens 2020-analyse)

I bunden af listen finder vi primært små selskaber, mens Ambu med en tilbagegang på 28,7% tager den kedelige sidsteplads blandt de store aktier i universet efter den næsten tumultariske udvikling i ledelsen i 2019. Blandt de øvrige store aktier var det kun Chr. Hansen og Lundbeck, der præsterede en tilbagegang – omend mere beskeden i niveauet -10%.

Det store midterfelt leverede pæne 2-cifrede afkast med Genmab som frontløberen. 2019 blev i øvrigt året, hvor Genmab nåede 100 mia. kr. i markedsværdi inden en svær december sendte aktien ned, dog ikke længere end at aktien lukkede året med en fremgang på 38,8%.

Sidste år sagde vi farvel til Neurosearch – den tomme børsskal fastholdt dog navnet et stykke tid endnu, men 2019 markerede endeligt året, hvor biotek-frontløberen endegyldigt sluttede sit liv på fondsbørsen efter mere end 20 år. Det kom med navneændringen og den officielle notering af aktiviteterne i NTG Nordic Transport Group.

2019: God hit-ratio
Sidste år ved samme tid pegede vi på Zealand Pharma, ALK og Bavarian Nordic som bud på vinderaktier i 2019. Alle 3 aktier leverede flotte stigninger, men især de to førstnævnte skiller sig ud med afkast på 185,7% og 70,3%. Bavarian klarede sig pænt med et afkast på 34,5%, men det var kun lige nok til en plads i midterfeltet.

Stigningen til Zealand har været utrolig længe undervejs. 3. gang som topkandidat viste sig at være lykkens gang, og Zealand kvitterede med en stigning på 185,7% og en 1. plads. Selskabet fik endelig kredit for sine kliniske fremskridt, samtidig med at nye og eksisterende partneraftaler validerede selskabets R&D og styrkede kassebeholdningen. På listen finder vi også allergivirksomheden ALK, som slutter på 4. pladsen med en stigning på
70,3%. Selskabet har vist en solid fremgang i USA og har derigennem styrket investorernes tiltro til at selskabet kan opnå det eftertragtede kommercielle gennembrud, som vil kunne etablere selskabet på det enorme og profitable amerikanske marked. Markedet og investorerne er nu begyndt at ind-

bygge forventninger til fremtiden i aktiekursen, og på baggrund af den flotte stigning, forventer vi ikke, at aktien kan præstere en stigning i 2020 som vil være stor nok til at ALK kan erobre en plads på vinderlisten. Det er dog uden tvivl, at selskabet er inde i en spændende flerårig udvikling.

Bavarian Nordic leverede et pænt comeback og aktien nåede kortvarigt over kurs 200 (svarende til en stigning på over 50%) i forbindelse med FDA-godkendelsen af 2. generations-koppevaccinen i september, som også udløste en priority review voucher, der nu er solgt for 95 mio. USD.

Aktien sluttede året med +34,5% i kølvandet på nyheden om, at man for et milliardbeløb købte 2 vaccineprodukter fra pharmakæmpen GSK. Med nærmest øjeblikkelig virkning transformerer det selskabet fra et udviklingsselskab til et selskab, der i 2020 forventer at være profitabelt på EBITDA-niveau. Opkøbet finansieres via en stor, garanteret fortegningsemission i 2020, som sandsynligvis lægger et vist pres på aktien indtil den er gennemført.

4044a06797dc108af56f

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank