Copenhagen Benchmark (CB) var i slutningen af januar ved at miste pusten efter en månedlang stigning. Men investorerne er i den første uge af februar blevet taget på sengen af overraskende gode årsregnskaber.
Reaktionen på en stribe gode årsregnskaber har været en lodret kursstigning i en række store aktier, og det afspejler sig i CB-grafikken nedenfor, som tydeligt viser, hvor bemærkelsesværdig ugens stigning var. I tabellen i højre spalte ser vi, at den kraftige stigning bygger på en generel optimisme, idet C25-indekset stort set kun leverede succeshistorier i den forløbne uge.
Bemærkelsesværdigt er det også, at en kursstigning på 4-5% kun rækker til en plads i midterfeltet på C25-indeksets ugentlige rangliste.
Men varer det ved? Det er det oplagte spørgsmål, og på kort sigt vil det være naturligt med en korrektion, hvor der hjemtages gevinster. Men hvis stigningen bygger på en øget tillid til selskabernes indtjening i 2020, så kan den forløbne uges kursstigninger vare yderligere 1-2 måneder, mens de store investorer justerer deres porteføljer.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






