Efter næsten uafbrudte stigende aktiemarkeder i knap ti år er der nu tydeligvis skabt et finansielt miljø af eufori, hvor kreative sidegadevekselerertyper igen kan boltre sig. Vi så det senest op til finansboblen i 2007, og før det i dot-com boblen i år 2000. Nu ser vi det igen i det nye børsklondike, hvor de smarte narrer i de mindre smarte.
Lysten til at tage finansielle risici er igen steget til det ekstreme, og det giver en lukrativ åbning for de kreative finansielle jonglører, der ved, hvordan man kan anvende børsmarkedet til at tørre mindre kyndige private investorer, så det næsten ligner snyd. Børsmarkedet er underlagt nogle overordnede spilleregler, som langt hen ad vejen er baseret på formalia, og hvor der er et kæmpe spillerum for, at børsnoterede selskaber sælger solstrålehistorier, om især fremtidige resultater, som ikke har gang på jorden.
Vi har de seneste år set flere eksempler på nynoteringer, hvor værdiansættelserne har været vanvittigt høje i forhold til de ret luftige historier, som er blevet fortalt ved de konkrete børsnoteringer. Vi skal ikke træde meget rundt i de velkendte historier om First North selskaberne Conferize og NPinvestor, der siden deres børsentré har tabt over 90 procent af salgsprisen, og hvor det fra starten var klart for enhver med blot begrænset analyseindsigt, at der ikke var bund i historierne.
Vilde historier om fremtidsperspektiver
Siden er der poppet flere andre historier op, hvor aktierne er blevet pumpet op af vilde historier om fremtidsperspektiver, mangelfulde og tågede prospekter eller virksomhedsbeskrivelser, og meddelelser om fremtidige transaktioner, som ville bringe nyt guld. Et ekstremt eksempel er danskbaserede Enochian Biotech, som er noteret på den amerikanske Nasdaq børs, med blandt andet Rene Sindlev og Ole Abildgaard som involverede.
Økonomisk Ugebrev har i en artikelserie kortlagt den vildeste børshistorie omkring Enochian, hvor der lige pludselig dukkede en tyrkisk læge op med en behandling af HIV, et projekt, der angiveligt skulle være to mia. kr. værd. Han havde ikke tidligere arbejdet med HIV/AIDS, og projektet er aldrig beskrevet i forskningslitteraturen. Historien er herefter lang og underholdende.
Men senest har selskabet udmeldt, at en saudiarabisk prins vil købe sig ind i selskabet og lægge 90 mio. kr. Det vil ske til det dobbelte af den aktuelle børskurs, oplyses det. Men det vil til gengæld først ske til marts næste år, hvis visse betingelser er opfyldt. Jeg vil godt vædde på, at den aftale aldrig bliver eksekveret. Men det er på den korte bane også lige meget, for selskabet har fået pustet aktiekursen i vejret på den umiddelbart positive meddelelse.
Et andet besynderligt eksempel på et First North selskab, som har meget travlt med at fortælle positive historier om fremtiden, uden at det endnu har salg eller færdige produkter, er Waturu. Økonomisk Ugebrev har beskrevet det mystiske forløb omkring selskabet , der tidligere har oplyst, at det ville have produktionsfaciliteter oppe at køre i septemberoktober. Efter tre måneders forsinkelse har selskabet ikke oplyst noget om den nye tidsplan og om baggrunden for forsinkelsen. Selskabet har også oplyst om en stribe forsøg med store partnere, eksempelvis dambrug, sygehuse og vandværker om brug af selskabets vandbehandlingsanlæg. Men intet om resultater herfra.
Senest har Waturus ledelse i en børsmeddelelse oplyst, at datterselskabet Watgen Medical har fået tilført ni mio. kr., og at det skal børsnoteres til ”mindst en kvart milliard” i værdiansættelse om et år. Vi undrer os over, at børsmyndighederne uden videre accepterer den slags udmeldinger, uden grundigere beskrivelse af, hvorfor dette projekt skulle være en kvart milliard kroner værd. Grundlæggende er det en gratis omgang, som ikke på nogen måde binder, men som er velegnet til at puste aktiekursen i vejret.
Nyeste aktion på First North kommer fra Astralis, som har børsført nogle hold e-sport spillere for en samlet markedsværdi på 350 mio. kr. pre money. Som det fremgår af Martin Bundgaards kommentar på side 8-9 i dette nummer af Økonomisk Ugebrev Formue, er der i prospektet uklarhed om, hvad der ligger i det selskab, som nu børsnoteres, og hvad der er tilbage hos de tidligere medejere, Vækstfonden og venturefonden Sunstone, som ikke er med i børsnoteringen.
Under alle omstændigheder synes værdiansættelsen at være baseret på, hvad man kunne ”lokke” gamer-interessede privatinvestorer til at deltage til, måske med udsigt til hurtige gevinster. Disse gevinster er indtil videre udeblevet, og ved redaktionens slutning fredag var aktien knap 20 procent nede i forhold til IPO-salgsprisen.
